Endnu et statsligt it-projekt flopper

Ambitionerne med et stort opsat digitaliseringsprojekt i Sundhedsstyrelsen er faldet helt til jorden. Det har betydet fyringer og nu også højere gebyrer for lægemiddelindustrien.

digitalisering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

En digitalisering af de interne arbejdsgange i den tidligere Lægemiddelstyrelse skulle have sparet staten for 30 millioner kroner om året, men har nu i stedet skabt et stort hul i kassen. Det betød, at Sunhedsstyrelsen kort før jul måtte nedlægge 36 stillinger og skaber udsigt til gebyrstigninger for de medicinalvirksomheder, hvis produkter styrelsen skal godkende.

- Det har vist sig, at man ikke har kunnet realisere de forventede gevinster. Det har skabt et behov for at gøre noget. I det lys har vi her i efteråret gennemført en personalereduktion som en del af opfølgningen. Og nu udestår diskussionen om gebyrerne, siger Vagn Nielsen, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Han afviser både at komme nærmere ind på, hvilke områder der kan blive ramt af gebyrstigninger, og at udtale sig om, hvorfor it-projektet er landet så langt fra målet.

Vagn Nielsen henviser i stedet til Sundhedsstyrelsens skriftlige redegørelse og konsulenthuset Deloittes undersøgelse af det såkaldte Dahlia-projekt, som blev offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside fredag den 21. december, hvor hele Danmark var på vej på juleferie.

Overskridelser nedtones

Af Sundhedsstyrelsens redegørelse fremgår det, at Dahlia-projektet skulle have ført til besparelser svarende til 46 årsværk, men at man kun har kunne sparet 9,5 årsværk. Den samlede økonomiske ramme for udviklingen af Dahlia på 204 millioner kroner er overholdt, men ifølge redegørelsen bliver den løbende drift en million kroner dyrere om året.

Læser man ned i Deloittes rapport, ser tingene imidlertid endnu mere kritiske ud. Her fremgår det, at driftsomkostningerne ’kun’ er blevet en million kroner højere, fordi man har sparet cirka fem millioner kroner ved at lade KMD overtage driften fra IBM. En besparelse, det er usikkert, om man kan fastholde, når driften af systemet igen skal i udbud.

Det beløb ses vel at mærke i forhold til en opdateret business case fra 2010 og ikke den oprindelige fra 2008. Tager man udgangspunkt i den oprindelige, er driftsomkostningerne ikke blevet en million kroner højere, men over seks millioner kroner højere for et system, der hvert år kommer til at koste omkring 11 millioner kroner at holde kørende.

I stedet for en stor millionbesparelse står Sundhedsstyrelsen således med et system, der aktuelt har et underskud på 150 millioner kroner.

En smuk øvelse

Deloittes rapport peger imidlertid også på, at systemet har medført en række positive gevinster, og at der fortsat er et begrænset potentiale for at høste flere gevinster. Og på trods af de dårlige resultater, så mener Mogens Kühn Pedersen, professor ved Institut for Informatik ved CBS, at Sundhedsstyrelsens håndtering er prisværdig og fornuftig.

- Det interessante ved sagen er, at man får identificeret, hvilke gevinster man har høstet, og hvilke man ikke har høstet, og så ser på, hvorfor det er gået sådan, og hvilke værktøjer man kan bruge for at nå videre. Det er sådan set en smuk øvelse, siger Mogens Kühn Pedersen, der efter at have læst Deloittes rapport afviser, at der er tale om en kæmpemæssig fadæse.

- Man kan ikke forvente, at ting kommer i hus fuldstændigt, som de er beskrevet. Det er mange processer og små afvigelser, som så selvfølgelig summerer op, siger han.

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet