Under valgkampen var den store mistrivsel blandt børn og unge et af de mest diskuterede emner. Det er også et område, som den nye regering ønsker at arbejde med, blandt andet med en kommission, der skal undersøge, hvordan man sikrer et bedre ungdomsliv. 

Men i takt med at børn og unges mistrivsel er kommet på dagsordenen, er debatten i medierne til tider blevet unuanceret og hårdt skruet op. 

Et forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, hvor mere end 2.000 unge blev spurgt til deres trivsel, konkluderede, at næsten halvdelen oplevede en grad af mistrivsel, halvdelen har svært ved at leve op til deres egne forventninger til fremtiden, hver tredje oplever, at de krav, der blev stillet til dem, er svære at leve op til, og at hver fjerde presses af, at skal se ud på en bestemt måde.

Resultaterne blev blandt andet i DR til, at “næsten hveranden ung er ramt af mistrivsel,” hvilket også var et argument, der blev brugt i valgkampen. 

Men det er vigtigt, at man husker nuancerne i begrebet ‘mistrivsel’, mener professor Noemi Katznelson, der er en af forfatterne bag forskningsprojektet og centerleder og forskningsleder Institut for Kultur og Læring Aalborg Universitet. 

- Vi mangler præcision, når vi taler om unges mistrivsel, siger hun på KL’s Børn og Unge Topmøde i Aalborg. 

Meget forskellige forløb

I stedet for mistrivsel som det primære problem, bør man huske, at mistrivsel først og fremmest et symptom på andre udfordringer. 

Det kan være et tegn på en psykiatrisk lidelse hos den pågældende unge, men det er det ikke nødvendigvis. I mange tilfælde kan der være tale om ‘gråzone’ mistrivsel, fortæller Noemi Katznelson. 

Hun deler mistrivsel op i fire forskellige mistrivselsforløb: 

Det forbigående mistrivselsforløb, hvor en ellers velfungerende ung, møder modgang og mistrivsel. Her kan den unge dog komme ud af mistrivslen igen efter noget tid. Her kan det være afgørende, hvor mange ressourcer der er i hjemmet til at hjælpe den unge på ret vej igen. 

Et andet forløb er det tilbagevendende mistrivselsforløb. Her glider den unge ind og ud af trivsel og mistrivsel. Det kan eksempelvis være et tegn på et underliggende traume eller forhold, som hiver den unge tilbage i mistrivslen. 

Et tredje forløb er det afgrænsende mistrivselsforløb, som er karakteriseret af et udgangspunkt med mistrivsel, som overkommes. Det kan eksempelvis gælde unge med ordblindhed, læringsvanskeligheder eller en diagnose, hvor den unge lider af mistrivsel, indtil de får en diagnose eller nødvendig støtte til at overkomme deres udfordringer. 

Det fjerde forløb, Noemi Katznelson fortæller om, er det længerevarende mistrivselsforløb. Det er altså her, at man kan tale om de lange, kritiske forløb, hvor man ikke bare kan bagatellisere mistrivslen med, at det er hårdt at være ung. 

En cocktail for mistrivsel

Noemi Katznelson har med kollegaer fra Aalborg Universitet forfattet bogen “Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”, hvor de forsøger at forstå, hvad der ligger bag de unges mistrivsel. 

På Børn og Unge Topmødet peger Noemi Katznelson på særligt tre faktorer som afgørende for de unges mistrivsel: højt tempo i ungdomslivet, psykologisering og præstationskultur. 

I sig selv er de tre faktorer ikke direkte skyld i mistrivsel, men kombinationen er farlig, slår Noemi Katznelson fast. 

- Et højt tempo i ungdomslivet er i sig selv ikke en dårlig ting. Det samme kan man sige om psykologisering, hvor det på sin egen vis er en positiv ting, at de unge har et meget større indblik i deres eget følelsesliv, og at vi har meget mere fokus på trivsel.  Vi vil alle gerne præstere, og det er heller ikke negativt i sig selv.

Men det er i kombination med de andre faktorer, at det ender farligt, siger Noemi Katznelson. Hvor de unge har travlt og har svært ved at nå alt det, de gerne vil, lever i en præstationskultur, hvor de skal præstere fra en tidlig alder og kigger indad, når de skal finde svar på, hvorfor de måske ikke lykkes. 

- Vi skal pille i de unges rammer, hvis vi skal gøre noget ved mistrivslen, siger hun. 

Ny udsathed

Det er en problemstilling, der kun begrænser sig til de danske unge. Studier fra USA og Storbritannien fortæller lignende om en generation, der kæmper med deres mentale helbred. 

- Det er en global problemstilling. Kommunerne kan gøre noget for at modarbejde mistrivsel, men der er brug for en national, hvis ikke international, indsats, siger  Noemi Katznelson. 

Hun peger desuden på, at man med mistrivsel kan tale om en ny form for udsathed, som adskiller sig fra traditionel tankegang.  

Traditionelt har man i kommunerne haft et særligt fokus på indsatser i 0-6 års alderen, hvor man typisk kan få den største effekt for at modarbejde udsathed. Men det er primært gældende for de børn og unge, som man normalt anser som udsatte, hvor forældrene typisk er kendt af kommunen i forvejen, og hvor en af de største trusler er manglen på omsorg for barnet. 

Men når det kommer til denne ny form for udsathed, kan den opstå senere i ungdomslivet og teenageårene. Samtidig er de fleste unge ikke er mærket af klassiske udsathedsparametre, selvom de oplever psykisk mistrivsel. 

Men selvom diskussionen om psykisk mistrivsel ofte tager udgangspunkt i middelklassens børn, er det fortsat vigtigt at huske, at den psykiske mistrivsel tilsyneladende rammer unge ekstra hårdt, hvis de i forvejen er udsatte.  

Det er derfor grund til at tale om flere former af udsathed – ligesom man kan tale om flere former for mistrivsel, mener Noemi Katznelson.