I både kommuner, regioner og på Christiansborg er et af de store debatemner mangel på varme hænder i ældreplejen. Men der er få job at søge for personer, der ønsker en fuldtidsstilling i sektoren.

Således var kun 28 pct. af de social- og sundhedsstillinger, der blev slået op sidste år, på fuld tid. Det viser tal, som fagforbundet FOA har trukket i Fagbevægelsens Hovedorganisations database.

Forbundsformanden i FOA, Mona Striib, siger, at ældresektoren "skriger på uddannet arbejdskraft", og at det står klart, at langt flere skal på fuld tid.

- Det skal gå hurtigere, end det gør nu. Det giver bedre mulighed for at tilrettelægge, så der tages hensyn til arbejdsmiljøet, og det giver også bedre mulighed for at tilrettelægge dagen, så borgerne oplever en god kvalitet. Det betyder også, at færre skal ind til den enkelte borger. At man kan sige, at "vi ses igen i morgen", siger hun.

Der er meget at hente hos de personer, der egentlig gerne vil trappe op på fuld tid, men som lige nu er på deltid, mener Mona Striib.

28 pct. vil gerne arbejde mere

En undersøgelse fra Social- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet, red.) i 2020 viste, at 28 pct. af de deltidsansatte sosuhjælpere i ældreplejen gerne ville have flere timer. Ni pct. af de deltidsansatte ville ned i tid.

Kirsten Normann Andersen, ældreordfører hos SF, er indigneret over de nye tal.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at kommunerne ikke forlængst har set skriften på væggen, og at de bliver nødt til at opslå deres stillinger på fuld tid. Det er simpelthen hyklerisk, når de samtidig giver indtryk af, at de mangler personale.

Adspurgt om, hvad der kan gøres fra politisk hold, siger Kirsten Normann Andersen, at "den her abe lander på kommunernes skrivebord".

Kan det her ikke handle om, at det er svært at få afsat fuldtidsstillingerne derude?

- Jo, men sådan er det jo i alle fag. Hovedreglen er, at man har skabt en kultur, hvor det bedre kan betale sig at være ansat på deltid, og så supplerer man med timer i vikarbureauer eller de løse timer, man har mulighed for, siger Kirsten Normann Andersen.

Også Jane Heitmann, Venstres ældreordfører, undrer sig.

- Man må bare sige, at et stort antal deltidsstillinger presser ældreplejen big time. Og der er altså brug for faglighed, der kan sikre en værdig omsorg og empati.

- Så dur det ikke, at kommunerne holder fast i et stort antal deltidsstillinger, siger hun.

Aalborg som det gode eksempel

FOA fremhæver Aalborg. Fagforbundet har lavet en aftale med kommunen, der tilsiger, at alle ledige stillinger som udgangspunkt er fuldtidsjob. Dog er nattevagtstillinger undtaget af helbredshensyn.

Ifølge FOA har det medført, at mens 65 pct. af kommunens jobopslag søgte efter ansatte til fuldtid i 2019, var tallet 87 pct. sidste år.

- Det er ganske tydeligt, at man har flyttet sig voldsomt, og det gavner altså, siger hun.

Men spørger man Michael Ziegler, som er formand for løn- og personaleudvalget i KL, er det ikke løsningen at udbyde flere fuldtidsstillinger.

Han mener modsat FOA ikke, at manglen på fuldtidsansatte i den kommunale ældrepleje kan løses ved, at kommunerne blot slår flere stillinger op.

- Der er ikke noget quickfix her. Problemet er ikke løst ved bare at slå flere stillinger op. Det bunder i virkeligheden i en fastgroet deltidskultur.

Han påpeger, at kommunerne sammen med fagforbundet allerede er i gang med et arbejde for at ændre kulturen.