Kulturen har ikke en chance i  budgetdiskussionerne, når konkurrencen leveres af potentielle skolelukninger og normeringer i institutioner. Men det ville være nemmere at argumentere for kulturens sag, hvis der var fagligt belæg og forskning, som dokumenterer de afledte effekter af investeringer i museer og musikskoler.

For kultur har betydning og effekter, som rækker langt udover fritidssysler for den talende klasse og lokalpatriotisk støtte til den lokale Superligaklub. Den er bare svær at dokumentere - ikke mindst fordi forskning og analyse på området er en sjælden foreteelse i Danmark.

-Det er rigtig ærgerligt, at  der forskes så lidt på området. Men dels er det ikke særligt højt prioriteret, dels er det svært at dokumentere effekter med tal, siger  professor på Copenhagen Business School Trine Bille, som er en af de få danske forskere på området.

Norge er længere fremme

Hun fortæller, at man i Norge er langt mere optagede af at måle effekter på konkrete kulturprojekter via forskning. 

- Vi har ikke den samme tradition herhjemme. I Norge er de bedre til at mål evidens på kulturprojekter og nok mere villige til at betale, hvad det koster, siger Trine Bille.

Hun tror ikke, der findes nogen facitliste, som kan dokumentere, hvorvidt kultur “betaler sig” i forhold til den kommunale investering. Men Trine Bille er ikke i tvivl om, at der er afledte effekter - først og fremmest i den immaterielle kategori - som kunne vægte i diskussionen for og imod kommunale investeringer.

-Problemet er, at “kultur” rummer så mange aspekter, at det er svært at tale om under et. Museer, musikskoler og idrætsforeninger henvender sig ikke til det samme publikum, og eventuelle positive, afledte effekter er også svære at sammenligne, tilføjer hun.

Kulturens Analyseinstitut er på vej

Udfordringen ligger blandt andet KL på sinde. Sammen med Danske Kulturbestyrelser, Dansk Erhverv, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet og Augustinus Fonden arbejder KL på at etablere et Kulturens Analyseinstitut, som med inspiration fra Idrættens Analyseinstitut skal evaluere kulturindsatsen i offentlig regi.

- Der er et stort behov for meget bedre at kunne forstå og dokumentere de helt basale sammenhænge, hvor kulturen spiller en aktiv rolle. Vi har i mange år drøftet mulige effekter ved en udbredt strategisk kulturpolitik, men mangler stadig en fælles og dybere kortlægning af indsatser, så vi ved hvad virker, og hvordan vi kan bruge midlerne bedst muligt, sagde Leon Sebbelin (R), formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg til KL’s hjemmeside, da planerne blev lanceret i august.

Farligt kun at fokusere på økonomi

Som tidligere nævnt er afsluttet forskning på området mere end sparsomt. Dansk Magisterforening udgav i 2019 en analyse “Værdien af kultur”, som opsamlede viden primært fra dansk forskning om effekten af investeringer i kulturen.

Analysen konkluderede, at en lang række afledte effekter og eksternaliteter af kulturlivet giver et afkast tilbage til samfundet, folkesundhed, lokale økonomiske effekter, styrkelse af demokratiet m.m.

Men analysen advarede også mod ensidigt at fokusere udelukkende på økonomi, når kulturindsatser evalueres:

“Det helt centrale problem opstår, hvis man tager sit udgangspunkt i en relativ snæver definition af værdi...Det er svært at sætte kroner og ører på den værdi, som de danske museer og resten af det danske kulturliv skaber. Kulturens samlede velfærdsøkonomiske værdi udgøres både af markedsværdien og af en række markedsomsatte værdier.”

Trine Bille argumenter i samme spor. Det er de ikke markedsomsatte værdier, der er de interessante, men som også er vanskelige at måle Hun vil dog gerne argumentere for, at kulturen fortsat prioriteres på de kommunale budgetter.

- Og regnestykket, hvor man sætter kulturudgifter overfor store velfærdsinvesteringer giver et fortegnet billede. I virkeligheden fylder kulturbudgetterne meget lidt i de samlede kommunale budgetter, siger hun.