Inden længe vil danske socialrådgivere kunne støtte sig til en formel, der kan forudsige mistrivsel, når de skal vurdere sager om udsatte børn.

Antallet af årlige underretninger om udsatte børn steg fra 97.288 i 2015 til 127.182 i 2018, og det fik Trygfonden til at iværksætte et forskningsprojekt, der simpelt beskrevet går ud på at skaffe støtte fra store datamængder til socialrådgiverne, når de skal træffe beslutninger om at hjælpe børnene.

Støtten skal komme fra en formel, der er udviklet ved hjælp af “machine learning”. En af forskerne bag, Anne Marie Villumsen, docent, forsknings- og programleder på VIA Aarhus, kalder det en avanceret regnemaskine.

Hendes forskerkollega på projektet, Michael Rosholm, professor, Trygfondens Børneforskningscenter, AU, forklarer, at formlen har fået data fra godt 170.000 sager med underretninger om børn i årene 2014-2018. Forskerne har fået adgang til dataen i anonymiseret form fra Danmarks Statistik, og de er blevet anvendt til at opbygge en model, som kan forudsige mistrivsel.

Rammer plet

Ifølge de to forskere viser en række test, at formlen rammer plet og kan forudsige mistrivsel, hvis den får adgang til de samme informationer, som socialrådgiverne har adgang til i deres daglige arbejde. 

Ved at lade formlen arbejde med store mængder historiske data,, er den så at sige blevet trænet til at kunne finde tegn på mistrivsel. Data om mistrivsel findes ikke, så her har forskerne anvendt data fra sager om anbringelser af børn, fordi en anbringelse alt andet lige kan siges at være et udslag af mistrivsel. Med forskersprog har de brugt anbringelser som proxy for mistrivsel.

Da formlen ikke skal bruges til at forudsige anbringelser, men mistrivsel, har forskerne i en lukket test set, hvordan den klarer sig op mod andre mål, som også kan sige noget om mistrivsel. Det kan for eksempel være børns hospitalsbesøg med knoglebrud, tandlægebesøg med huller i tænderne og højt skolefravær. Og testen viser, at formlen med stor sikkerhed kan forudsige mistrivsel hos børn.

Forskerne understreger, at den lukkede test alene har været en validering af formlen, og at den ikke i dagligt brug vil have adgang til de meget personlige oplysninger om børnenes hospitalsbesøg, tandlægebesøg mv.

Modellen har hidtil kun været testet på historiske data, men fra efteråret skal det anvendes i virkeligheden på aktuelle sager. Forskerne har en aftale med en kommune om, at de skal anvende den i et par måneder på op mod 100 konkrete sager med udsatte børn.

- Vi har fundet en kommune, men alle aftalerne er endnu ikke skrevet under, så vi kan ikke fortælle hvilken, siger Anne Marie Villumsen.

I den pågældende kommune skal socialrådgiverne i alle ikke-akutte sager med udsatte børn anvende formlen som støtte, inden de træffer deres beslutning om, hvorvidt de skal foretage sig yderligere.

- Vi vil følge socialrådgiverne og familierne for at se, hvordan de tager imod støtten fra vore model. Det er i forvejen en situation, som ofte udfordrer tilliden mellem familierne og socialrådgiverne, og vi ved ikke om tillidsudfordringen forstærkes, hvis der anvendes en formel, siger Anne Marie Villumsen.

Pilotprojektet skal også hjælpe forskerne med at tilpasse den måde, risikovurderingen præsenteres på, så den både bliver let at anvende for socialrådgiverne, og dens informationer kan forstås af familierne.

Flere kommuner

Hvis efterårets pilotprojekt forløber tilfredsstillende, skal formlen ud i flere kommuner. Forskerne er i kontakt med en række kommuner om et forsøg, som skal udføres i løbet af næste år. Her skal der trækkes lod om de sager, hvor modellen skal anvendes som støtte, mens de andre vurderes uden det værktøj.

Forskerne vil forsøge at få aftaler med fem kommuner, som hver skal deltage i forsøget i tre-fire måneder. Og efterfølgende skal forskerne et par år følge børnene og familierne for at se, om formlens forudsigelser var til nogen hjælp i virkeligheden.

Umiddelbart lyder det meget udansk, at lade en computer, der er fodret med statistik, vurdere rigtige børn og deres familier.

Det er heller ikke meningen. Det er fortsat socialrådgivere, der vurderer og beslutter, hvordan og om det offentlige vil gribe ind i familien for at hjælpe barnet.

- Formlen skal ikke erstatte den socialfaglige vurdering, og den skal heller ikke pege på bestemte løsninger, forklarer Anne Marie Villumsen.

Hun og Michael Rosholm understreger, at deres model blot er endnu et værktøj, som socialrådgiveren kan tage i anvendelse sammen med den teori og forskning i børns forhold, som allerede findes, og den jura, der gælder på området og ikke mindst socialrådgiverens erfaringer fra tidligere sager.

Beslutningsstøtte

De to omtaler omhyggeligt og hele vejen igennem præsentation af deres projekt formlen som “beslutningsstøtte”.

- Hvis det her skaber larm og ballade, fx fordi det fører til mere utryghed og uigennemsigtighed, så lukker vi det ned, siger Michael Rosholm, og Anne Marie Villumsen nikker:

- Vi er også meget kritiske over for det her. Men vi skal huske, at socialrådgiverne står med mange oplysninger, som de skal vægte i hver sag, der findes ingen opskrift, og der kan være forskel på vurderingerne mellem to socialrådgivere i samme kommune, mellem to, som har kontor lige ved siden af hinanden, siger hun.

Michael Rosholm forklarer, at deres formel kan finde nogle mønstre, som socialrådgiverne ikke kan opdage:

- Hvis en socialrådgiver for nyligt har haft nogle sager, hvor det er karakteristisk, at familierne er flyttet mange gange, uden at det har givet problemer, så vil man måske sige, at mange flytninger ikke er noget problem, mens det kan se anderledes ud for en socialrådgiver i Tønder og Brønderslev. Det vi tilbyder er, hvordan ser det gennemsnitligt ud med fx flytninger og deres betydning for barnets trivsel på baggrund af 170.000 sager.