Herning gør det, de andre knap tør drømme om

Med millioninvesteringer er Herning Kommune i færd med at skabe en rummelig folkeskole med høj faglighed.

inklusion

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Alle taler om rummelighed og inklusion i folkeskolen, men i Herning bliver det ikke ved snakken. Med tocifrede millioninvesteringer og en vidtstrakt tålmodighed er kommunen i færd med at skrue en helt ny virkelighed sammen – både for velfungerende børn og for børn med særlige behov. 

Siden 2008 er skolerne systematisk oprustet til bedre at kunne håndtere vanskelige børn. Sideløbende er der skabt en bredere vifte af tilbud til de børn, der alligevel har brug for specialundervisning. Nu er resultaterne så småt begyndt at vise sig.   

”Der bliver færre elever på de meget vidtgående specialtilbud,” siger pædagogisk leder Britta Andersen fra Børn & Unge i Herning.  

Kommunen sender stadig lige så mange børn i specialundervisning. Men det faldende antal på de dyreste tilbud betyder lavere udgifter. Så i 2011 betaler specialområdet tre millioner kroner af på den oprindelige investering. I de kommende år stiger tilbagebetalingen, så på et tidspunkt vil skoleinvesteringen være tjent ind, fortæller Britta Andersen. 

Før landet gik i koma

Det var et politisk ønske tilbage i 2008 om at bremse den eksplosive udgiftsstigning på specialområdet, der satte gang i indsatsen. Kommunen studerede den kendte viden om specialundervisning og konkluderede, at hvis der skulle være plads til flere handicappede i folkeskolen, måtte lærernes kompetencer øges, og der skulle være mulighed for at inddele klasserne i mindre hold. 

Øvelsen koster penge, men investering i almenområdet er en forudsætning for succes, mener Britta Andersen.

”Når man siger, at der skal rummes flere i almenområdet, så skal læringsmiljøerne gøres stærkere, for ellers kan vi ikke lykkes i klasserne,” siger hun. 

Britta Andersen mener, at det er kommunens held, at man kom igang, inden de økonomisk svære tider satte ind. 

”Vi startede på det her et år, før landet gik i koma. Der var ingen, der talte besparelser dengang. Jeg har svært ved at forestille mig, at man i dag kunne vinde samme ørenlyd for, at man skulle løse problemet ved at bruge en masse penge,” siger Britta Andersen.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet