Stram økonomi, politisk topstyring og et behov for at udvise handlekraft fra Christiansborg har i lange perioder efterladt et begrænset handlerum til lokalpolitikerne. 

Krig i Europa og accelererende udgifter til forsvaret har ikke gjort det lettere for lokalpolitikerne at tale om visioner for, hvordan man vil udvikle kommunen og velfærden lokalt. 

Men sådan behøver det ikke at være, lyder det fra Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og som desuden er i spidsen for den kommende magtudredning 2.0. 

Han ser fortsat grund til optimisme. 

- Trods centralisering og en stram økonomisk styring af kommunerne er der et handlerum for lokalpolitikerne, siger Michael Bang Petersen. 

En væsentlig årsag er frisættelsesdagsordenen, som SVM-regeringen har lanceret via en række af reformer, der skal sende en større del af ansvaret for velfærden ud til kommunerne. 

Dermed er der lagt op til mere indflydelse lokalt, men indflydelse er ikke noget, man skal tage for givet, advarer professoren. 

- Frisættelsesdagsordenen har været her i flere år, og det er noget, man i forskellig grad har talt om siden 1980’erne. Man skal derfor ikke forvente, at det automatisk resulterer i, at man får et større handlerum lokalt, siger Michael Bang Petersen og tilføjer: 

- Det kommer ikke af sig selv. Lokalpolitikere selv må insistere på et større politisk handlerum.  

Christiansborg suger ansvaret til sig

Men hvorfor overhovedet tale om, hvordan lokalpolitikerne får et større politisk handlerum? 

Ifølge Michael Bang Petersen er det særligt hensyn til økonomi og jagten på opmærksomhed, som har centraliseret den politiske indflydelse.

- På den ene side ville Christiansborg sikre sig, at der er styr på økonomien ude i kommunerne. Man vedtog derfor en budgetlov, som lægger nogle stramme rammer ned over kommunerne og begrænser det politiske handlerum lokalt, men som sikrer en vis politisk stabilitet og økonomisk sikkerhed nationalt set, forklarer Michael Bang Petersen.

- Oplevelsen af alene at være administrator er relativt konstant, og vi har ikke set et nyligt skred i den oplevelse, men det er helt sikkert, at budgetloven skabte en anden virkelighed for lokalpolitikernes handlerum. 

Den anden forklaring er drevet af samspillet mellem medierne og politikerne, som Michael Bang Petersen kalder ‘medievirkeligheden’, og som fungerer som en ekstra barriere mod at lægge ansvaret ned på et lokalt niveau, forklarer han. 

For nationale politikere er opmærksomhed vigtig for at blive genvalgt og få indflydelse. Politikerne er derfor nødt til at følge mediernes takt for at forblive aktuelle.

- Mange politikere oplever, at hvis de ikke giver et klart svar og et bud på løsninger, så ringer medierne ikke. For at få opmærksomhed, som er en afgørende valuta for politikerne, skal man være handlekraftig og ikke lægge ansvaret fra sig. 

- Dermed ender Christiansborg med at suge ansvaret til sig. Også selvom man siger noget andet. 

Vælgerne kan flyttes

Der er derfor ikke nødvendigvis tendenser, som kommunerne har indflydelse på. Ikke desto mindre har kommunalpolitikerne mulighed for at skabe deres eget handlerum, fortæller Michael Bang Petersen. 

Men først er det også vigtigt, at man gør sig klart, hvad det vil sige at tale om et politisk handlerum og sætte politiske visioner. 

- Det føles måske lettere at tale om visioner i opgangstider og tale om nye projekter og stadionbyggerier, men visioner er ikke mindre vigtige, når der skal spares, siger Michael Bang Petersen. 

Det bliver særligt vigtigt, når man i fremtiden står foran en række svære og potentielt upopulære beslutninger, og man skal have vælgerne med om bord. 

Michael Bang Petersen peger på to vigtige faktorer. 

Det første er, at man politisk udstikker en klar retning, også selvom den kan synes upopulær ved første øjekast. For selvom nedskæringer kan synes som politisk selvmord, er virkeligheden mere nuanceret, fortæller Michael Bang Petersen. 

Politikerne har en forestilling om, at vælgerne har faste holdninger, som er svære at rykke på. At det handler om at opfylde vælgernes ønsker. Men mange undervurderer ofte, at vælgernes holdninger er flytbare, forklarer han. 

Michael Bang Petersen henviser til to studier, som viser hvordan opbakningen til afskaffelsen af efterløn steg markant blandt blå vælgere, efter først Lars Løkke Rasmussen bragte den i spil som statsminister i 2011. Samme tendens gjorde sig gældende blandt de socialdemokratiske vælgere, da Helle Thorning-Schmidt i 2015 også bakkede op om afskaffelsen. 

- Det viser, at det er muligt at udstikke en retning og derigennem påvirke vælgernes holdning, siger Michael Bang Petersen. 

- Vælgerne er dybest set ansvarsfulde og interesserede i, at økonomien hænger sammen, tilføjer han.

Den anden vigtige faktor for at få borgerne til at acceptere de svære beslutninger er inddragelse. 

Her handler det ikke blot om at opfylde skematiske krav, men om at borgerne føler, at det har været en retfærdig proces. 

Igen henviser Michael Bang Petersen til forskningens verden, hvor studier viser, at borgere, som følte at det var en gennemskuelig og retfærdig proces, var mere tilfredse med beslutninger, hvor de ikke selv ‘vandt’, end borgerne, som fik gevinsten af beslutningen, men som oplevede processen som uigennemskuelig. 

- Man kan godt tænke, hvor meget handlekraft udviser jeg som politiker, hvis jeg spørger borgerne, men der skal man huske, at lederskab er ikke blot at træffe beslutninger. Lederskab er også at være den, der strukturerer processen på en måde, hvor borgerne føler sig hørt, og at man dermed får flere med sig. 

Mangler forum for debat

Men hvis politikerne skal sætte en klar og tydelig retning og overbevise borgerne om, at det er nødvendigt med en vis prioritering, står lokalpolitikerne med en paradoksal udfordring. 

For selvom vi befinder os i en tid med uanede mængder af informationer og konstante indspark til alverdens debatter, mangler der informationskanaler mellem lokalpolitikerne og borgerne, påpeger Michael Bang Petersen. 

- Selvom mange oplever en accelereret medievirkelighed, er problemet paradoksalt en mangel på medier eller informationer, som når ud til borgerne. 

Og selvom kommunalpolitikere og forvaltninger kan opleve et pres fra lokale medier og til tider være trætte af dem, så spiller de lokale medier en vigtig rolle i at skabe et forum mellem politikere og borgere.

- Du kan godt stå i byrådssalen og tale om en ny retning, men budskabet skal ud til borgerne, for at den samtale kan komme op at stå, siger Michael Bang Petersen.

- Det er ikke bare politikerne og forvaltningen, der er presset på tid, det er borgerne også. Det er de færreste, som har tid til at læse referater fra byrådsmøderne eller møde op til borgersamlinger eller -høringer. Her udgør medierne et vigtigt bindeled, men færre og færre får i dag lokalavisen, når frisøren har flyttet sine annoncekroner over til Facebook, tilføjer han.  

Og selvom Facebook i sine unge år udviste et potentiale til at være et nyt, digitalt forsamlingshus, så har den demokratiske samtale det svært på digitale platforme som Facebook og X. 

Når lokalpolitikerne derfor skal skabe et politisk handlerum ved at sætte en retning og gå i dialog med borgerne om de svære prioriteter, mangler mange den rette platform, mener Michael Bang Petersen.  

- Vi kommer til at stå foran nogle samfundsforandringer, hvor borgerne kommer til at sluge nogle kameler og ikke er særligt begejstret for nogen af de oplagte alternativer. Der skal vi sikre, at borgerne forstår, hvad der er nødvendigt, samtidig med at vi sikrer det nødvendige lokale lederskab. 

- Problemet er bare, at vi mangler stedet at have den samtale, siger han.