Hamlet løser Helsingørs svære identitetskrise

Siden 1983 har Helsingør ledt efter sin identitet med lukningen af byens værft. Nu skyder kommunen en ny æra i gang. Kulturen skal sætte Helsingør på landkortet.

innovation

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Hamlet har adskillige gange søgt med fortvivlelse efter sin identitet på Kronborg i Helsingør. Han er ikke alene. Følelsen af identitetskrise har nemlig præget hele kommunen omkring ham siden 1983, hvor Helsingør Værft lukkede ned efter godt 100 år som byens bastion. For sent fandt Hamlet sin egen identitet, men til gengæld har han og Kronborg hjulpet Helsingør i deres søgen. Helsingør vil bygge videre på sin store kulturarv og skabe en ny identitet som levende kulturby som afsæt for at tiltrække kreative og videnstunge virksomheder til kommunen, samt blive en attraktiv bosætningskommune for unge familier.

”Der har været en slags identitetskrise, efter værftet lukkede. Helsingør er blevet ramt af det her spørgsmål om, hvad fremtiden er efter de store industrivirksomheders tid ligesom mange andre byer, der har haft et skibsværft,” siger kulturdirektør Jørgen Sprogøe Petersen.

I starten af 90’erne ønskede kommunen at benytte de gamle værftsgrunde ned mod havnen til boliger og erhverv, men staten ville det anderledes. I stedet mente de, at området med Kronborg som spydspids skulle bruges til kulturelle formål. Nu er den målsætning ved at gå i opfyldelse.

Nye netværk

Den 10. oktober åbner kommunen for ’Kulturværftet’ med nyt bibliotek, teaterscener, spisested, værftsmuseum og konferencefaciliteter.

”Når vi skaber det her kulturværft, har vi sat os som mål, at vi ikke er i gang med at åbne endnu et kulturhus. Vi forsøger en helt ny tilgang, hvor vi arbejder meget med innovation,” siger Jørgen Sprogøe Petersen og nævner, at Kulturværftet skal være en platform til at tænke og arbejde innovativt.

Leder af Kulturværftet Mikael Fock fortæller, at stedet vil være et enormt opbud af kulturelle tilbud med samling om en række større temaer, hvor såvel kulturliv som virksomheder og forskerverdenen skal spille med.

”Vi forsøger at iscenesætte et rum, som, vi tror på, kan skabe vækst. Vi vil forsøge at skabe lokale netværk, som kan bruges på en ny måde,” fortæller Mikael Fock.

Kulturen er omdrejningspunktet, fordi den ifølge Mikael Fock er en enorm inspirator og genial til at skabe innovation omkring sig.

Kulturværftet skal blandt andet danne rammen om det såkaldte Forvandlingsakademiet, som skal knytte kultur, viden og erhverv tæt sammen. Som eksempel nævner Mikael Fock samarbejdet om en elektronikafestival, hvor videnstunge virksomheder inden for it og programmering skal inddrages.

Stort potentiale

Netop samspillet mellem aktører rummer potentialer inden for turisme og innovation, som vi først nu er ved at opdage, mener Janne J. Liburd, der er leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet.

”Det kan blive løftestangen til at binde områder sammen, som ikke tidligere har haft noget med hinanden at gøre, og på den måde opstår der kreative potentialer, som gerne skal blive til reel innovation, som også kan give et økonomisk udbytte,” forklarer Janne J. Liburd.

For en kommune, der ønsker at finde sin identitet, er det helt afgørende at tage udgangspunkt i værdier, som allerede er til stede, påpeger Janne J. Liburd. For eksempel kulturarven med Kronborg i Helsingør. Derimod er den største faldgrube at lave en dårlig kopi fra andre steder.

Jørgen Sprogøe Petersen mener, at man har gang i noget helt unikt i Helsingør, som netop tager rodfæste i analyser om borgernes og turisternes oplevelse af kommunen. Identiteten som kulturkommune er både integreret i kommunens vision, samt kultur- og erhvervspolitik.

Jørgen Sprogøe Petersen vil skabe en dynamik, der appellerer til både unge og gamle. Derfor vil såvel Alphabeat som Hamlet kunne opleves i Helsingør fremover.

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet