Farvel til Jobcenter er første led i reform med færre krav til ledige
Farvel til Jobcenter er første led i reform med færre krav til ledige
Fra næste uge vil der ikke nødvendigvis være et jobcenter i landets kommuner.
Det skyldes, at første del af en stor reform af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft 1. februar.
Med den kan kommunerne i langt højere grad selv bestemme, hvordan de hjælper ledige tilbage i job - og om der skal være et jobcenter i kommunen.
- Kommunerne bliver sat fri af en lang række proceskrav, siger formanden for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL, Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund.
- Det handler simpelthen om langt større frihedsgrader til kommunerne, og det har vi efterlyst i årevis.
Nogle kommuner beholder titlen "Jobcenter", eksempelvis i Viborg, hvor det blev vedtaget efter en afstemning blandt borgerne.
Andre steder får indsatsen nyt navn og logo. I Odense skal ledige fremover gå til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, mens der i Randers fremover skal stå JobRanders på skiltene.
Væk med bureaukrati
Uanset navnet på døren er det hensigten med reformen, at indsatsen skal give bedre mening for de ledige. De skal mødes af færre sanktioner og krav om møder, der ikke giver mening for dem.
- Vi fjerner en masse bureaukrati og stoler på, at man lokalt er gode til at hjælpe ledige i arbejde, sagde beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), da et af lovforslagene bag reformen blev vedtaget lige før jul.
Ambitionen bag reformen er god, mener lektor Mathias Herup Nielsen, Institut for Samfund og Politik ved Aalborg Universitet, som blandt andet forsker i borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen.
- Der er rigtig gode elementer omkring borgerinddragelse. At det nu skal til at betyde noget, om borgerne oplever indsatserne som meningsfulde, siger han.
Kommunerne skal fremover måles på resultater og borgernes tilfredshed, frem for om de lever op til proceskrav.
- Som udgangspunkt er det også positivt, at man vil afbureaukratisere, for det er et komplekst system at finde rundt i både for sagsbehandlere og borgere.
- Det har vi observeret i vores forskning. Men det bliver koblet sammen med en besparelsesdagsorden, siger han.
Kommunerne skal som led i reformen spare 2,7 milliarder kroner.
SF og Enhedslisten står uden for aftalen efter kritik af besparelser på indsatsen for unge.
Reformens besparelser kommer til at kunne mærkes, mener Steen Christiansen.
- I Albertslund Kommune er det i omegnen af seks til syv millioner kroner. Det betyder, at der bliver færre medarbejdere til at løse opgaven, som er den samme i forhold til antallet af borgere, siger han.
Forringelser af borgernes rettigheder
Fra 1. februar afskaffes samtidig en række ordninger, eksempelvis revalidering og pulje til uddannelsesløft.
Ifølge Mathias Herup Nielsen vil reformen betyde forringelser for nogle borgere.
- Fokus er på regeltyngde, kompleksitet og bureaukrati. Det bliver så nogle gange brugt til at legitimere og retfærdiggøre nedskæringer og forringelser af borgeres rettigheder, som om det var noget, de selv ønskede.
- For eksempel er der som følge af nogle af de ændringer, der kommer nu, en gruppe, der kommer til at stå helt uden indtægt, fordi de ikke lever op til kravene om at få kontanthjælp, siger han.
Lektoren henviser til, at omkring 1700 borgere kan komme til at stå uden indtægt, når de såkaldte ressourceforløb afskaffes.
Borgerne får i stedet kontanthjælp, men omkring ti procent, der ellers ville have været i et ressourceforløb, vil ikke have ret til kontanthjælp.
Det kan være, hvis de er gift eller har en formue på mere end 15.500 kroner.
Første del af reformen træder i kraft 1. februar, og den næste træder i kraft 1. juli.
Sidste led i reformen træder i kraft 1. januar 2027.
Den nye beskæftigelsesreform
- SVM-regeringen indgik i april 2025 aftalen om reformen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
- Reformen træder gradvist i kraft fra 1. februar 2026, 1. juli 2026 og 1. januar 2027.
- Kommunerne bestemmer fremover selv, om de vil have et jobcenter, eller om det skal nedlægges.
- Op mod 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal fremover ikke til samtale hos kommunen, hvis de er sygemeldt i mindre end 26 uger.
- Antallet af samtaler i kommuner og a-kasser reduceres med 500.000 ifølge et skøn. Det betyder blandt andet, at der ventes 3500 færre sagsbehandlere.
- Det betyder også, at dagpengemodtagere skal til færre samtaler end i dag, hvor der er krav om seks samtaler under de første seks måneders ledighed.
- Ni ud af ti sanktioner over for blandt andre langtidsledige ventes at bortfalde. Det betyder blandt andet, at nedsættelse af kontanthjælpen kun skal benyttes, "hvis tilliden mellem sagsbehandler og borger brydes".
- Kommunerne kan undtage én ud af fire ledige, der godt kan selv. Det betyder, at man ikke skal leve op til ellers obligatoriske krav til samtaler og aktivering under de første seks måneders ledighed.
Kilde: Ny beskæftigelsesreform og Beskæftigelsesministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
