Familieafdelingen i Odense havde i længere tid modtaget klager og telefontrusler. Og i februar 2022 gik det så vidt, at en borger opsøgte en ansats hjem, smurte den ansattes bil ind i ketchup og skrev dødstrusler på bilen med læbestift.  

En episode, som kort efter fik den ansatte til at langtids-sygemelde sig og siden sige sin stilling op. 

Episoden fremgår af en tilsynsrapport efter, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg, der endte med, at afdelingen fik både et påbud om psykisk arbejdsmiljø og et 
påbud om vold og traumatiske hændelser.

Odenses familieafdeling er dog langtfra den eneste, hvor et dårligt arbejdsmiljø og arbejdspres har bidt sig fast i sagsbehandlingen. Årligt er der en udskiftning på 25 pct. blandt socialrådgiverne på landets familieafdelinger. Og det betyder, at udsatte familier og børn ofte skal møde “en ny” på kommunen, og at sager starter forfra. 

Det er ikke godt nok, mener Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening. 

- Dårligt arbejdsmiljø gør mange af vores medlemmer syge, fordi de ikke har tid til at gøre et godt stykke arbejde. Vi er den næstmest stressede faggruppe, og på børneområdet er det særligt slemt. Det er et kæmpe problem, at sagsbehandlingen bliver til brandslukning, når vi har ansvaret for udsatte børn og familier. 

- Der er nødt til at blive gjort noget ved det høje pres, som familieafdelingerne og vores medlemmer oplever. For det går i sidste ende ud over børnenes fremtid, siger hun. 

Sagsbehandlingen svækkes

Trusler, klager, sygemeldinger, opsigelser og et ulovligt langt efterslæb i sagsbehandlingen. 

Det er ikke ualmindeligt, at kommunernes familieafdelinger døjer med en eller flere af ovenstående problemer. Flere af de afdelinger, som skal tage sig af nogle landets mest udsatte børn, kæmper med bunker af komplekse og sårbare sager, hvor beslutningerne kan have alvorlige konsekvenser for børnenes fremtid. 

Kommunen.dk har det seneste år skrevet om både Holstebro og Næstved Kommune, der har haft ulovlige efterslæb i sagsbehandlingen på børne-området, og om de store konsekvenser, presset kan have for udsatte børn og familier. 

De seneste år har Ankestyrelsen gennemgået 2.000 børnesager fra hele landets kommuner. Resultaterne fra juni 2022 var formentlig nedslående, hvis man som udsat familie eller barn forventer, at kommunen altid overholder lovfrister og lovkrav, når det drejer sig om at yde støtte og hjælp i tide.

På flere områder viste det sig, at kommunerne blot overholdt konkrete lovkrav i cirka halvdelen af de endevendte sager, der handler om anbringelser og familiebehandling.

Højt arbejdspres i Odense

I mange kommuner har coronanedlukningen betydet, at familieafdelingerne har fået flere sager. Socialrådgiverne har skullet tage sig af et stigende antal børn og familier med brug for støtte.

Mie Moll, der er regionsforkvinde hos Dansk Socialrådgiverforening, kontaktede Arbejdstilsynet om forholdene i Odense Kommunes familie-afdeling. Hun hørte fra medlemmer, hvordan presset voksede sig større og større, mens de tiltag, som kommunen satte i værk, ikke løste problemerne. 

- Nu er der heldigvis enighed om, at der skal gøres noget, og det gør mig og medarbejderne fortrøstningsfulde. Men man handlede ikke i tide, selvom medarbejdere, tillidsvalgte og jeg gjorde opmærksom på problemerne. Jeg ville ønske, vi var lykkedes med at forebygge, siger hun. 

Den 21. oktober fik familie-afdelingen i Odense et påbud om at rette op på det psykiske arbejdsmiljø. 

- Vi har været dybt bekymrede for vores medlemmer. Ingen kan tåle et så højt arbejdspres så længe. Det er jo en stor kommune, men jeg har heller ikke oplevet før, at man har skullet sende så mange sager ud til eksterne leverandører for at rette op på et efterslæb i sagsbehandlingen, siger hun.

I rapporten fremgår det, at der per 8. september var 140 ud af 326 børnefaglige undersøgelser, der overskred lovfristen, og 175 ud af 1.213 sager, hvor lovfristen om handleplaner var overskredet. 

Odense har iværksat en plan for at rette op. Omkring to mio. kr. i investeringer i afdelingen er sat af, og samtidig køber man ekstern hjælp til at få bugt med 100 børnefaglige undersøgelser, der udgør ulovligt efterslæb i afdelingen. Derudover bliver der sat ind med vikarer, mens ansatte går op i tid. 

En generel tendens

Selvom det ikke er alle kommuner, der døjer med de samme problematikker som Odense, dukker der fra tid til anden lignende påbud op, der giver indblik i familieafdelinger, hvor problemerne har vokset sig store, og sagsbunkerne har fået lov til at hobe sig op. 

Den udvikling, mener Signe Færch, skal vendes. Problemerne skal forebygges i tide. En forudsætning for et godt stykke arbejde er, at socialrådgiverne har tid til at lære familierne at kende, og at der er tillid imellem dem. 

- Det er jo i forvejen et følelsesmæssigt belastende arbejde på grund af de svære beslutninger, som skal træffes i familiernes liv, siger hun.

- Sagstal lyder så koldt, for det er jo tal på, hvor mange udsatte børn og familiers fremtid, som man har ansvaret for. Hvis man for eksempel ikke har tid til at tage telefonen, have en dialog eller følge op på en anbringelse, så kan det have enorme konsekvenser, tilføjer Signe Færch.

Vil have loft for sagstal

Signe Færch nævner dog, at mange kommuner lykkes med at nedbringe sagstallet. Det første skridt mod et godt arbejdsmiljø, men det løser ikke problemerne alene. 

- Vi skal sikre en god intro og mentorordning til de nyuddannede. For mange kommer ind på området og bliver sat til at have ansvaret i meget komplekse og tunge sager uden oplæring. 

Signe Færch nævner også, at kommunerne venter på, at Barnets Lov træder i kraft. Den medfører, at de tunge og svære sager såsom sager om anbringelser skal have to socialrådgivere tilknyttet. 

- Det vil skabe den kontinuitet, som vi mangler. Det vil også betyde, at hvis der er en ansat, der bliver syg eller skifter job, så er der sikret, at der er en anden, der også kender sagens detaljer og familiens problemer. Sagerne vil ikke starte forfra, og det vil være en stor ændring, siger hun. 

Derudover mener organisationen også, at kommunerne skal være forpligtet til at overholde lokalt fastsatte lofter for, hvor mange sager hver socialrådgiver har ansvaret for.

I Odense monitorerer man netop det tal for at følge op på de problemer, afdelingen har haft. Ikke som et loft, men som en indikator på arbejdspresset.

Hør alarmklokkerne bimle

Odense monitorerer sagstal per socialrådgiver, sygefraværet og personaleudskiftningen. Tallene bliver løbende rapporteret til både forvaltningens ledelse og udvalget i kommunen. Og det er et tiltag, som flere kommuner bør bruge, mener Mie Moll ligesom Signe Færch. 

- De tal siger meget om rammerne for at levere et godt arbejde. Hvis de tal stiger, så er det tydelige alarmklokker, man skal reagere på for at forebygge efterslæb og pres på sagsbehandlingen, som går ud over børnene, siger hun.

Mie Moll håber, at flere kommuner vil monitorere arbejdsmiljøet på familieafdelingerne ligesom i Odense. 

- Det er mit håb, at de dyrekøbte erfaringer af efterslæbet i Odense vil være en positiv historie i løbet af næste år. 

- Kommunalpolitikere bør ikke kun opdateres på økonomien. Men det er desværre sjældent, at de er bevidste om, hvor højt et sagstal hver rådgiver sidder med i deres kommune, og at der findes alarmklokker, der vil ringe, inden efterslæbet hober sig op, siger hun.  

Fokus på forebyggelse 

Charlotte Jensen, chef for Børn og familierådgivningen i Odense, fortæller, at afdelingen efter corona så en stigning i sager, og at den over foråret 2022 tog til. Ledelsen besluttede i sommerferien, inden påbuddet kom, at tildele flere penge til afdelingen for at få rettet op. 

Charlotte Jensen er derfor ikke enig i, at man ikke handlede i tide. På afdelingen har man løbende kigget på sagstallet og satte derfor ind, da man kunne se en stigning, forklarer hun. 

- Da vi så stigningen, overvejede vi at ansætte flere vikarer, men det ville kræve, at vi skulle bruge ekstra ressourcer på at lære dem op. Og hvis vi ansatte flere til at komme efterslæbet til livs, så ville vi være nødsaget til at skulle afskedige nogen, når efterslæbet var nedbragt. Derfor valgte vi at købe ekstern hjælp til sagerne, siger hun.

Charlotte Jensen fortæller, at hun anerkender medarbejderne for at have løbet stærkt, og det samarbejde, som ledelsen har haft med både tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. 

- Det at få tilført flere penge og få medarbejdere op i tid har givet luft til resten af arbejdet og afhjulpet presset. Derfor har det ikke haft konsekvenser for børn og familier, da vi hele vejen igennem har prioriteret borgerne, siger hun. 

Øjenåbner

Charlotte Jensen mener, at påbuddet om forebyggelsen af trusler og vold mod medarbejdere har været en god øjenåbner i forhold til at sikre, at man ikke bare forebygger på arbejdspladsen, men også hjælper medarbejdere til at forebygge trusler, når de har fri fra arbejde. 

- Det er svært at undgå, at der kommer sager. Det sætter sig selvfølgelig i medarbejderne, når de bliver udsat for overfusninger eller får trusler. Det politianmelder vi altid. 

Charlotte Jensen er enig i, at det politiske lag i kommuner har gavn af at kende til sagstallet. I Odense har de i mange år monitoreret tallene og brugt det som redskab. 

- Politikere skal jo generelt kende til arbejdsforholdene for medarbejderne. Men sagstal kræver også kontekst og perspektiv, fordi de kan svinge i perioder, og hver kommunes sagstal er ikke nødvendigvis sammenlignelige, da kommuner organiserer sig forskelligt, siger hun.