Personer i misbrugsbehandling, ofre for økonomisk vold, forældre til tvangsanbragte børn og hjemløse kriminelle. Deres problemer er alle komplekse og forskellige, men fælles for dem alle er, at de ofte falder mellem det offentliges kasser, og de fylder ikke det samme i medierne og den politiske debat, som andre grupper. 

Derfor ender de som såkaldte usynligt udsatte.  

Ofte er deres fremtid lagt i kommunens hænder, men særligt mødet med kommunen er fyldt med udfordringer, forklarer Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia.

- Hvis man er god til at kæmpe for sin ret, så er der ofte også politikere, der står i kø for at hjælpe dem. Men de her grupper er der ikke så meget fokus på, siger hun. 

For nyligt udkom en ny rapport fra den juridiske tænketank Justitia, der sætter spot på problemstillingerne for 15 usynlige udsatte grupper i samfundet. 

- Vi har tidligere undersøgt udsattes møde med kommunerne, hvor vi så indikationer på, at der var grupper, der havde svært ved at få forbedret deres retssikkerhed og blive hørt. 

Den nye rapport fra Justitia er første del af et treårigt forskningsprojekt, hvor tænketanken i første del identificerer de usynligt udsatte og deres oplevede problemer med retssikkerheden. Justitia vil analysere de usynligt udsattes retssikkerhed og stille konkrete forslag til at forbedre den. 

Vilkårlig sagsbehandling

Med rapporten, der udkom i juni har Justitia identificeret i alt 15 usynligt udsatte grupper, der tæller blandt andre forældre til tvangsanbragte børn, misbrugere, kriminelle hjemløse og udsatte grønlændere. 

- Det, der blandt andet kendetegner grupperne i projektet, er, at de har komplekse problemstillinger, og at de ikke altid forstår deres egne rettigheder, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Igennem rundspørger og interview med både organisationer, forskere og privatpersoner har tænketanken afdækket, hvilke udfordringer som de usynlige oplever i mødet med det offentlige. 

Flere af grupperne fortæller, at vilkårligheden i kommunernes sagsbehandling er et problem, at regler og lovgivning modarbejder hinanden, og at myndigheder ikke snakker sammen. 

- Grupperne har haft stort fokus på kommunerne. De oplever, at det er forskelligt hvad de kan få af hjælp, alt efter hvilken kommune og konkrete sagsbehandler de møder, siger hun.

Den vilkårlige behandling fra kommunerne er en problemstilling som blandt andet forældre til tvangsanbragte børn oplever. 

I rapporten fortæller de om vilkårlig vejledning, sagsbehandling og støtte, og at kommunerne håndterer lovgivningen vilkårligt. Et kritikpunkt er også  at de oplever, at kommunerne ikke forsøger at hjælpe de biologiske forældre med at opnå en hjembringelse af deres barn. 

Også personer med behov for misbrugsbehandling oplever problemer.

Flere borgere har i rapporten fortalt til Justitia, at kommunerne fortolker retten til frit valg mellem behandlingstilbud for snævert, at kommunerne giver vilkårlig vejledning, og at borgere kan opleve, at de ikke får skriftlige afgørelser. 

Ikke et snuptag

Det fremgår også af rapporten, at der er grupper, der selv ønsker at være usynlige og ikke vil i kontakt med kommunerne, selvom de har behov for hjælp. Det kan både skyldes, at deres problemstillinger er stigmatiserende eller, at man som udlænding med ophold i Danmarks er bange for at blive hjemsendt, forklarer Birgitte Arent Eiriksson. 

Justitia er nu i anden fase af forskningsprojektet, hvor de løbende vil udgive analyserne om udvalgte gruppers retssikkerhed. Birgitte Arent Eiriksson siger, at der er flere gennemgående punkter i rapporten, der kalder på at blive undersøgt i dybden.

- De usynligt udsatte oplever et kasseopdelt system, hvor forskellige love modarbejder hinanden. Man laver lovgivning, som har et snævert fokus på hver enkelt problemstilling. Den lov der måske hjælper en problemstilling, gør det sværere at få sin ret med en anden problemstilling. 

Men det er ikke alle problemerne, der alene kan løses juridisk, forklarer hun.

- Det peger på, at der brug for en mere samlet udredning af de her borgere. De her borgeres problemer kan ikke bare løses med et snuptag, siger hun.