Udfordrende, psykisk hårdt, sværere end forudset og præget af personlige interesser og misundelse. Sådan beskriver en række borgmestre de seneste to år i kommunalpolitik.

Men det har været det hele værd, og der er stadig energi og vilje til at gøre sig umage og samarbejde om løsninger, fortæller tre førstegangsborgmestre og to garvede af slagsen midtvejs i byrådsperioden.

Som ny borgmester - og tilmed ny i kommunalpolitik - var det svært at vide, hvad man skulle forvente, erkender Frank Jensen (R), der efter 20 år væk fra Fanø strøg ind i byrådet med flest personlige stemmer ved KV21.

Det har da også været en omvæltning og relativt psykisk hårdt at stå i midten af alle beslutninger og blive afkrævet svar på alt.

- Alle kigger på borgmesteren og spørger, hvad synes du?, siger han. 

Han gik ind i perioden med et ønske om at ændre måden, byrådet arbejder på. Og det er langt hen ad vejen lykkedes. 

Ingen livline

Omend Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) langt fra er ny i kommunalpolitik, var det også nyt for ham, da han for snart to år siden gik fra at være menigt byrådsmedlem (siden 2010) til at være borgmester i Tønder. 

På et KL-kursus for nyvalgte borgmestre blev han og de øvrige deltagere gjort opmærksom på, at der ville opstå situationer, hvor man som borgmester står alene og selv må tage stilling for at komme videre. 

Det har han ved et par lejligheder fået bekræftet i den forgangne periode. 

- Der er ingen livline, konstaterer han. 

- Nogle gange har man ikke nogen at spørge til råds, og man kan ikke bare sidde og kigge ud ad vinduet.

Så må man skære igennem og træffe en såkaldt borgmesterbeslutning og krydse fingre for, at der ikke kommer en sag ud af det.

Kommuner er regeringens forudsætning for succes

Noget af det, der har givet anledning til ærgrelse og bekymring hos flere borgmestre, har rødder på Christiansborg. Siden KV21 har regeringer og Folketinget overgået sig selv i eksorbitante løfter på vegne af kommunerne - uden at tilføre de fornødne midler, mener borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V). 

Han har ikke meget godt at sige om forholdet til Christiansborg og SVM-regeringen. Udover at båndet inden for hans eget parti på det seneste er styrket, oplever han ingen lydhørhed fra Folketinget.

- Der er ikke noget nyt under solen med den nye regering, og det er det, jeg savner. Regeringen består af to meget kommunetunge partier og Moderaterne, så man burde kunne lave noget godt sammen, siger han og pointerer, at kommunerne er regeringens forudsætning for at få succes.

I stedet lagde SVM-regeringen ud med at sige, at økonomien var forfærdelig, og at bede kommunerne om at holde igen, bemærker han. 

- Der røg også en helligdag, som vi også skal betale. Efterfølgende har man ladet sig overraske af råderummets størrelse, men kommunerne får ikke del i det. Alle reformer har deres udgangspunkt i, at man overdrager en opgave til kommunerne, som har kostet 100 kr. at løse, og giver dem 85 kr. med til at løse den, siger han.

De svære rammer har dog ikke svækket hans lyst til det politiske arbejde, og perioden har været præget af et godt samarbejde i byrådet, fortæller Søren Steen Andersen, der er borgmester på tredje valgperiode.

- Jeg bilder mig ind, at viljen til samarbejde beror på stor respekt for den økonomiske tyngdelov, siger han.

- Det gør, at der er vilje til at møde hinanden.

Hvad blev der af frisættelsen?

De seneste regeringer har helt forståeligt været optaget af aktiv udenrigspolitik, klima, covid-19 og andre påtrængende dagsordener, mener borgmester i Frederikshavn gennem snart ti år Birgit Stenbak Hansen (S). Også hun har forhåbninger til SVM-regeringen, som den fortsat har til gode at indfri.

- Der er al mulig grund til at tro på, at den regering, vi har nu, kender til kommunale vilkår, siger hun og nævner Lars Løkke Rasmussen (M), der selv har været kommunalpolitiker og amtsborgmester, og finansminister Nicolai Wammen (S), der selv har været borgmester.

- Jeg glæder mig til, at regeringen retter fokus på den borgernære velfærd, siger hun.

I Tønder er Jørgen Popp Petersen spændt på, hvilken lovgivning der vil blive slækket på, når nu kommunerne skal slanke så meget i administrationen - 700 mio. kr. næste år og tre mia. kr. frem mod 2030, dog i fællesskab med regionerne.

- I min valgperiode er der blevet snakket helt vildt om frisættelse - en hel nytårstale i begyndelsen af perioden, siger han med henvisning til Mette Frederiksens (S) tale 1. januar 2022, hvor hun lovede at afskaffe den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og tilbyde alle landets kommuner at blive frisat på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet.

 - Det kom der jo ikke rigtig noget ud af, siger han. 

Båndet til Christiansborg er ikke just styrket, efter at SVM-regeringen kom til, mener han og tilskriver det til dels det politiske opbrud i landspolitikken med nye partier, som efter hans vurdering påvirker samarbejdet. 

Som lille kommune er Fanø udfordret af smådriftsulemper, og den usikre situation omkring ejendomsvurderingerne føles som at være med i et lotteri, fortæller Frank Jensen. 

- Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Grundskyld er den største enkeltstående kilde til finansiering, vi har på Fanø. Mange sommerhuse bliver vurderet for lavt og helårshuse for højt. Vi har dobbelt så mange sommerhuse som helårshuse, så det rammer os hårdt. Det bekymrer os meget.

Og det er svært at skære, når man i forvejen er gode til at få meget ud af lidt, fortæller han. 

- Lukker vi vores eneste bibliotek eller skole, giver det ikke meget mening at have en kommune.

- Når det er bestemt, at vi må være en selvstændig kommune, må man give os vilkår til at drive den. Derfor bliver opgaven at råbe op på den nationale scene, siger han.

Mange partier udfordrer samarbejdet

I Gribskov udfordrer antallet af partier byrådsarbejdet, oplever Bent Hansen (V), der efter en periode som menigt byrådsmedlem blev borgmester oven på KV21. 

- Jeg synes, at 11 er mange. Vi skal have mange interesser til at mødes, siger han.

Det gør det ikke nemmere, at det ikke kun er politik, men i høj grad også, hvad han kalder personlige interesser, der fylder i dagligdagen. Eksempelvis oplever han, at der kan opstå misundelse hos nogle, når andre lykkes med noget, og det ærgrer ham. 

- Det, synes jeg ikke, er en politikers opgave. Opgaven er at se ting oppefra og glæde sig over, når det går godt for ens kommune, og nogen investerer i den, siger han.

- Det giver nogle udfordringer, som jeg ikke havde forventet.

Hans fokus resten af byrådsperioden vil derfor især være rettet mod at styrke de personlige relationer.

- Det er vigtigt for at få hjulene til at køre rundt i dagligdagen, siger han.

Mens seks byrådsmedlemmer i Gribskov siden KV21 har forladt det parti, de blev valgt for, har der endnu ikke været nogen partihop i Tønder. I forrige periode var der 11, og mange partiskift er næppe noget sundhedstegn, vurderer Jørgen Popp Petersen. 

I år går det bedre, men det gode samarbejde kommer ikke af sig selv, bemærker han. Man skal lære, hvordan man kommunikerer med hinanden.

- Man skal gøre sig umage - også undertegnede. 

- Det er først og fremmest mit ansvar, siger han fuldt bevidst om, at enkeltsager til enhver tid kan få samarbejdet til at splitte i atomer. 

På Fanø gik Frank Jensen ind i valgkampen med håbet om et bedre samarbejde i byrådet, end hvad der i forrige periode er blevet kaldt både dysfunktionelt og betændt. Men det bliver stadig ind imellem lidt for personligt, mener han. 

- Der har været lidt mudderkastning, og det vil vi gerne væk fra, siger han. 

- Vi skal arbejde sammen. Vi skal ikke gøre os selv højere ved at stå oven på andre.

Nemmere at have et almindeligt job

De seneste to år har økonomisk og budgetmæssigt været sværere, end Birgit Stenbak Hansen havde forudset. 

- Jeg kan ikke gemme mig bag, at jeg er ny. Jeg har gennem ni år været med til at reducere budgettet med en pct. hvert eneste år, siger hun.

I år blev ingen undtagelse.

- Jeg synes, vi knokler og gør alt, hvad vi kan for at leve, som vi har råd til, og der er ikke rigtig lys for enden af tunnellen, siger hun.

Det har handlet meget om besparelser og nedskæringer og om at skuffe borgere, oplever hun. ’Kan jeg blive ved med at se borgerne i øjnene’, tænkte hun for nylig stillet overfor endnu et spareforslag. 

Det er drænende. Men det giver også den prioriteringskraft, som er nødvendig. 

- Jeg bruger rigtig meget af min tid på at forklare og forsvare og tage på besøg og tage telefonen, når den ringer. Det er det mindste, jeg kan gøre, siger hun, og hvem skulle ellers forklare?

- Jeg vil bruge al min politiske kapital og tid på at forklare vilkår og præmisser. 

Det betyder også, at hun arbejder meget. 

- Jeg kommer ikke til at give Frederikshavn et operahus. Til gengæld kan de få en borgmester, der arbejder hårdt. 

Og hun er på ingen måde ved at kaste håndklædet i ringen, forsikrer hun. Energien er der stadig.

Hver morgen kigger hun på en tegning af en kvinde, der går hen over en bro med et flag, og folk, der følger hende. 

- Jeg skylder kommunen at tro på, at der er masser at gøre og noget at kæmpe for, siger hun.

For Frank Jensen har der været dage, hvor han har overvejet fremtiden i forhold til næste byrådsperiode. Det er langt fra et 8-16-job at være borgmester.

- På nogle måder ville det være nemmere at have et almindeligt job, men det er også det hele værd, siger han.