Har du talt med en millennial i dag?

Hvordan taler man til unge? Det var et af emnerne på en EU-konference om offentlig kommunikation i Bruxelles. Gør man det rigtigt, er der nemlig basis for, at de både lytter og engagerer sig. Kommunen fik et bud fra tre eksperter.

generation y

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

De er dovne, de er selvcentrerede, og de er umulige at slæbe ned i stemmeboksen. Til gengæld er de købestærke og selvstændige, og så har de en holdning til det meste - med tilhørende ironisk distance - naturligvis. De unge født mellem 1980 og 1995, de såkaldte millennials, skal lægge øre til meget om deres generation.

Men når det kommer til det med at stemme ved valghandlingen, taler tallene deres eget tydelige sprog: Ved kommunalvalget i 2013 havde de 22-29-årige en valgdeltagelse på 54,5 procent, hvilket er næsten 30 procentpoint lavere end de midaldrendes valgdeltagelse.

Til europaparlamentsvalget året efter besluttede man sig fra Folketingets præsidiums side derfor for at gøre en ekstra indsats for at få de unge til at stemme. De sendte både sms’er ud og lancerede videoen Voteman i ugerne op til valgdagen.

Men lige lidt hjalp det. Valgdeltagelsen blandt de 22-29-årige lå på 45 procent mod 56,3 procent for hele befolkningen. Voteman-videoen fik ganske vist de unge op af stolen, men kun hen til computeren for at skrive vrede Facebook-opdateringer om sexisme og vold.

Men hvad skal der så til, før de unge rejser sig og tager del i den demokratiske valghandling? Kommunen har talt med tre eksperter om, hvad der skal til, og hvorfor der alligevel er tale om en ekstremt politisk bevidst generation.

[intense_collapsibles content_border="0px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Hvad er en millenial?" external_link_target="_self"]

  • I 2020 vil halvdelen af den europæiske arbejdsstyrke bestå af såkaldte millennials.
  • De unge omtales ofte som Generation Y eller Generation ME og er født mellem 1980 og 1995. De beskrives ofte som 'digitale indfødte' og er vokset op i en såkaldt zapper-kultur med mange valgmuligheder.
  • Betegnelsen hæftes oftest på pengestærke unge forbrugere i storbyerne, ofte med socialliberale holdninger kombineret med politisk korrekthed.

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

 

[caption id="attachment_65808" align="aligncenter" width="810"]Irene Milleiro er kampagnedirektør for Change.org, hvor alle kan starte politiske underskriftsindsamlinger. Har tidligere arbejdet med kampagner for Oxfam. Irene Milleiro er kampagnedirektør for Change.org, hvor alle kan starte politiske underskriftsindsamlinger. Har tidligere arbejdet med kampagner for Oxfam. Foto: Committee of the Regions[/caption]

De selvoptagne unge

At unge er mobile og selvoptagne er Irene Milleiros hovedbudskab, når hun taler om millennials. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, siger hun. Det er bare vigtigt, at de unge kan overskue den opgave, de stiller sig selv overfor, og at det foregår med de redskaber, de selv er eksperter i, nemlig ved at engagere andre over sociale medier.

Hun fortæller blandt andet om en ung mand, som ville ændre de nationale test i USA. Han samlede 240.000 underskrifter ind over vores platform, men det var stadig ikke nok til at få undervisningsministeren i tale. Derfor sendte han en besked ud til 50 personer via Whatsapp – en online-sms-tjeneste. Dagen efter havde han haft 500.000 klik på sin underskriftindsamling og fik derefter ministeren i tale.

- Den her generation vil gøre tingene på sin måde. Når man ser på politiske og offentlige hjemmesider, er de ofte enormt kedelige. Og ofte er de ikke engang responsive i forhold til at kunne ses på mobiltelefoner. Men er det virkelig ikke muligt at gøre det både rigtigt og seriøst? spørger Irene Milleiro.

Irene Milleiros bedste råd til at få unge til at engagere sig politisk

  • Den personlige historie kan få dig langt. De vil have ægte mennesker og tænder på historien om den lille mand, der bliver vred. Så hvis du har en mærkesag, så fokuser på den.
  • Hvis de unge skal engagere sig, skal der være tale om en lille stor ting i deres verden. Forstået på den måde, at det skal være konkrete ting, der skal ændres, som skriver sig ind i en stor sag. Det kan være at bekæmpe nedlæggelsen af deres busrute, fordi det også skriver sig ind i den store sag, der handler om at skære i den offentlige transport.
  • Husk at køre kampagnen på mobile platforme og gennem e-mail. Dér får de notifikationer og holdes til ilden.
  • Pas på med at kontrollere alting. Det står den her generation altså af på – på samme måde som ældre generationer står af på at miste kontrollen.

 

[caption id="attachment_65810" align="aligncenter" width="810"]Maria Freitas er policy advisor hos den progressive EU-tænketank Foundation for European Progressive Studies (FEPS). Uddannet jurist. Foto: Committee of the Regions Maria Freitas er policy advisor hos den progressive EU-tænketank Foundation for European Progressive Studies (FEPS). Uddannet jurist. Foto: Committee of the Regions[/caption]

”De stoler ikke på politikerne”

Maria Freitas har skrevet pilotstudiet Millennials Dialogue Project om den europæiske millennial-generations engagement i politik. Hun mener, at de ældre generationers opfattelse af de unge som ikke-engagerede i politik er helt forkert.

- Det kunne ikke være længere fra sandheden. Grunden til, at de ikke engagerer sig i politik, er, at de simpelthen ikke stoler på de etablerede politikere. Samtidig føler de, at deres ønsker ikke bliver hørt af de karrieresøgende politikere.

Misforståelsen skyldes også, at millennials ikke er en del af den klassiske institutionelle politik, hvor man skal vælges til noget. Men det betyder ikke, at de ikke er engagerede.

- Faktisk er de enormt engagerede – uden at vide, at de selv er det. Mange angiver i vores undersøgelse, at de slet ikke interesserer sig for politik, men alligevel ved de godt, hvad deres politikere hedder, og hvilke roller de har. Og langt, langt de fleste af dem er klar til at stemme, hvis der er valg i morgen.

Maria Freitas fortæller samtidigt, at der er tale om en mere lykkelig generation end før, som er enormt kulturelt bevidste og interesserer sig for sundhedsvæsenet, beskæftigelsessektoren, lighed og fattigdomsbekæmpelse.

- Der er god grund til at være optimistisk. De unge vil gerne velfærdsstaten. Men der er meget, der skal gøres, hvis der skal bygges bro mellem politikerne og de unge. De føler sig ikke hørt, og dermed føler de ikke, at de kan gøre noget for at ændre den verden, de er sat i. De vil høres, og de vil være med i beslutningstagningen.

Marias Freitas' bedste råd til at nå Millennials

  • Millennials vil selv være en del af kampagnen. De vil inddrages og have ejerskab. Tag dem med ind bag den politiske scene og vis din dagligdag frem.
  • Du møder millennials på de sociale medier, men de læser stadig magasiner, og de ser også stadig tv, dog ikke flow-tv, men Netflix og andre on-demand-tjenester.
  • Det er en aktiv generation. Kultur er deres hovedinteresse. Politikere kan vinde deres hjerter, hvis de viser, at politik kan være en sjov oplevelse, hvor den unge kan få indflydelse på forskellige måder.
  • Millennials oplever, at politikerne ikke lytter. Derfor er det vigtigt, at man fokuserer på at gøre sig til en tilgængelig person for de unge.
  • De står helt af, når de kan mærke, at de ikke taler med politikeren, men med hans kampagnestab. De vil mærke, at der er et ægte menneske inde bag slipset og jakkesættet.

 

Træk de unge ind

[caption id="attachment_65811" align="alignright" width="396"]Natalie Rastoin er præsident for Ogilvy Group i Frankrig. Natalie Rastoin er præsident for Ogilvy Group i Frankrig.[/caption]

- Vi er allesammen enige om, at millennials interesserer sig for politik. Men de er ikke interesserede i den måde, vi gør det på i dag. Jeg har otte forslag til at åbne dialogen og trække millennials ind i den politiske handling. For det her handler jo ikke kun om millennials, men om, at vi som institutioner også skal tilpasse os den befolkning, vi har med at gøre.

Natalie Rastoin har 20 års erfaring med at kommunikere til befolkningsgrupper. Spørger man hende, er der klart plads til forbedring, når politikere og officielle myndigheder skal kommunikere til unge millennials.

Natalie Rastoins bedste råd til at nå Millennials

  • Kommuniker ikke for millennials, men med dem. Politikere er gode til at møde borgerne op til et valg. Her gider de unge høre om politik. Så spred dialogen ud over hele valgperioden.
  • Giv unge mulighed for at handle. Der er byer over hele Europa, som bygger platforme til at borgerinddrage. Hvorfor gør politikere, mindre kommuner og staten ikke også det?
  • Drop debatten på nettet. I begyndelsen troede vi, at internettet skulle bruges til at debattere på. Men sådan virker det ikke. Internettet skal bruges som en platform til at skabe engagement udenfor skærmen.
  • Vær vedkommende på sociale medier. Vi er ikke på sociale medier for at lade, som om vi er noget, som vi ikke er. Vi er der for at være vedkommende og skabe viden.
  • Vær klar omkring, hvad du giver, og hvad du får. Millennials er ikke sikre på, at politikerne er ærlige. Men man kan understrege det ved for eksempel at give data tilbage til borgerne. Det understreger en gennemsigtighed, som millennials ønsker sig.
  • Udforsk nye metoder. Giv de unge noget nytænkning og drag dem med ind i udviklingen. Bliv bemærket. Se for eksempel på spanske Podemos, der har udgivet sit politiske program som et Ikea-katalog. Det er smukt og understreger, at der er tale om autentiske mennesker.
  • Vær klar i mælet. Det skal altså være let at finde ud af, hvad vores politikere mener; ellers står de unge af og går et andet sted hen, hvor de føler, de også kan være med.
  • Effekt betyder mere end status. Det er lige meget, om du er udvalgsformand eller erhvervsmand. Hvis du ikke har nogen resultater at vise frem, er det jo lige meget.

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet