Systemstaten har taget overhånd. 

Sådan lyder den klare analyse fra fem unge Venstre-profiler i et fælles opråb i en ny bog. De kalder det systemfejl, når staten opdrager borgerne til at søge mod offentlige løsninger, mens det offentliges administration vokser og vokser, og individets ansvar bliver svækket. 

Opråbet kommer dog også i erkendelse af, at man selv har været en del af problemet, lyder det fra to af forfatterne Mads Duedahl, regionsrådsformand i Nordjylland, og Christoffer Lilleholt, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense. 

- Når man har statsministerposten og ministerposter, bruger man meget tid på at drifte. Noget af det system, som er opstået, er opstået, fordi vi også har haft tendens til at blive et systemparti, siger Mads Duedahl. 

Han medgiver, at det indiskutabelt har slidt på Venstre som parti at have haft magten i så store perioder i de foregående årtier. 20 år efter, at Søren Pind og en række andre unge Venstre-profiler præsenterede de ti liberale teser, er det derfor igen tid til at debattere den liberale fremtid for partiet. 

- Vi ser os selv som en ny generation af enstrefolk og ser det som vores pligt at tænke nye tanker og præsentere nye idéer, siger Mads Duedahl. 

I de seneste par år har særligt socialdemokratiske politikere markeret sig med en række ideologiske bøger som ‘De lærdes tyranni’ af Kaare Dybvad, ‘Kloge Hænder’ af Mattias Tesfaye  og ‘Den syge kapitalisme’ af Peter Hummelgaard. 

- Vi kan se, at andre partier har haft glæde af at tage en intern værdidebat og har skrevet bøger, som vi kan se genspejlet i den førte politik. Vores bog er ikke rettet mod regeringen, men repræsenterer først og fremmest et ønske om at tage en debat i vores eget parti om, hvor vi skal hen, ikke bare nu, men i de kommende år, siger Mads Duedahl. 

En tur op i den ideologiske helikopter

Selvom nogle vil mene, at de ideologiske kampe er færre i lokal- og regionspolitik, er Mads Duedahl og Christoffer Lilleholt glade for, at de med bogen har haft mulighed for at tage op i helikopteren og se ud over den daglige drift lokalt. 

- Vi er politikere, fordi vi mener noget, ikke fordi vi skal drifte en offentlig organisation fra dag til dag. Vi har et dagligt ansvar for medarbejdere, og det er også der, hvor vi kan se et skred, siger Christoffer Lilleholt og fortsætter: 

- Det er vigtigt som politiker, at man nogle gange ikke kun tænker på, hvordan samfundet skal se ud i morgen, men også om 20-30 år. Vores bog bærer dog også præg af, at udfordringen og løsningerne er møntet på den virkelighed, som vi har mødt, siger han. 

Sammen med ligestillings- og digitaliseringsminister Marie Bjerre, politisk ordfører Morten Dahlin og EP-medlem og MF’er Linea Søgaard-Lidell har de to V-politikere delt deres ideologiske tanker og udviklet politiske bud på, hvordan man kan bremse en voksende offentlig administration, der tilbyder flere og flere løsninger. 

- Vi er ideologiske politikere, og det er vigtigt, også for os, der sidder tæt på borgerne og er inde i driften, at vi giver os tid til at hive os op i helikopteren. Men dagen efter, du har afleveret bogen, skal du hjem og drifte videre, siger Mads Duedahl. 

Slut med umyndiggørelse

Bogen byder på klassiske liberale tanker om mere frihed og ansvar til borgerne. Særligt ønsker de fem politikere at gøre op med kommunen som “den tredje forældre”. 

Som eksempel nævner de Nyborg Kommunes “Op lille Hans”-initiativ, hvor en kommunal medarbejder vækker skolebørn, som har svært ved at møde til tiden. Et initiativ, der koster godt 120.000 kr. årligt, har TV2 Fyn tidligere fortalt. 

- Hvis man ikke kan vække sine børn eller smøre en madpakke, hvad er forældrerollen så? Der er ikke noget vigtigere end at have trygge rammer og en familie, der tager ansvaret på sig. Det må systemstaten ikke tage fra os, siger Mads Duedahl. 

Han medgiver, at kommunalbestyrelsen – i øvrigt i dette tilfælde en Venstre-kommune – selvfølgelig har ret til at styre sit eget budget, men rent ideologisk mener han, at man gør forældrene og de unge en bjørnetjeneste på den lange bane.

Hver gang det offentlige bliver præsenteret for et problem, kommer der en offentlig løsning. Men det er en ond spiral, der bare medfører endnu mere bureaukrati og administration uden resultater, mener Christoffer Lilleholt. 

- Når en ny regel vedtages, skal den også administreres, og det genererer endnu flere opgaver. Vi skal holde op med at tro, at alle problemer skal løses med politik, siger han. 

Én ind, én ud

Systemfejlen er måske bedst illustreret i antallet af ansatte i den offentlige administration, som for nylig rundede 100.000, viser en analyse fra DI. Siden 2016 er det knap 20.000 flere ansatte. 

Og mens politikerne på Christiansborg ofte har øje for administrationen i kommunerne, bør man i mindst lige så høj grad se på den statslige administration og styrelser. Antallet af årsværk er steget med 32 pct. i ministeriernes departementer de seneste fem år, mens antallet af årsværk i styrelserne er steget med 41 pct. i samme periode.

- Det har en selvforstærkende effekt og siver gennem systemet og ud til os i regionerne og kommunerne. Det er ødelæggende for, at vi kan tage os af vores kerneopgaver, siger Christoffer Lilleholt. 

Det er derfor nødvendigt at sætte foden ned og vende udviklingen. Konkret foreslår de fem V-politikere, at niveauet af antallet af offentligt ansatte skal tilbage til niveauet i 2016. 

- Det er jo ikke, fordi Danmark var en bananrepublik i 2016, hvor ingenting blev dokumenteret. Hvis vi kan komme tilbage til det niveau, vil vi kunne skaffe 20.000 ekstra hænder på arbejdsmarkedet, siger Christoffer Lilleholt. 

For at sikre, at administrationen ikke vokser igen, skal der desuden indføres et “administrationsstop”, som sætter loft på antallet af ansatte. 

- Så må man prioritere, om man vil have en ansat i lønkontoret eller en medarbejder ansat til at vække andre folks børn. Når politikere skal prioritere knappe ressourcer, så tager man ansvarlige beslutninger, siger Mads Duedahl. 

Nødvendigt systemtjek

Både Mads Duedahl og Christoffer Lilleholt understreger, at det ikke er, fordi de er imod velfærdsstaten, men i stedet, at det er nødvendigt at kigge kritisk på de seneste års udvikling. 

-  Det er ikke et korstog mod velfærdsstaten eller ansatte i administrationen, men vi bliver som samfund nødt til nøje at overveje, hvordan vi bruger vores ressourcer, siger Mads Duedahl. 

Kommunerne står i forvejen foran en række skarpe prioriteringer i de kommende år med flere børn og ældre og færre til at udføre opgaverne. 

Derfor mener forfatterne også, at den danske model har brug for et systemtjek. Mads Duedahl og Christoffer Lilleholt taler i den forbindelse varmt for lokal løndannelse som et middel til at fastholde flere af de dygtigste ansatte i velfærdsfagene. 

- Jeg vil hellere give en belønning til de pædagoger og sygeplejersker, som gør en ekstra indsats hver dag, end belønne alle over en kam. Vi risikerer, at de bedste søger andre steder hen, eller at motivationen forsvinder, siger Christoffer Lilleholt. 

Dermed lægger forfatterne sig op ad regeringsgrundlaget, hvor regeringen med de tre mia. ekstra lønkroner blandt andet vil øge brugen af lokal løndannelse og styrke ledelsesmulighederne lokalt.

Også i forhold til borgerne er der brug for nye midler for at imødekomme de demografiske udfordringer. 

Dermed skriver de fem V-profiler sig ind i debatten om privat opsparing til ældreplejen, som Christian Rabjerg Madsen (S) i sommer gik ind i med efterfølgende kritik fra en række socialdemokratiske borgmestre.

- Vi er ikke imod fællesskabet. Tværtimod. Lige nu er vi på vej mod et A- og B-hold, og det er derfor, vi vil styrke det frie valg, ikke bare for de ressourcestærke borgere, der har mentalt og økonomisk overskud til at vælge privatskole eller en privat sundhedsforsikring, men for alle borgere, siger Christoffer Lilleholt. 

Et Venstre du kender

‘Må jeg være fri’ udkom samme uge, som Jakob Ellemann-Jensen annoncerede sin afgang og Troels Lund Poulsen  sit kandidatur til formandsposten. Det ideologiske opråb i bogen handler først og fremmest om et opgør med systemstaten, klientgørelse og vildtvoksende bureaukrati. Klassiske venstredyder, som den næste generation af V-politikere slår på tromme for, men også et håb om intern værdidebat, som partiet trænger til.  

- På mange måder er det “Venstre Classic”. Vi har brug for at tegne en klar politisk linje for, hvordan vi kan skabe borgerlig og liberal politik i regeringen, men også for at skabe et projekt for fremtiden, siger Mads Duedahl. 

Venstre står, hvor vi altid har stået, tilføjer han. 

- Vi rummer de samme værdier, som Anders Fogh og Bertel Haarder stod for, og det har før bragt os op på over 30 pct. af vælgerne, siger Mads Duedahl. 

De seneste meningsmålinger viser en dagsform, der har svært ved at matche tidligere resultater. Fremtiden er dog lys, mener Mads Duedahl, der fortsat tror på, at Venstre kan vende tilbage til fordums styrke med fordums værdier. 

- Vi har historisk været det parti, der har kunne udvikle velfærden og sikre frihed til danskerne. Der er mange konflikter på Christiansborg, som har bragt os i den situation, vi står i i dag, men vi har dybe rødder, og man kan ikke tage vores historie fra os.