Flertal vil straffe passive kommuner

Bøder er ifølge Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, nødvendige for at få kommuner til at overholde sociallovgivningen og leve op til deres ansvar for udsatte børn. Regeringspartierne er ikke afvisende.
”Der har med jævne mellemrum været sager i medierne, hvor nogle kommuner ser ud til at have sjusket eller udvist noget, som grænser til ligegyldighed over for udsatte borgere. Det kan vi ikke være bekendt. Der skal være noget konsekvens, når vi oplever kommuner, der bare ikke har gjort det godt nok,” siger Martin Henriksen.
En model kunne ifølge ham være, at Ankestyrelsen skulle udmåle en økonomisk straf, når en kommune blev underkendt i en ankesag. Dansk Folkeparti får opbakning fra  Venstre.
”Jeg kan se, at det her især kan have relevans i sager, hvor kommuner lukker øjnene for nomadefamilier og lader dem flytte videre til en anden kommune. Det er klart, at der er nødt til at være en meget hård økonomisk konsekvens for at undgå et incitament til at lade svage borgere flytte videre til svage kommuner, som måske ikke har overskud til at give dem den fornødne støtte,” siger Ellen Trane Nørby, socialordfører fra Venstre.
Socialminister Benedikte Kiær (K) vil ikke afvise økonomiske sanktioner, men afventer i første omgang effekten af en række politiske tiltag.
”Vi har sat mange nye initiativer i gang. Både med uddannelse til sagsbehandlere og andre veje til at styrke fagligheden. Og med Barnets Reform har Ankestyrelsen fået øgede beføjelser. Så det er ikke lige nu, der er behov for at køre det store skyts frem med økonomiske sanktioner,” siger Benedikte Kiær.

Symptombehandling

Sanktioner er ikke umiddelbart en mulighed, der står på oppositionens program for at sikre, at kommunerne lever op til lovgivningens krav.
”Jeg tror, at der skal helt andre ting til. Jeg tror, at vi skal gøre det muligt for kommunerne at leve op til lovens krav. De skal både have midlerne til det, og de skal have redskaberne. Det tror jeg mere på end sanktioner,” siger De Radikales socialordfører, Anne Marie Geisler.
Hos såvel Enhedslisten som SF ser man tanken om sanktioner som en ren symptombehandling, der fjerner fokus fra det egentlige problem, økonomien.
”Jeg synes hellere, vi skal tænke over, hvordan vi får et system, der fungerer. Regeringen blev klart advaret om, at ændringen af refusionsordningen med kommunalreformen ville betyde, at nogle børn kom i klemme. Derfor har en samlet opposition fremsat et forslag om et udvalg, der skal undersøge mulighed for en ændring af refusionen,” siger Line Barfod (EL).

Unødvendigt

Heller ikke KL er begejstret for tanken om, at landets kommuner kan se frem til at blive straffet, når de forsøger at gøre deres arbejde. Cheføkonom Jan Olsen mener, at det nuværende ankesystem er fuldt ud tilstrækkeligt til at sikre borgernes retssikkerhed, og at de får den rigtige service.
”I mange situationer lægger loven op til et skøn, som den enkelte kommune udøver. Derfor er det godt med det nuværende ankesystem. Det vil skabe mange problemer at indføre et system med økonomiske sanktioner, så det er vi meget imod.”