Mens vores lille regering tumler rundt i ringen, som havde en høne uden hoved forvildet sig op mellem tovene, så er de fleste danskere optaget af udenlandsk politik – hvilket er ganske usædvanligt, når regeringen kæmper for livet og der står ejendomsskat, ny finanslov og andre tunge forhandlinger på Christiansborgs hastedagsorden.

Men danskerne skal altså først lige komme sig over, at byggematadoren og skatteålen med den løjerlige rød-gule frisure skal være præsident i USA. Selv har jeg også svært ved at tage andre ting helt alvorligt. Lige fra start – dengang Trump blot var et komisk fænomen blandt et utal af tragikomiske republikanske rivaler - var der to ting ved ham, jeg bed mærke i. Og det burde måske have fået mig til at indse, at den mand meget vel kunne gå hen at få støtte nok til at vinde valget. Men jeg vender tilbage - jeg vil gerne starte her i andedammen.

Vi havde næsten vænnet os til den opsigtsvækkende handlingslammelse på Borgen, og så får vi pludselig en beslutsom regering, der planter en ny politiskole i Herning. Nok er der tale om en svagt funderet regering med bare 34 egne mandater, men den er ikke bleg for at demonstrere, hvem der bestemmer. Og når det gælder skulderklap og belønninger til venner og støtter, så ved man, hvor man har Venstre. Så partiet trodser varme ønsker fra andre og dikterer, at Lars Løkkes trofaste og håndfaste støtte, Hernings borgmester Lars Krarup, skal belønnes.

Sure Venstre-borgmestre

Det harmonerer rigtig dårligt med, at flere politifolk er en hastesag.  Overarbejdet har nået astronomiske højder, for politikerne finder hele tiden på nye, omfangsrige opgaver til det prøvede korps. Men i Herning skal der bruges et par år på at bygge helt nyt, mens flere andre jyske byer har budt ind med egnede bygninger, der er tæt på indflytningsklare.

Men når man er i regering, må man bestemme visse ting, så det bliver Herning - basta! Det har nu skabt mere uro blandt andre jyske Venstre-borgmestere end Lars Løkke havde forestillet sig. Og det er ikke så godt, når Venstre – siden den jyske vælger-øretæve ved seneste valg – har haft mere end travlt med at smiske for Udkantsdanmark og de jyske landmænd – der skal mere end et sønderjysk kaffebord til at klinke skårene. Spændende, hvad det ender med.

Imens pusler politikerne så med planer om et nyt discount-politi. Blot et års uddannelse, så er de nye ordenshåndhævere klar til brug – sådan en mellemting mellem en parkeringsvagt og en rigtig politibetjent – med våben, naturligvis.

Måske er en ny politiskole i Herning ikke så tosset en idé. Den gamle uldkræmmer hovedstad har jo forvandlet sig til en messe- og kongresby, der summer af alskens aktivitet. Det er for eksempel mig bekendt den danske provinsby med suverænt flest massageklinikker. Så der er masser af virkelighed lige udenfor døren, når de vordende discountbetjente skal på øvelse.

’Something is going on’

Og så til vor mægtige allierede ’over there’. Som nævnt er der to ting, jeg hæftede mig ved, første gang den vidtløftige forretningsmand med den tyske indvandrerbaggrund tonede frem på min tv-skærm. Det første er, at han igen og igen sagde, at han ville gøre sådan og sådan – bygge en mur, udvise millioner af illegale indvandrere, blokere for muslimske indrejsende og så videre – ’until we have found out what the hell is going on!’ Det er en elegant måde at plante konspirationsteorier i frustrerede amerikaneres beredne sind. Nogen har gang i noget ondsindet – vi ved ikke, præcis hvad eller hvem der står bag. Meeen – det kan vi vel nok regne ud alle sammen, ikk’? Her er brug for en stærk mand.

Således er jorden gødet for de lette løsninger og udpegning af synlige fjender årsagerne til vores armod. Indvandrere og Washington har snydt os, og alle muslimer pønser ved enhver anledning på at dræbe os. Det eneste, vi IKKE kan få øje på, er den skatteunddragende storfinans, der dræner fællesskabet i stedet for at bidrage. Manden er selv en af dem og har brugt masser af udenlandsk arbejdskraft til sine vulgære byggerier. Han har aldrig før bekymret sig over globaliseringen eller tabet af amerikanske arbejdspladser. Men det er ikke til at få øje på, for vi er optaget af, at ’something is going on’. Det er stor illusionskunst.

Det andet, jeg hæftede mig ved fra start, er mandens håndbevægelser. De har irriteret mange af os, men kig lige nærmere. Det kan være svært – jeg ved det – hvis man kommer til at tænke på, hvor de hænder har været på uønsket besøg. Disse hænder og deres besynderlige finger-formationer – strittende lillefingre, det runde hul med tommel- og pegefinger, den manende pegefinger - de afværgende håndflader flagrer hele tiden rundt, mens manden udspyr grovheder og beskyldninger.

Sådan et kropssprog ser man kun så udpræget hos ét folkefærd: illusionister. Jeg har altid beundret deres evne til at få os til at se det, de ønsker vi skal se. Og således kan de få ting – også store ting – til at forsvinde for øjnene af os og bagefter trække dem ud af næsen på en forbløffet tilskuer. Og det sker alene med behændighed og håndbevægelser, der trækker øjnene til sig, så man ikke ser det, der i virkeligheden sker.

Tjener igen styrtende

Trumpisternes tro på guruens konspirationsteorier og primitive stærk-mand-løsninger er set med europæiske øjne nærmest ubegribelig, selvom vi i Europa ser mange tegn på lignende succes for had- og konspirations prædikanter.

Amerikanske arbejdere og middelklasseborgere har gennem flere årtier ikke fået den mindste andel i samfundets værdistigninger, der entydigt og i rigelige mængder er tilflydt en ganske lille gruppe af stadig rigere og fuldkommen skruppelløse finansjonglører. De kvitterer med at lukke arbejdspladser og sætter folk på gaden blot for at tjene flere penge. Og da grådigheden gik over gevind, uden at nogen regering greb ind, endte det i en forudsigelig finanskrise. Regningen for den fik de, der i forvejen er blevet plyndret.

Nu er millioner af amerikanere efterladt uden håb om et bedre liv eller bare et job, de kan leve af. Storfinansen kværner uanfægtet videre og tjener igen styrtende. Tilsyneladende med det politiske establishments velsignelse.

Så det er jo ikke så ubegribeligt, at amerikanerne har vendt det ryggen. Men at de har valgt en af finansskurkene, en ægte illusionist. Hvis ikke det var så rystende, ville det være helt ubetalelig underholdning.