Digitalisering skal der til. Det lyder som en gammel traver, men når en tænketank af offentlige topledere (læs mere på www.sas.com/dk/publicgovernance) peger på netop digitalisering som en af de vigtigste veje ind i fremtiden, har det meget gode grunde. Finansielt og rekrutteringsmæssigt er den offentlige sektor presset. Teknologi kan forny processer og genopfinde serviceydelser og på den måde sætte kommunen eller institutionen i stand til at levere mere for mindre. Derfor skal den nye digitalisering fokusere på de store velfærdsområder. 

Nøglen bliver at få de store faggrupper med ind og tage ejerskab på innovation og på brug af moderne teknologi. Over 80 procent af de offentlige udgifter går til kerne-velfærdsområderne, mens mindre end 20 procent går til administrative forvaltningsopgaver. Over for dette står, at 80-90 procent af de offentlige it- og telebudgetter er dedikeret til teknologiunderstøttelse af administrative opgaver. Måske en indikation på, at vi burde investere mere i it på kerneydelsesområderne! 

Digitalisering hænger sammen med den øgede fokus på effekterne og væk fra input-siden af den offentlige sektor. Vi har brug for fleksibel integration, genbrug og standardiseret udnyttelse af de data, vi allerede arbejder med. I plejesektoren kan velfærdsteknologi give større frihedsgrader til den enkelte og spare timer, og i undervisningssektoren kan digitale læringsrum afbøde konsekvenser af lærermangel og ressourcepres. 

Digitale processer rummer også oplagte muligheder for at inddrage borgere og brugere langt mere direkte i selve leverancen gennem selvbetjening og blandingsformer mellem traditionel og digital sagsbehandling. Borgernes egen medvirken i opgaveløsningen er en ’tredje sektor-løsning’ på traditionelt offentlige opgaveområder. En slags opgave-outsourcing. Men samtidig er det en empowerment af borgeren, som ved et øget engagement får mere kontrol over egen situation og bliver en mere ligeværdig part over for det offentlige.  

Effektiv arbejdskrafterstatning

Vi har flere gode eksempler på digitale tjenester med stort potentiale for de store velfærdssektorer. På sundhedsområdet har vi overvågningsudstyr hos hjemmeboende patienter og ældre medborgere. Løsningerne i dag spænder fra simple alarmsystemer til kompliceret samspil mellem patient, det elektroniske udstyr og sundhedsfagligt personale. SKAT’s tast-selv-service er for længst gået fra at være et rigt samfunds generøse tilbud til den oplyste borger til at være en effektiv arbejdskrafterstatning. Når digitaliseringsbudskabet forekommer så logisk, må man spørge, hvorfor digitaliseringen fortsat foregår i behersket tempo. De offentlige topledere spiller en nøglerolle i den kommende fremdrift på det teknologiske felt. Digitalisering er nemlig især relevant ud fra en langsigtet, strategisk ledelsesposition, fordi den langsigtede digitaliseringseffekt har potentiale til at overkomme det krydspres, den offentlige sektor befinder sig i. 

Mange offentlige topledere frygter måske fadæsen i it-projektet, der kan ende som ’endnu en offentlig it-skandale’. I forhold til andre større projekter rammes digitaliseringsbestræbelser sandsynligvis af en ledelsesmæssig overforsigtighed, som i bedste fald er forsinkende for udviklingen. Men måske behøver udnyttelsen af data slet ikke at være denne store, risikable flerårige investering. 

Vi skal til at tænke på data som en ressource. Kommune, region og stat samler massevis af værdifulde data om vores livssituation, boligforhold, lønforhold, energiforbrug, vandforbrug, renovation osv. Disse data og den innovation, som man bygge på disse data, er den absolut vigtigste ressource omkring digitalisering. Data er en guldåre med potentiale til innovation!

Det er et pudsigt paradoks, at alle offentlige institutioner kan placere ansvaret, hvis der bliver stjålet et møbel fra et kontor, men de færreste kan entydigt placere ansvaret for tab af data. Helt generelt mangler vi at placere ansvaret for om denne ressource bliver forurenet af dårlig datakvalitet, bliver misbrugt eller slet ikke kommer i anvendelse. Og i denne sammenhæng bør man nok ikke svare, at ansvaret ligger hos it-assistent Olsen. Ansvaret for data og anvendelsen af data bør være forankret i direktionen. Det er et ledelses-­anliggende!