Eksperter: Pas på dyre OPP-fristelser

Pensionsselskaberne tripper for at investere milliarder i statslig infrastruktur. Men eksperter kalder finansieringsmetoden dyr og ekstremt ineffektiv.

kortsigtet

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Med en formue på omtrent 150 procent af det danske BNP og et kritisk behov for faste investeringer står pensionskasserne på spring for at skyde milliarder i de kommende års statslige infrastrukturprojekter.

Danmark står over for investeringer for 340 milliarder i infrastruktur over de næste ti år, herunder 27,5 millarder til elektrificering af jernbanen via regeringsudspillet Togfonden DK. Regeringen har ikke lagt op til en OPP-finansiering, men er i regeringsgrundlaget positiv over for flere OPP-samarbejder. Venstre har desuden længe talt for øget brug af OPP og mener, pensionskassernes milliarder har en rolle at spille i finansieringen af togdriften.

Men et offentligt-privat partnerskab om eksempelvis finansieringen af den aktuelle elektrificering af jernbanen kan risikere at blive en dyr affære, advarer forsker og ph.d. i OPP, Ole Helby Petersen, fra KORA.

- Det er ret svært at få øje på de store fordele ved at skulle ud og låne pengene ved pensionsselskaberne. Og det skyldes ganske enkelt, at pensionsselskaberne tager en højere rente, end staten skulle betale, hvis den selv gik ud og lånte pengene gennem statsobligationer, siger han.

Han påpeger, at pensionskasserne ikke har ekspertisen til at udføre anlægsprojekterne, men alene tilbyder dyr finansiering.

Kortsigtet og ineffektivt

Det er småt med konkrete erfaringer fra statslige OPP-projekter i Danmark, særligt på området for infrastruktur, men en rapport fra det britiske finansministerium fra 2011 advarer kraftigt mod brugen af PFI, Private Finance Initiatives, som svarer til OPP på det infrastrukturelle område. PFI kaldes en ’ekstremt ineffektiv finansieringsmetode’, der ikke giver god værdi for pengene. Det er netop det korte økonomiske sigte ved at låne penge hos private til en langt højere rente, der kritiseres.

- PFI betyder at få noget nu og betale senere. Men vi kan ikke fortsætte på denne måde og forvente, at næste generation af skatteydere bare skal tage regningen, har Andrew Tyrie, MP og formand for kommissionen, der stod bag finansministeriets rapport, udtalt.

Kommissionen vurderer, at tilbagebetaling af en PFI-gæld på 1 million pund koster skatteyderne det samme som tilbagebetaling af en statsgæld på 1,7 millioner pund. Men det fristende ved privat finansiering er, at gælden ikke figurerer på de statslige budgetter eller i statsgælden, og derfor forudså kommissionen dengang, at regeringer fremover vil indgå de dyre OPP-finansieringssamarbejder alligevel.

- De dårlige investeringer vil sandsynligvis fortsat præge den offentlige sektor, fordi PFI tillader staten at lave store kapitalinvesteringer uden at skulle lægge store summer på bordet, skrev kommissionen og rådede det britiske finansministerium til at fjerne sådanne ’perverse incitamenter, som intet har at gøre med god værdi for pengene’.

Udokumenterede fordele

Men hvad er det så, pensionsselskaberne kan tilbyde? Ved en høring om fremtidens jernbane i Folketingets transportudvalg for nylig lagde PensionDanmarks direktør Torben Möger Pedersen vægt på, at i et OPP-projekt påtager den private kapitaludbyder sig en del af risikoen.

Han henviste til en analyse fra Konkurrencestyrelsen, der viser, at OPP-finansierede projekter derfor ofte får en bedre totaløkonomi.

- På en række områder – ikke alle – tyder det på, at OPP giver en bedre totaløkonomi, fordi man får etableret en anden type risikodeling. Det kan give en række stordriftsfordele, og man får samlet design, anlæg, drift og vedligehold i én proces, sagde Torben Möger Pedersen ved høringen.

På den måde undgår staten det, der ofte sker, nemlig at mangle midler til vedligehold på et senere tidspunkt, mener han.

Ole Helby Petersen er dog ikke overbevist af Konkurrencestyrelsens analyse om fordelene ved OPP-finansiering fra pensionsselskaberne.

- Ser vi på erfaringerne i Danmark og i udlandet, er der ikke forskningsmæssigt dokumenteret gode erfaringer med OPP. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har interviewet en række interessenter, som selv har været involveret i OPP-projekter. Men i Danmark har der ikke været lavet egentlige evalueringer af OPP. Pensionsselskaberne har indtil nu ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for, at deres finansiering skulle være en fordel for skatteborgerne, siger Ole Helby Petersen.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet