En Jensen takker af

Efter 22 år siger Næstveds borgmester Henning Jensen farvel til politik og goddag til et otium som historie-interesseret bedstefar. 

farvel

Af Morten Uhrenholdt | [email protected]

Borgmesterens kontor er et gammelt, hyggeligt lokale med tunge, mørke møbler. Et stort skrivebord, en sofagruppe med sofabord - uden kakler - og et mødebord med stole omkring. 

”Det har været borgmesterkontor siden 1940. Rådhuset blev bygget af én af mine forgængere, Regnar Calum, der blev borgmester som bare 29-årig. Han var en vældig dynamisk ung mand, der satte gang i mangt og meget, men var så dynamisk og fremstormende, at det endte galt. Til sidst havde han samlet så mange indædte modstandere, at han i 1949 måtte trække sig og til sidst forlod byen,” fortæller Næstveds borgmester, Henning Jensen, ivrigt.

Og dermed demonstrerer han en af sine helt åbenlyse lidenskaber – historien og fortiden – først og fremmest den lokale. I Henning Jensen forenes fortid, nutid og fremtid.

”Min største opgave har nok været at omdanne gamle virksomheder og institutioner til moderne virksomheder. For eksempel den gamle statslige institution ’Central­institu­tionen for Åndssvage’ - ja, det hed den engang. Efterhånden som samfundet valgte at udflytte beboerne til mindre boenheder, blev et kæmpe bygningskompleks tomt, og kommunen overtog det. Det er nu omdannet til campus for sundhedsuddannelser, ældreboliger, ungdomsboliger og så videre,” siger Henning Jensen med glæde og stolthed.

Mega-center og gardere

Efter 14 år som byrådsmedlem blev Henning Jensen i 1988 valgt som borgmester. Året før havde et nyt mega-center åbnet dørene lige uden for Næstved. Et projekt, der vakte en voldsom debat og kritik og formentlig fik indflydelse på senere planlovgivning. Frygten var først og fremmest, at centrets mange butikker og kæmpe Bilka-varehus ville trække livet ud af bymidten - ikke bare i Næstved, men også i mindre købstæder mange kilometer væk.

”Vi mente i byrådet, at det var nødvendigt. Vi kunne se, at vi tabte markedsandele, fordi bykernen med de mange små, snoede gader var så svært tilgængelig. Men kritikerne fik da ret i, at det har ændret meget på byen og butikkerne. Men uddød er byen ikke, der er masser af liv, og de gamle butikker er blevet til cafeer og andre former for butikker,” siger Henning Jensen.

I 2001 blev det klart, at Garderhusarregimentet ville forlade Næstved. Og derefter kom et hug, som man virkelig fornemmer var ved at tage pusten fra Henning Jensen. Næstved tabte slaget om den fremtidige struktur for sygehusvæsenet i Region Sjælland.

Ikke nok med at Sjællands nye super-sygehus endte med at blive placeret i Køge - ganske tæt på hovedstaden og i regionens yderste nord-østlige hjørne. Tre såkaldte akutsygehuse gik til Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster. Næstved Sygehus fik ikke nogen status i sygehusplanen og vil blive reduceret til noget, der med lokale briller nærmest er et landsbyhospital.

Det var ikke noget, du kunne tage tilbagelænet?

”Tilbagelænet! Er du rigtig klog!” 

For første gang taler Henning Jensen med store bogstaver, lidt højere, lidt hurtigere.

”Det kommer til at koste Næstved 1.800-2.000 arbejdspladser. Det var det værst tænkelige udfald for os. Region Sjællands geografiske midtpunkt ligger fire kilometer nord for Næstved. Jeg havde simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at regionssygehuset ville ende i Køge, i det yderste hjørne,” siger han - trods sit ualmindelig venlige gemyt  - vredt.

”Nu prøver vi at komme videre efter nederlaget.” 

At vende et nederlag

”Man kan godt sige, at jeg har administreret en lang række ’nederlag’ - eller tragedier, om man vil. Men jeg har nok set dem som nederlag, der skulle vendes til noget positivt,” siger Henning Jensen:

”I det hele taget har min borgmestertid været præget af stor kommunal ekspansion. Og jeg har brugt rigtig megen tid og energi på den slags opgaver. Det har været afvikling af den gamle industriby, samtidig med at mange statsinstitutioner forsvandt. Jo, det har da været en hård tid med store udfordringer.” 

Egoisme og diagnoser

Hvad er det mest trælse ved at være borgmester?

”Der er mange ting,” siger Henning Jensen og tænker sig om en stund.

”Nogen tror, at en borgmester er enevældig. Så mange bliver skuffede over, at man ikke sådan lige kan løse borgerens sag. I det hele taget er der gået for megen egoisme i os. Folk tænker for meget på egen situation og forstår slet ikke, at der gælder lige vilkår og lige ret for os alle.”

Henning Jensen bliver ivrig og taler pludselig i et nyt toneleje.

”Jeg har set det udvikle sig hen over min tid som borgester. Der er gået diagnose i folk. Folk vil bare ha’ en diagnose, for eksempel for deres barn, og så mener de, at det giver dem adgang til en ret.” 

”Det er i det hele taget blevet sværere at forklare borgerne om baggrunden for de beslutninger, jeg og byrådet må tage. Der mangler simpelthen forståelse for, at det offentlige må have ens retningslinjer for sagerne.”

Hvad skal du egentlig lave fremover?

”Uha, mange ting. Først og fremmest skal jeg hjælpe min kone, der er blevet syg. Og så har jeg tre børn og syv børnebørn. Dem glæder jeg mig til at få mere tid til.”

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet