Trepartsaftalen handler ikke kun om løn, den handler også om rekruttering. Og om frisættelse, som igen handler om rekruttering. En væsentlig dimension, som man sædvanligvis ikke lægger vægt på, siger professor emeritus, dr.phil. Ove K. Pedersen.

- Nu taler regeringen meget om frisættelse. Vi har ældre-reformen, vi har haft skolereform med flere. Hele frisættelsesdimensionen er jo klart indtænkt i trepartsaftalen med mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, med kravet om, at sygeplejersker fx kan placeres på forskellige hospitaler fra dag til dag, med, at man skal have længere vagter og så videre, siger Ove K. Pedersen.

- Trepartsaftalen skal tænkes ind i den her frisættelsestrategi, som under alle omstændigheder lægger flere og flere forhandlinger, ikke alene overenskomstforhandlinger, ikke alene lønforhandlinger, men også arbejdstid og arbejdsplanlægning ned lokalt. Og det gør jo, at frisættelsen gradvist slår igennem i overenskomstsystemet, siger han.

- Jeg og min generation bliver ældre, vi bliver mere sygdomsramte, vi har større behov for omsorg og hjælp, og det er først, når vi dør, at rekrutteringsproblemerne begynder at blive mindre, siger han.

Der arbejdes dog uanfægtet på at bedre situationen. I forhold til trepartsaftalen var oplægget, at den skulle adressere lønstruktur, men undervejs forskød problematikken sig til at dreje sig om rekruttering. “Det var måske ikke helt det fagforbundene havde ønsket”, siger Ove K. Pedersen.