Efternavnet udstikker den politiske kurs

Chancen for at ende i politik er overhængende med efternavne som Hækkerup, Ellemann og Helveg. Det forpligter og giver plads i rampelyset at være en del af et politisk familiedynasti, men fordommene står også i kø.

dynastier

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Der findes et utal af klicheer, som beskriver det fænomen, at et hverv går i arv mellem familiemedlemmer, så lad os få den værste af vejen med det samme: Æblet falder ikke langt fra stammen.

Hækkerupperne, Helveg’erne og Ellemann-familien har i mange år sat markante aftryk på dansk politik. De har haft utallige ministerposter, forhandlet historiske forlig og lagt ryg til folkedomstolens prygl. Men varetager familiedynastier en særlig arv i deres parti og i dansk politik? Og hvorfor egentlig gå i familiens fodspor, når rejsen skal tilbagelægges i flere generationers skygge?

Klaus Hækkerup, far til sundhedsminister Nick Hækkerup og Socialdemokraternes forsvarsordfører Ole Hækkerup og desuden mangeårigt medlem af Folketinget og eks-borgmester, har følt historiens vingesus, da han selv trådte ind på den politiske scene. Den første Hækkerup, Lars Andersen Hækkerup, blev valgt til Folketinget for Bondevennerne i 1849, da Danmarks første grundlov blev en realitet. Siden har samtlige Hækkerupper været socialdemokrater, og familien har haft flest folketingsmedlemmer ud af alle politiske familiedynastier.

Kommunismen

Klaus Hækkerup fortæller, at han som ung blev fanget af forskellige politiske retninger og ‘læste om kommunismen’, men han har alligevel aldrig rigtig været i tvivl om, at han er socialdemokrat.

- I pubertetsårene var der oprørstendenser og modsigelser. Det, der slog hovedetpå sømmet for mit vedkommende var, at min far altid ville diskutere. Man skulle kunne sit stof, kende baggrunden og sælge billetter. Min far var en skrap debattør. Jeg blev overbevist af saglige argumenter, siger han med henvisning til Per Hækkerup.

Faderen nåede at være både udenrigsminister, økonomiminister og handelsminister, og han var kendt som en hård kritiker af kommunismen, som havde udryddet den socialdemokratiske bevægelse i Østeuropa.

- Min far havde set socialdemokrater blive udryddet, fængslet og deporteret i Sovjet. Det havde givet ham et stærkt demokratisk grundsyn, siger Klaus Hækkerup.

I den hjemlige debat var Per Hækkerup meget kritisk overfor SF, som han opfattede som semi-kommunister. Som politisk ordfører under ‘Det Røde Kabinet’, hvor SF var støtteparti for en socialdemokratisk regering, blev Per Hækkerup kendt for sin doktrin om at knuse SF under ‘magtens åg’. Den erfarne Hækkerup mente ikke, at SF’s mere idealistiske medlemmer kunne klare magtens kompromiser, og det endte da også med, at SF blev sprængt, og Venstresocialisterne opstod ud af partiets venstrefløj.

- Man kunne sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om Aksel Larsen var demokrat, men under det røde flertal måtte man jo arbejde for at finde kompromiser, siger Klaus Hækkerup, der mener, at modstanden mod kommunismen og et kontinuerligt fokus på et samfund med mindre ulighed er Hækkerup-klanens mest markante politiske arv.

Uffes skygge

Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen, søn af den tidligere Venstre-leder og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, fortæller, at han som teenager var fast besluttet på, at politik ikke skulle blive hans levevej, som det havde været for både faderen og farfaderen Jens Peter Jensen, der var folketingsmedlem for Venstre.

Som 19-årig sergentelev i Sønderborg havde Jakob Ellemann-Jensen for vane at stå af toget på Fyn for at spise middag med sin farmor, når han var på vej hjem til Sjælland. Farmoderen spurgte ham en dag, om han ville være politiker:

- Jeg svarede: ‘Nej, det skal jeg i hvert fald ikke.’ Jeg havde set, hvilke omkostninger det havde for familien. Men min farmor sagde: ‘Ja, men det bliver du’. Der tænkte jeg alligevel, at den gamle, kloge kone måske havde ret.

Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister fra 1982 til 1993, og det satte sit præg på familien.

- Det skal ikke lyde som en klagesang: Min far havde et superspændende arbejde, men der ligger en rejsedag eller to med det job. Han var mere ude end hjemme. Og alle havde en holdning til ham, og det smittede af på mig. Det irriterede mig, at folk troede, at de kendte mig, fordi de kendte min far, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Den 40-årige Venstre-mand havde en slags sent ungdomsoprør. Under Anders Foghs tid som Venstre-leder og statsminister meldte Jakob Ellemann-Jensen sig ud af partiet. Han mente, at Venstre var blevet for topstyret og havde lagt sig for tæt op ad Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken. Derfor var han i et års tid medlem af Ny Alliance, men partiets projekt blev i længden for useriøst. Med Lars Løkkes indtog som Venstre-formand kunne Jakob Ellemann-Jensen igen genkende og tilslutte sig sit gamle parti:

- Anders Fogh sagde med stolthed, at den offentlig sektor aldrig havde været større end under VK-regeringen.

- Lars Løkke tør sige, at vi ikke skal bruge flere penge, end vi har. Vi har fået en mere liberal profil med Lars.

Familielærdom

Jakob Ellemann-Jensen bruger til tider sin far til sparring i udenrigspolitiske spørgsmål, da han er både EU- og udviklingsordfører:

- Men han undgår at blande sig i debatter, hvor jeg er aktiv.

Ellemann junior har også gavn af at dele sin politiske skæbne med søsteren og folketingskollegaen Karen Ellemann. De to har oveni købet kontor ved siden af hinanden.

- Det er rart at have nogen, som man kan stole på 100 procent. Og det har været rigtig godt at have en, der kender spillet på Borgen, siger Jakob Ellemann-Jensen og henviser til sit første gruppemøde i Venstre:

- Da jeg skulle til mit første gruppemøde, fik jeg at vide, hvilke pladser der var ledige, og det er ret vigtigt, hvor man sidder, for der bliver man siddende.

Niels Helveg Petersen, tidligere udenrigsminister og eks-formand for De Radikale, fortæller, at han fungerer som en slags politisk samtalepartner for sønnerne Morten Helveg Petersen og Rasmus Helveg Petersen, som er henholdsvis radikal kandidat til Europa-Parlamentet og klima- og energiminister.

- Jeg har ingen illusion om, at jeg skal fungere som særlig rådgiver for mine sønner.

- Men jeg tror, at de i de fleste situationer ved, hvad jeg tænker. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Det behøver ikke at betyde, at de skal agere, som jeg ville gøre, og det tror jeg nu heller ikke, at de gør. Men jeg tror, at de i bestemte situationer kan forestille sig, hvad jeg ville mene om en given problemstilling, siger Niels Helveg Petersen.

Den erfarne radikale nestor mener, at han selv blev formet af at vokse op i et politisk hjem, hvor moderen Lilly Helveg Petersen var borgmester for Københavns 5. magistrat, mens faderen var minister og Europa-Parlamentsmedlem. På samme måde er Niels Helvegs egne sønner blevet opflasket med politik.

- Der er jo ikke noget mærkeligt i, at drengene ender med at interessere sig for politik, når nu mit liv har været politik. Det der med, at sønner følger i fædrenes spor, er jo ikke noget, der er forbeholdt politikere - det sker på masser af områder. Om det er læger, fodboldspillere eller tømrermestre, siger han og tilføjer:

- Så mine sønner er i høj grad formet af rundbordsdiskussioner som jeg selv og i øvrigt også meget af mine forældre, som de jo også snakkede politik med og som spillede en stor rolle for dem.

Adgangsbillet

På tværs af de politiske dynastier er der enighed om, at en af de primære fordele ved at have politisk blod i årerne er, at det vækker genklang både i partierne og hos vælgerne. Det er nemmere at blive hørt.

- Der er klart flest fordele for mit vedkommende ved at komme fra en politisk familie. Det giver genkendelse og mulighed for at tale min sag, siger Jakob Ellemann-Jensen, der også mener, at en særlig ‘ironisk distance’ er et af Ellemann-familiens kendetegn:

- I den sammenhæng var min far en ren novice i forhold til min farfar.

Klaus Hækkerup mener, at hans families politiske historie er med til at profilere og synliggøre blandt andet hans sønner og svigerdatteren, justitsminister Karen Hækkerup:

- De har taget med, at man skal gøre noget for andre mennesker. Nick plejer at sige, at vi er her for almindelige hårdtarbejdende danskere. Det er det samme synspunkt, som har gået igen i generationer, siger Klaus Hækkerup.

Om det udmunder i en konkret politik, som der er enighed om i Hækkerup-familien, er ikke nødvendigvis sikkert.

- Jeg synes, at der er områder, hvor regeringen ikke fører socialdemokratisk politik. Her tænker jeg på dagpengereformen og lettelsen af selskabsskatten, men Socialdemokraterne har ikke flertal alene, siger han og tilføjer:

- Man skal bevæge sig væk fra De Radikales standpunkter. Man skal mere satse på et værdigrundlag, hvor folk får en ordentlig understøttelse, hvis de bliver arbejdsløse. Vi skal stadig have et skattesystem, der tager fra de rige og giver til de fattige.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet