73,9 pct. af kommunernes revisionsberetninger fra 2021 var enten ‘ikke helt tilfredsstillende’, ‘ikke tilfredsstillende’, eller ‘utilstrækkelige’. Blot en fjerdedel af beretningerne var ifølge Social- Bolig- og Ældreministeriet tilfredsstillende, og det er næsten en halvering i forhold til forrige år.

Det viser en gennemgang fra ministeriet fra september. De mange fejl og utilfredsstillende beretninger har også fået socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at udsende en skrivelse til kommunerne, KL og Ankestyrelsen. 

- Jeg finder det bekymrende, at der i 2021 overordnet er set en stigning i antallet af konstaterede fejl, hvilket kan medføre, at ikke alle borgere får den hjælp og støtte, de har krav på. [...] 

Tabt arbejdsfortjeneste skyld i flere hundrede fejl

Hvert år gennemgår Social- Bolig- og Ældreministeriet de kommunale revisionsberetninger for fejl, og kategoriserer beretningerne i fire kategorier alt efter, hvor tilfredsstillende de er. 

Fra 2017 og frem til 2020 er antallet af revisionsberetninger, der blev vurderet som tilfredsstillende, faldet fra 54,5 pct. til 45,5 pct. Men fra 2020 til 2021 sker der altså næsten en halvering til blot en fjerdedel. 

Størstedelen af beretningerne er vurderet som ‘ikke helt tilfredsstillende' (46,6 pct) og ‘ikke tilfredsstillende’ (21,6 pct.), hvorimod blot 5,7 pct. er decideret ‘utilstrækkelige’ og dermed kan indeholde blandt andet alvorlige systematiske fejl eller forbehold fra revisionen.

Faldet i tilfredsstillende beretninger skyldes primært fejl på området for tabt arbejdsfortjeneste. I den seneste gennemgang af fejl i revisionen fandt ministeriet i alt 485 fejl mod 362 fejl året før. I 2021 kunne 327 af fejlene tilskrives til området for tabt arbejdsfortjeneste, som også var et særligt fokuspunkt for revisionen i 2021. Fejlene omhandler typisk manglende vurderinger og opfølgninger, samt fejlagtige beregninger, konteringer og udbetalinger. 

“Derfor forventer jeg, at kommunerne på baggrund af årets resultat fortsætter arbejdet med at nedbringe antallet af fejl. Særligt opfordres kommunerne til at orientere sig i gældende regler på området vedr. servicelovens § 42 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og søge vejledning hos bl.a. Ankestyrelsen i forhold til forståelsen af reglerne,” skriver ministeren. 

Udviklingen i antallet fejl er dog sket på trods af, at ministeriet blot har gennemgået 88 beretninger mod 99 året før.   

KL vil have forenklet regler

KL, der også er blevet orienteret af ministeren omkring bekymringen, understreger, at der selvfølgelig skal være orden i revisionsberetningerne. Og det er “i den grad også noget, som kommunerne har fokus på,” lyder det fra cheføkonom Morten Mandøe i en skriftlig kommentar.

- Når det er sagt, kan vi altså også se, at stigningen i antallet af fejl udelukkende er sket i forbindelse med beregningerne af tabt arbejdsfortjeneste. På alle andre områder er der enten sket et fald, eller også er der meget få fejl, siger han.

Morten Mandøe mener, at reglerne for tabt arbejdsfortjeneste er “utrolig komplicerede og bureaukratiske" at arbejde med for kommunerne. 

- Derfor har vi også her i efteråret foreslået regeringen at forenkle reglerne, så vi både kan mindske antallet af fejl og frigøre sagsbehandlernes tid, så de kan bruge mindre tid på bureaukrati og mere tid på det, de brænder for og er ansat til: Nemlig samarbejdet og dialogen med familierne, siger han.