Når hun onsdag runder trekvart århundrede, har Dansk Folkepartis partimoder Pia Kjærsgaard været folketingsmedlem i over halvdelen af sit 75-årige liv. Hun har overlevet Fremskridtpartiets kollaps, skabt et nyt parti på ruinerne og gjort det til en succes, men festdagen skæmmes ikke alene af Dansk Folkepartiets deroute over de senere år, men i særdeleshed også af de allerseneste dages opløsning med femdobbelt faneflugt fra folketingsgruppen.

Til overflod står hun til at miste den plads i Folketingets Præsidum, som hun ultimativt kronede sin politiske karriere med, da hun efter FV15 blev valgt som folketingsformand og nummer to i den officielle rangfølge lige efter Majestæten. En bedrift, både i forhold til udgangspunktet som hjemmehjælperen der løftede arven efter Glistrup, og som første kvinde på posten.

Motoren i det hele var hendes eminente evne til at aflæse en folkestemning. Og da evnen falmede, blev det motoren i nedturen.

Fjendebillede blev en gave

Paradoksalt nok blev hendes største styrke det socialdemokratiske fjendebillede af hende som ikke-stueren. De mange socialdemokrater, der ikke længere fandt sig til rette i deres gamle parti, blev af den etiket galvaniseret mod at vende tilbage til dem, der talte så grimt om dem.

Først da hendes efterfølger på partiformandposten, Kristian Thulesen Dahl, lod sig benove af, hvad han troede var den længe attråede socialdemokratiske anerkendelse fra Mette Frederiksen, skiftede vælgervandringen retning. Men det var ikke kun ham. Efter vælgerlussingen ved EP19 fejllæste hun selv den grønne bevægelse og kaldte den "klimatosser". En etiket i samme fejlklasse som Nyrups "stueren".

Siden er det gået værre end skidt, efter at både hun og partiet havde nået at vænne sig til betydelig indflydelse især under Fogh-regeringerne. Aftrykket på udlændingepolitikken er varigt, og de DF-standpunkter der oprindelig blev dømt ude, er i dag maninstream. En dyrekøbt sejr, for nok har politikken vundet, men partiet ser ud til at have tabt.

Når Folketinget efter sommerpausen sædvanemæssigt konstituerer sig for det nye folketingsår, er Dansk Folkeparti efter seneste afskalning ikke længere stort nok til en plads i Præsidiet, og den tidligere folketingsformand vil blive erstattet af en repræsentant for enten Enhedslisten eller De Konservative. Som tingene ser ud, tyder intet på comeback efter næste valg.

Skønt hendes politiske op- og nedture kan give mindelser om Grimm-eventyret "Konen i muddergrøften", kan ingen tage fra hende, at en betydelig politisk tæft, en sikker hånd og en livvagtskrævende gennemslagskraft bragte hende fra absolut intet til Rigets højeste valgte embede. Opvokset på Østerbro, datter af en farvehandler og en husmor, handelsuddannet og beskæftiget som hjemmehjælper, indtil hun gik ind i politik. Hele vejen i parløb med ægtemanden Henrik Thorup, med hvem hun har været gift i 55 år og har to børn.