Min hjerne er som en skov: Brune blade ligger nederst og gærer, mens alskens nyt spirer frem øverst. Det hele summer i en symfoni og smager lidt af umami - den dybe smag af proteiner. Jeg fløjter og er ved at sprække af overskud. Jeg er moden. Jeg følger med og er rustet til tænderne med udsyn, kontekst og last news. Jeg tør give slip og indrømme fejl. Jeg er rummelig og pragmatisk, men også skarp på prioriteringer, værdier og mål. Jeg har aldrig været bedre end nu, hvor jeg er over 50. Sådan var det ikke, da jeg var 35.