Midt i juni blev kommunaldirektøren i Greve, Claus Thykjær, fritaget for tjeneste, ifølge DR efter at have brugt kommunens kreditkort til private indkøb for i alt 3.685 kr. Han har til DR forklaret, at der var tale om fejl, fordi han og kommunen har samme bank, og han forvekslede kommunens kreditkort med sit eget private.

Hos revisionsfirmaet Deloitte vil partner Morten Egelund, som arbejder med intern kontrol i den offentlige sektor, ikke forholde sig til konkrete sager. Men han vil gerne fastslå, at der stadig er for mange tilfælde i det offentlige, hvor regler bliver overtrådt.

- Det er alt fra sløseri til konkret svig over kultur og normer, som ikke helt rammer det rigtige etiske barometer. Jeg tror, det er fair at konkludere, at kontrolmiljøet er umodent og kræver forbedringer, siger han.

På det statslige plan er der sket flere opstramninger, vurderer han.

- Rigsrevisionen kører hårdt på det, Økonomistyrelsen kom med en stor vejledning for et år siden og laver uddannelsesprogrammer. Regionerne laver tværregionale tiltag til at højne miljøet, og vi kan se, at i hvert fald nogle kommuner har erkendt, at de er nødt til at kigge på deres kontrolmiljø, siger han.

Klassiske dyder

For et år siden blev den tidligere kommunaldirektør i Struer, Mads Gammelmark, idømt seks måneders fængsel for at have misbrugt et kommunalt Mastercard til private indkøb for godt 123.000 kr. Her viste en rapport fra Deloitte, at der var flere tilfælde af rod i bilagsføringen for kommunens betalingskort.

Sagen fik Struer Kommune til at skærpe kontrollen med brug af kortene. Blandt andet nøjes man ikke mere med stikprøvekontroller, nu bliver der kontrolleret bilag på samtlige transaktioner af to sæt øjne. Desuden er flere indkøb flyttet fra betalingskort til kommunens centrale indkøbsafdeling, så kortene bruges betydeligt mindre. 

Ifølge Morten Egelund er den slags tiltag den rigtige vej at gå.

- I mange tilfælde gælder det om at komme tilbage til nogle klassiske dyder. Meget er blevet automatiseret og kører ind i bogholderiet, uden at der er en menneskehånd indover. Så må man genbesøge sine rutiner og tjekke: er der fire øjne på at godkende fakturaer, hvem har adgang til systemerne, følger man op og kontrollerer, har man intern revision - den slags klassiske kontrolting. Eller man kan få nogle nye digitale værktøjer indover, siger han.

Kunstig intelligens

De digitale værktøjer kan fx være kunstig intelligens. Det giver især mening, hvis alt ligger samlet i et centralt system, så det er nemt at analysere, om en person med en bestemt stilling eller rolle har større forbrug end andre i samme rolle, om en afdeling har større forbrug end tilsvarende afdelinger osv. Den slags analyser bruges i stor stil i private virksomheder og fx også på universiteter, fortæller Morten Egelund.

Desuden kan man i de fleste økonomisystemer lægge regler ind, så en betaling fx ikke kan gå gennem systemet, før den er godkendt af fire øjne, så der er begrænsninger på, hvem der har rettigheder til hvad, og så samme person ikke både kan bestille, godkende og betale.

- Der er masser af muligheder for at automatisere, for vi skal jo heller ikke over i den anden grøft med et dyrt administrativt bureaukrati. I staten centraliserer man i stigende grad for at kunne køre digitale værktøjer centralt. Så slipper man også for, at der dannes subkulturer med forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert, siger han.

Selvom nogle af de sager, som får stor offentlig omtale, drejer sig om marginale beløb i et stort budget, er Morten Egelund ikke i tvivl om, at de er værd at tage alvorlige.

- Borgerne stiller større krav om, at der skal være orden i penalhuset. De kræver en klar skelnen mellem, hvad der er dit og mit, siger han.