Kommunen.dk
MENU

Rødovres rådhus er en amerikansk kasse faldet ned fra himlen

Bygningen er et af de mest gennemførte eksempler på efterkrigens arkitektur. Arkitekstuderende kommer langvejs fra for at se en trappe indenfor.

Rødovres rådhus er en amerikansk kasse faldet ned fra himlen

Bygningen er et af de mest gennemførte eksempler på efterkrigens arkitektur. Arkitekstuderende kommer langvejs fra for at se en trappe indenfor.
Rødovre Rådhus set fra bagsiden. Bygningen ligner en monolit, der er faldet ned fra himlen på en bar mark. Arkitekter elsker bygningen for dens stramme formsprog, mens andre måske mener, at rådhuset kan virke
gammeldags og kasseformet.
Rødovre Rådhus set fra bagsiden. Bygningen ligner en monolit, der er faldet ned fra himlen på en bar mark. Arkitekter elsker bygningen for dens stramme formsprog, mens andre måske mener, at rådhuset kan virke gammeldags og kasseformet.
Foto: Seier+seier, Wikimedia Commons

Indviet i 1956, fredet i 1994

Der går en historie om, at en ansat en dag tog lidt pynt med, som hun ville hænge op omkring sit skrivebord på rådhuset for at gøre det hyggeligt. Men så gik der et ramaskrig igennem bygningen. For man pynter ikke på Arne Jacobsen, og alt blev straks pillet ned.

Stemningen er nok mere løssluppen på kontorerne i dag. Men udefra ser rådhuset stadig stramt ud i sit udtryk. Bygningen adskiller sig fra sine
søskende i Aarhus og Rudersdal ved at være bygget i en anden tid og med et strammere udtryk.

Samtidig er det en bygning, som mange nemt kommer til at kalde kasset og kedelig, men faktisk er den et af stjernearkitektens hovedværker.

Gardin-vægge

Efter Anden Verdenskrig flyttede meget af arkitekturens udvikling sig fra Europa til USA. Arne Jacobsen fulgte nøje med i, hvad der foregik derovre vestpå, og derfor er bygningen i Rødovre kraftigt inspireret af de store hovedkvarterer, som amerikanske bilfabrikker byggede i efterkrigstiden.

Selve konstruktionen er speciel, for huset er bygget op om et indre stålskelet, hvor facaden ligesom hænger på. På den måde bærer facaden med de mange vinduer ikke noget af bygningens vægt.

- Det kaldes curtain wall, og Rødovre Rådhus er et af de første steder i Danmark, hvor man laver det så stort og gennemfører det så konsekvent, siger arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen.

Konstruktionen gør indretningen indenfor meget mere fleksibel, og man kan derfor flytte mange af væggene, som er lavet med en meter brede moduler, blot ved brug af en skruetrækker.

Ekstremt demokratiseret

Rådhuset repræsenterer 1950’erne i Rødovre, hvor kommunen voksede voldsomt. Der blev bygget mange moderne boliger og boligblokke, og Arne Jacobsen tegnede også et bibliotek, der fik lov at ligge overfor rådhuset.

- Rådhuset blev dengang bygget på bar jord i Rødovre, og nu er der jo bygget meget rundt omkring. Den ligner sådan en monolit, der er faldet ned fra rummet midt i landskabet

Trappen i Rødovre Rådhus er kendt for sit svævende udtryk. Arne Jacobsen tegnede også en lignende trappe til Nationalbanken. Foto: Seier+seier, Wikimedia Commons

Hvor Arne Jacobsens rådhuse i Aarhus og Rudersdal er mere klassiske indenfor, er Rødovre topmoderne i forhold til sin tid. Lige indenfor hovedindgangen er der en trappe mellem kælder, stueetage og 1. og 2. sal, og den er designet, så den nærmest svæver, fordi den hænger fra loftet. Arkitektstuderende kommer fra nær og fjern for at studere trappen.

Samtidig er resten af interiøret mere koldt end de to andre, fordi der næsten intet træ er. Men der er en gennemtænkt farvepalette.

Byrådssalen ligger i en mindre næsten kvadratisk bygning, som man kommer til via en glasgang. Bygningens gavle er stenbeklædte, mens resten af facaden er glas.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR