Folkemødet er blevet voksent. Det kan man se på, at det nu kun vokser på midten. Flere end 3.000 events var antallet nået op på, da sidste frist for, at arrangører kan få events gratis med i programmet, blev passeret onsdag i sidste uge.

Der kan stadig nå at komme flere til, men sidste års antal er under alle omstændigheder overgået. Men ligesom sidste år i stadig aftagende takt i forhold til året før. Mon ikke vi er ved at nærme os en naturlig grænse for, hvor meget det giver mening at klemme ind?

Naturlige grænser skal man respektere. For et par måneder siden overskred Folkemødet selv, altså foreningen bag hele arrangementet, så eftertrykkeligt en naturlig grænse, at det betingelsesløse tilbagetog end ikke kunne camoufleres kosmetisk ved at kalde det at ‘justere retningslinjerne’.

Det var, da man forsøgte at indføre et forbud mod udskænkning og bespisning i teltene. I sig selv en håbløs disposition, og begrundelsen – at det skulle være af hensyn til ‘de forretninger, som rent faktisk forsøger at sælge noget på Folkemødet’ – har næppe stemt nogen blidere. Lige præcis det med at tjene penge er et ømt punkt, og det ved Folkemødet ganske udmærket. Ved præsentationen af sidste års Folkemøde-analyse kaldte man selv udviklingen over årene i det generelle prisniveau i Allinge under Folkemødet for ‘wild west-økonomi’, og næppe mange arrangører vil få ødelagt hverken humør eller nattesøvn ved tanken om, at de kommercielle aktører tjener lidt mindre.

Udskænkningsforbuddet var ikke det eneste vildskud i forberedelsen af årets Folkemøde. Et tilløb til som noget nyt at tillade andre arrangementer samtidig med partiledertalerne på hovedscenen blev trukket tilbage med kort frist – for kort ifølge flere arrangører. Men sådan blev det. Alt ved det gamle. ‘Gratis øl mens nogen snakker’ er stadig gangbar som universel overskrift for rigtig mange events på dette års Folkemøde, som det var på de tidligere.

Men i virkeligheden handler det meget mere om et andet ord med ø. ‘Økonomi’ og afledte varianter af ordet nævnes i arrangørernes omtale af mere end hver tiende event. Et andet ord fra de hårde realiteters verden, ‘udvikling’ og andre varianter, når op på mere end hver sjette event. For begges vedkommende samme niveau som sidste år og forrige år, så det er ikke modeord, vi har at gøre med her.

Det er det til gengæld – og måske ikke helt overraskende – når det kommer til ‘disruption’ og afledte varianter, som ganske vist kun kan præstere et halvt hundrede forekomster i Folkemødeprogrammet, men alligevel tegner sig for en fire-fem-dobling i forhold til sidste år. Så er der mere kontinuitet over et andet af tidens faste udtryk: ‘innovation’ og varianter af samme, som med et par hundrede forekomster næsten holder niveauet fra sidste år.

Men som forekomsten af ‘økonomi’ antyder, så er det realiteter mere end begreber, der præger Folkemødeprogrammet. Ord som ‘udkant’ og ‘infrastruktur’ er lidt svagere repræsenteret i år end de foregående år, men holder sig alligevel mageligt på niveau med det hotte ‘disruption’.

Højdespringeren er dog ordet ‘kultur’, som indgår i arrangøromtalen af næsten hver tredje event. Det er til gengæld så bredt, at det dækker over alt muligt lige fra ‘En samtale om Kulturens rolle i samfundet‘ med Alternativets Rasmus Nordqvist til det måske umiddelbart knap så kultiverede ‘Kan man bygge et hospital på en dag?’, som Danske Regioner står for. Her er hovedingrediensen en forfærdelig masse legoklodser, og ordet ‘kultur’ optræder kun i beskrivelsen af ‘type af arrangement’ som ‘sjovt/kreativt/kulturelt’.

Under alle omstændigheder er vi ovre i segmentet for realiteter, der generelt slår segmentet for buzzwords med adskillige længder. Heldigvis.