Indviet i 1941, fredet i 1995

I 1937 udskrev byrådet i Aarhus en arkitektkonkurrence. Byen skulle have et nyt rådhus, for det gamle var for småt til kommunens voksende forvaltning. Det nye rådhus skulle være en “administrationsbygning uden forloren rådhus-stil”, lød det, og 35-årige Arne Jacobsen vandt konkurrencen sammen med sin kollega Erik Møller.

Jacobsens forslag var tre sammenhængende bygningsblokke, og stilen var nedtonet med grå, pudsede mursten. Århus Stiftstidende trykte tegningerne, og kritikken haglede ned over byråd og arkitekter.

Folket savnede en følelse af storhed, og de syntes, rådhuset lignede en fabrik. Der manglede et tårn, sagde man. København havde et rådhustårn, og det ville
aarhusianerne også. Og rådhuset skulle generelt være mere monumentalt at se på. Til sidst bukkede byrådet under for presset og sendte ønskerne retur til Arne Jacobsens tegnebræt.

Han kom modvilligt tilbage med et revideret bud. Nu var facaden beklædt med marmor, kobbertaget blev mere synligt, og et 60 meter højt tårn var sprunget frem. Ganske vist et anderledes tårn, hvor skelettet var udenpå. Det havde klokkespil og en tre meter bred urskive. Nu var aarhusianerne tilfredse.

Træt af indblanding

Siden da er Aarhus Rådhus blevet et ikon for provinsens hovedstad. De fleste aarhusianere er stolte af bygningen, men mange arkitekter er trætte af tårnets tilbliven.

- De synes, tårnet er en dårlig arkitektonisk løsning. De tre bygningsblokke ligger meget fint afstemt i forhold til hinanden, men folket krævede et tårn. Det er aldrig blevet fuldstændig indarbejdet i designet, for det var jo ikke med fra starten og var slet ikke Jacobsen og Møllers valg, siger arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen.

Selv har hun ikke så meget imod tårnet.

- Men arkitekter bryder sig jo generelt ikke om, at folk kommer og siger, at noget skal laves om, og at den folkelige stemning vinder. Men man vænner sig til at se på det.

Byrådets cigarkasse

Mens rådhusets udseende er moderne og udfordrende udendørs, følger det mere klassiske tendenser indendørs. Her er rummene spækket med lækre materialer. For eksempel er gulvet i husets store hall beklædt med 7.000 år gammel mose-eg, som ligger i et sirligt sildebensmønster. Og rundt på trapperne er der gelændere i messing, som bliver pudset to gange dagligt, så de altid skinner. Og overalt strømmer naturligt lys ind fra store vinduespartier og ovenlysvinduer.

Materialevalget alene er så specielt i næsten hvert rum, at rådhuset aldrig ville kunne bygges i dag. Inde i byrådssalen er væggene for eksempel beklædt med cubansk mahogni, som er mørkere end det træ, der er i resten af rådhuset. Det signalerer en slags højtidelighed.

- Når du træder ind i byrådssalen, føles det, som om du står midt i en gammel cigarkasse, men det bliver aldrig mørkt, fordi der samtidig er store lyspartier, siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Arne Jacobsen tegnede også alskens andre ting specifikt til rådhuset. Heriblandt elevatorer, askebægre, bænke, lamper, tæpper og rådhusets helt egen skrifttype, som står på små skilte rundt omkring. I dag bliver skrifttypen også brugt på merchandise, og tårnets urskive kan købes som armbåndsur og vægur.