Billede
”Det er jo helt absurd, at vi kun har 12 kvindelige borgmestre ud af 98. Det er et ekstremt skævvredet billede i forhold til verden derude, og det er langt bagefter udviklingen i forhold til politik på nationalt plan, hvor vi jo har en kvindelig statsminister,” siger direktør for Kvinfo Nina Groes. Foto: Polfoto

En borgmester har da et Y-kromosom

100 år efter, at kvinder fik stemmeret, er der færre kvinder i byrådene, end der har været i næsten 10 år. Kun hver ottende borgmester er kvinde.

ligestilling

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

De sidder for bordenden ved forhandlinger i kommunens økonomiudvalg, og hvis man er rigtig heldig, har de bryster. Men man skal være meget heldig, for kun hver ottende borgmester er kvinde.

Samtidig er mindre end hvert tredje byrådsmedlem kvinde. Det er ifølge direktør for Kvinfo Nina Groes et demokratisk problem.

”Jeg tror jo ikke, folk diskriminerer, når de står i stemmeboksen.”

- Det er en værdi i vores samfund, at vi har et demokrati, der afspejler vores samfund. Hvis man mister koblingen til det virkelige danmarkskort, mister vi også koblingen til befolkningen, siger hun og tilføjer:

- Det er jo helt absurd, at vi kun har 12 kvindelige borgmestre ud af 98. Det er et ekstremt skævvredet billede i forhold til verden derude, og det er langt bagefter udviklingen i forhold til politik på nationalt plan, hvor vi jo har en kvindelig statsminister.

Vi skal nogle kommunalvalg tilbage, før vi finder lige så få kvinder i kommunalbestyrelserne, som vi har i dag. Siden kommunalvalget i 2013 er antallet af kvinder i kommunalbestyrelserne rundtom i Danmark faldet fra 29,7 procent til 29,4 procent. Det ser ikke ud af meget – heller ikke i absolutte tal, hvor det drejer sig om et fald på otte kvinder ud af de 2444 lokalpolitikere, der er på landsplan, men det er anden gang, man kan registrere et fald siden kommunalvalget i 2009, hvor andelen for første gang lå på 31,8 procent.

Og det får nogle til at tale om kvoter. Det får andre til at spørge, om det overhovedet er vigtigt, at der kommer flere kvinder i kommunalpolitik. Befolkningen peger jo på dem, som de vil have. Og kvinder interesserer sig alligevel ikke for kommunalpolitik.

Det kan man i hvert fald fristes til at tænke, når man ser nærmere på en undersøgelse foretaget af Momentum i 2013. Den viste, at mens næsten halvdelen af alle de adspurgte mænd i høj grad interesserede sig for kommunalpolitik, interesserede kun cirka en tredjedel af kvinderne sig for området.

Tidligere undersøgelser viser også, at kvinder generelt faktisk helst stemmer på mænd, når de går i stemmeboksen – både til kommunal-, regional- og folketingsvalg.

Tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger ser det som et problem, at kvinder er underrepræsenterede i politik, men modsat dem, der taler om kvoter, mener han fremfor alt, at løsningen er fokus og debat.

- Vi skal undersøge, hvorfor der opstår den her problematik. Mit eget bud er, at vi skal se på den måde, vi taler om køn på, og den måde, vi opdrager vores børn på. Vi skal se på de samfundsstrukturer, der er. Jeg tror jo ikke, folk diskriminerer, når de står i stemmeboksen.

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet