Andelen af lokalpolitikere, der ønsker at genopstille til kommunalvalget i november, er steget fra 77 procent i 2009 til 83 procent her i 2013.  Dermed tyder det på, at der vil ske en mindre udskiftning i byrådene ved dette valg end ved sidste valg. Sandsynligheden for at blive indvalgt i byrådet er nemlig høj for siddende byrådsmedlemmer. Det fremgår af en rapport, som KORA netop har udgivet.

De høje genopstillingsprocenter er noget forholdsvis nyt. I 2001 ønskede 71 procent at genopstille. Dette faldt markant til 62 procent i 2005, hvilket hang sammen med kommunalreformen, som indebar, at antallet af sæder i byrådene blev reduceret fra 4647 til 2522. Konkurrencen om byrådssæderne var altså meget hård, og det fik tilsyneladende mange til at trække sig frivilligt fra byrådene. Hellere gå selv end blive smidt ud syntes at være logikken på det tidspunkt.

Hvad betyder en lille udskiftning i 2013?

Det er positivt, at så mange lokalpolitikere i dag ønsker at genopstille. Det er et tegn på, at de siddende byrådsmedlemmer er motiverede og villige til at kæmpe for at bevare deres plads i byrådet. Det er et sundhedstegn for lokaldemokratiet. Samtidig er det positivt for lokaldemokratiet, at der er et stort udbud af kvalificerede kandidater at vælge imellem på valgdagen.

Et problem kan opstå, hvis udskiftningen bliver så lille, at der ikke kommer tilstrækkeligt med nye kræfter ind i byrådene, som kan skabe ny dynamik i byrådssalen. Udskiftningen i danske byråd er forholdsvis lille sammenlignet med andre lande. Traditionelt ligger udskiftningen efter valgdagen på omkring 30 procent i Danmark, mens den i lande som England, Finland og Sverige har ligget på 40-44 procent ved de senere års valg. I Norge var udskiftningen helt oppe på 54 procent ved kommunalvalget i 2007.

Udskiftningen i byrådene i Danmark er dog ikke alarmerende lav. Der er i gennemsnit næsten en tredjedel nye medlemmer i byrådene efter et kommunalvalg. Det er et mere presserende problem, hvis udskiftningen i byrådene bliver meget høj – med flere nye medlemmer end fortsættende medlemmer. Det har blandt andet været problemet i Norge.

Et voksende lokalpolitisk skel?

KORA’s undersøgelser tyder på, at de siddende byrådsmedlemmer er meget motiverede – og det giver dem lyst til at fortsætte byrådsarbejdet. De bruger stadig mere tid på arbejdet i byrådet, og de oplever i ganske høj grad, at de får noget ud af deres anstrengelser. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne synes i højere grad i dag end tidligere, at de har fået gennemført deres mærkesager, ligesom flere oplever, at de har sat deres fingeraftryk på kommunens budget.

En umiddelbar kontrast til dette voksende lokalpolitiske engagement internt i byrådene er borgernes lokalpolitiske engagement. KORA’s undersøgelser viser, at borgernes interesse og viden om lokalpolitik er faldet de senere år, ligesom borgernes lyst til at deltage i lokalpolitiske aktiviteter er faldende. På den ene side har vi altså en form for lokalpolitisk elite, der er meget engageret i lokalpolitikken, og på den anden side har vi borgerne, der er stadig mindre engagerede i lokalpolitikken.

Det er vigtigt at gøre noget ved dette skel for at forhindre, at der udvikler sig en mere permanent (forståelses)kløft mellem lokalpolitikere og borgere. Borgerne skal med på vognen. Lokalpolitikerne skal i højere grad videregive deres lokalpolitiske engagement til borgerne. Og der er meget at videregive. Lokalpolitikerne oplever, at de har mulighed for politisk indflydelse, de har i meget høj grad lyst til at stille op igen, og det er en stærk platform for udviklingen af lokaldemokratiet.                       :

Se også KORA-rapport om 'Lokalpolitikeres rolle og råderum' på www.kora.dk