Igennem et halvt århundrede har Ankestyrelsen præget den kommunale hverdag. Klagesager, praksisundersøgelser og tilsynssager har gennem tiden fået borgmestre, byrådsmedlemmer og kommunale forvaltninger til at rette ind og rette op. 

I de seneste år har Ankestyrelsen på flere områder hjemvist eller ændret omkring en tredjedel af klagesagerne. Andelen af kommunale sager med fejl har længe været et fikspunkt for politikere og organisationer, hvor mistillid til kommunernes afgørelser, ønsker om reformer, sanktioner eller fratagelsen af velfærdsområder fra kommunerne bliver bragt op.

Under Ankestyrelsens 50 års jubilæum lancerede direktør Ingeborg Gade en ny strategi for Ankestyrelsen for at komme mistillid til myndighederne til livs. 

Allerede ved oprettelsen for 50 år siden lå det centralt i styrelsens formål. Og i dag er det stadig højaktuelt, siger Ingeborg Gade.

- Det er vores ambition at styrke retssikkerheden, men også tilliden til den offentlige forvaltning. Borgerne skal opleve, at sagerne bliver behandlet rigtigt, og at retfærdigheden sker fyldest. Den oplevede retssikkerhed kan nogle gange halte efter, siger hun. 

Forskellig form - samme formål

Ankestyrelsen har i løbet af 50 år haft forskellige former og funktioner. I 1973 beskæftigede styrelsen omkring 100 ansatte og behandlede cirka 6.000 sager om året. I dag afgør styrelsen omkring 50.000 sager om året med 600 ansatte. Mens rammerne og opgaverne har ændret sig markant, er styrelsens formål fra for 50 år siden intakt. 

I dag stiller flere borgere sig dog kritiske over for myndighederne, og flere er blevet eksperter i egen sag. Den sunde skepsis kan hurtigt udvikle sig til mistillid, hvis myndighederne ikke er åbne og lader borgerne være en aktiv deltager i deres egen sag, siger Ingeborg Gade. 

- Formålet fra dengang er højaktuelt i dag. På de tre indsatser: klagesagsbehandlingen, praksis-koordineringen og tilsynet gør vi faktisk en stor forskel for retssikkerheden i dag. 

- At lykkes med den oplevede retssikkerhed stiller krav til, at vi har fagligheden på plads, og at sagsbehandlingen i højere grad er gennemsigtig, så borgerne får et blik ind i maskinrummet og kan forstå, hvorfor sagen falder ud, som den gør, og kan blive betrygget i, at tingene foregår på en ordentlig måde. Det er utroligt vigtigt for tilliden, at vi arbejder med det, siger hun. 

Ankestyrelsen midt i den politiske debat

Der har gennem årene været debat om Ankestyrelsens rolle. Om den faktisk formår at sætte kommunerne på plads, når de begår fejl. Om styrelsen har de rette sanktionsmuligheder, eller om den burde omdannes til en forvaltningsdomstol. 

Ingeborg Gade mener, at noget af debatten skyldes misforståelser om rammerne for Ankestyrelsens arbejde. Og debatten kan derfor have negativ betydning for borgernes oplevede retssikkerhed, når forventningerne til, hvad Ankestyrelsen kan og skal, ikke matcher, hvad styrelsen har hjemmel til. 

- Vi kan rette op på en del misforståelser. Det vil rykke den oplevede retssikkerhed, hvis vi kan kommunikere tydeligt, hvad  vi gør, og hvad vi har hjemmel til, og hvad vi er sat i verden for. Og så er det jo op til andre at beslutte, om vi så skal kunne noget andet end det, vi kan i dag, siger hun.

Hvad tror du, man tænker som borger, når man hører debatten?

- At man kan blive forvirret over, hvad det egentlig er, vi kan, og hvad vi ikke kan. Det kan gå ud over den oplevede retssikkerhed for borgerne. 

- Måske særligt hos dem, som ikke selv har en sag hos Ankestyrelsen og derfor ikke har oplevet, at vi har rettet op på en forkert kommunal afgørelse. Det gør vi nemlig i knap en tredjedel af de kommunale sager, typisk fordi de ikke er godt nok oplyst eller korrekt begrundede.

Værdi for borgerne

Ankestyrelsen håber med igangværende tiltag at styrke tilliden og den oplevede retssikkerhed. 

Det gælder blandt andet telefonisk kontakt med borgerne, når styrelsen modtager deres klage, og når afgørelsen er truffet for at forklare afgørelsens præmisser. 

Et andet muligt tiltag er at gøre det muligt for borgerne at følge deres klage igennem sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. 

- Klagesystemet skal ikke være en sort boks. Borgerne skal se behandling og fremdrift. De skal være aktive deltagere i egen sag og ikke bare have følelsen af passivt at vente på en afgørelse.

En tredje ting er det løbende arbejde med indblik i borgernes livssituation. Det kræver god kommunikation og forståelse for borgerne, siger Ingeborg Gade.

Men for at komme i mål med at styrke borgernes oplevelse af retssikkerhed er det ikke nok kun at ændre på måden, Ankestyrelsen i dag kommunikerer og behandler sager. Der skal også rykkes på kommunernes sagsbehandling og høje omgørelsesprocenter, siger Ingeborg Gade. 

- Omgørelsesprocenterne er jo en udfordring, som kommunerne skal arbejde med, men Ankestyrelsen skal arbejde med, hvordan vi kan blive endnu bedre til at klæde kommunerne på til at træffe de rette afgørelser i første hug. 

- Borgerne skal opleve en tydelig værdi i vores arbejde og vide, at vi er med til at styrke retssikkerheden og sikre, at borgerne får det, de har ret til. 

Ankestyrelsen har i løbet af sine 50 år fået flere og flere opgaver. Det har givet langt flere værktøjer til at sikre borgernes retssikkerhed. 

- Vi har bedre mulighed for at sikre borgernes ret i dag end for 50 år siden. For med praksis-koordineringen og tilsynet kan vi følge med og følge op - også på de sager, der ikke bliver til klagesager. Og det er en vigtig opgave, som vi løfter til gavn for retssikkerheden, siger Ingeborg Gade.