Fremtiden for den danske vandsektor

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men derfor kan man godt forberede sig bedst muligt. Det mener en fremtidsforsker, som har set på fremtiden for vandsektoren

klima- og miljøkrisen

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Lige inden mobiltelefonen blev hvermandseje, investerede TDC massivt i telefonkiosker. Tre år senere var prisen på en mobiltelefon faldet så meget, at alle gik rundt med den i hånden – og de stationære telefonkiosker blev overflødige.

- Det er et eksempel på, at man planlægger uden at se på, i hvilken retning tendenserne peger. Og der er masser af eksempler på, at man har lavet ting, hvor man ikke har tænkt sig særlig grundigt om først. I forhold til de store infrastrukturinvesteringer bliver man simpelthen nødt til også at se på den overordnede udvikling, for det handler i høj grad også om at risikosikre sine investeringer, siger Martin Kruse. Han er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning og har bl.a. set på, hvilke lokale og globale trends, der fremadrettet vil have indflydelse på vandsektoren.

- Det er ikke muligt at sige, hvilke trends, der rent faktisk bliver realiseret. I modsætning til hvad folk tror, så kan jeg ikke forudsige fremtiden, men jeg kan vurdere, hvilke trends vi simpelthen bliver nødt til at forholde os til, siger Martin Kruse.

Afhænger af prisen
Hele verden er lige nu i gang med at omstille sig fra at være afhængig af olie til i stedet at basere sin økonomi på alternative energiformer. Lige nu foregår der en kamp mellem de mange forskellige energialternativer, fordi der ikke stå en enkeltstående løsning klar til alene at tage over efter olien.
Derfor bliver det en bred palet af løsninger, der sammenlagt skal kvalificere skiftet fra olie til vedvarende energi, vurderer Martin Kruse.

Men hele udviklingen på det overordnede energiområde afhænger af prisen.

- I OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) har landene – med undtagelse af Saudi Arabien – en stor interesse i holde olieprisen oppe, og derfor investerer de ikke i teknologiske løsninger. Mange af dem har brug for en oliepris på over 90 dollars for at holde deres statsbudget i gang. Men de ved godt, at hvis prisen er for høj, vil det give plads til at andre teknologier kan få foden inden for, siger Martin Kruse.

Stik modsat
Når først de alternative energikilder er billigere end olien, vil det ifølge fremtidsforskeren ændre alle vores infrastrukturløsninger. Men hvad kan kommunerne gøre lige nu for at forberede sig på den omstilling?

- Når man fx som nu er i gang med at investere massivt i centrale vandkraftværker, mens tendensen på langt sigt går den stik modsatte vej, så er det måske ikke så smart. Der er store problemer med de store værker, fordi det kun er effektivt for dem, der ligger tæt på, siger Martin Kruse.

Han peger på, at der er en tendens til, at mange løsninger nu er i gang med at udvikle sig fra hvile-i-sig-selv til energiproducerende løsninger.

- Nul-energihusene kommer i stigende grad til også at producere energi, og det bliver det samme princip med spildevand, hvor man ved hjælp af varmepumper trækker energi ud af spildevandet, som man bl.a. gør lige nu i Hillerød, siger Martin Kruse.

På sigt vil den tendens også sprede sig til den enkelte husholdning. Her kunne en løsning være, at et hus med solceller på taget også ville kunne trække varme ud af den samme pumpe, der drives af solenergien.

Fra sundhed til landbrugsstøtte
En anden trend er, at det øgede fokus på sundhed også fremadrettet vil spille ind i forhold til vandområdet.

- Antallet af allergikere er fx steget betragteligt inden for de seneste ti år, og en af årsagerne, man peger på, er, at det måske skyldes den øgede mængde kemikalier, som vi får i os, bl.a. fra vandet. På den måde har det betydning for vandrensningen, at der er kommet et øget fokus på sundhed, så det er bestemt en trend, man skal være opmærksom på, siger Martin Kruse.   

På EU-plan står man også i et stort dilemma: Energinettet skriger på investeringer, men kassen er tom, og derved hænger hele omstillingen til en grøn, fremtidssikret energiforsyning lidt bagefter. Og samtidig sluger landbrugsstøtten halvdelen af budgettet, mens kravet er, at det skal blive mere konkurrencedygtigt:

- Det vil typisk betyde, at landmændene vil bruge mere gødning, som vil sive ned i grundvandet – og på den måde hænger det hele sammen på en meget kompleks måde, siger Martin Kruse.

- Folk har en tendens til at sige, at sådan som verden ser ud i dag, ser den også ud i morgen. Men historien viser jo, at der kommer rigtig mange overraskelser. Generelt har folk bare svært ved at tage det med ind i deres planlægning, fordi man ikke kun kan forberede sig på det usikre. Man bliver også nødt til at forberede sig på det, man har, og det man ved, siger Martin Kruse.

Men det er vel også svært at forberede sig på en fremtid, man ikke kender?

- Ja, det er det. Men det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan gøre det. Det handler ikke nødvendigvis om at vælge et scenarium ud og satse entydigt på en enkelt strategi. Det handler om at se på fire-ti scenarier og vurdere, hvordan udfaldet er på de forskellige – og hvad der er det mest sandsynlige. Så kan man efterfølgende se på, hvad de mest hensigtsmæssige investeringer er.

 

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet