Sommeren 2007:
To frivillige fra den lokale kunstforening holder et hvidt banner ud mod den trafikerede vej. “BEVAR MUREN”, står der spraymalet med blå bogstaver. Et par andre frivillige sidder i en indbygget alkove i muren og sipper medbragt kaffe og vin. De har brugt eftermiddagen på at vaske og slibe den 45 meter lange murstensmur for at protestere. Kommunen vil nemlig rive den ned.

Telemuren er et kunstværk lavet af den svenske kunstner Ulla Viotti. Den består af 18.000 røde og blå teglsten, vejer ca. 100 ton og blev doneret til byen af Tele Sønderjylland (i dag TDC). Men få mennesker i byen kender til kunstværket, selvom de går forbi det hver dag. Og nu spærrer den for planerne om en ny drive-in bager, så kommunen vil have kunstværket fjernet.

13,5 år senere står det klart, at kunstforeningens protest var frugtesløs. Aabenraa Kommune skar muren i 14 stykker, rev den op og satte den ud på en losseplads otte kilometer syd for byen. Dengang lovede man, at muren snart ville finde et nyt sted atstå. I dag står den stadig på kommunens deponi med græsset groende omkring sig og en iturevet presenning blæsende på toppen. Imens trives Lagkagehuset på kunstværkets gamle hjemsted.

Alligevel blev kunstforeningens banner startskuddet til en ophedet debat, der stadig ruller i Aabenraa, og som andre kommuner nok nødig vil opleve på egen krop. Nu har stort set alle de lokale en holdning til Telemuren.

- Jeg kan godt nok knap huske, at den var der. Jeg kom forbi ofte, men som så mange andre dengang tænkte jeg aldrig over, at den var kunst, siger Lars Kristensen (V).

Han er formand for Aabenraas kultur- og fritidsudvalg. Sammen med sine udvalgskolleger har han forsøgt at gøre det, der næsten anses for umuligt i Aabenraa. At genrejse Telemuren.

Falsk håb

Hvis politikerne var smarte i 2007, havde de skyndt sig at placere Telemuren et nyt sted. Så havde Aabenraa sparet meget bøvl.

Gennem årene har debatten raset om diverse placeringer. Man nævnte en skulpturpark og en kunstnerhave, og måske skulle muren stå i Genforeningsparken. Imens forsøgte omkringliggende byer som Tinglev at få fat i kunstværket som et lokalt varemærke.

Så foreslog nogen at skære i Telemuren, så den kunne stå på hver sin side af en indkørsel til byen. Senere var der tale om, at den kunne stå ved lystbådehavnen, eller nær et lokalt slot, eller måske markere grænsen til Tyskland i Kruså. Og i 2017 var en løsning tæt på.

“Efter at have stået på et depot i mange år skulle det nu være sikkert og vist, at Telemuren bliver genopstillet i Aabenraa,” skrev JydskeVestkysten.

Borgmester Thomas Andresen (V) fandt sammen med økonomiudvalget 350.000 kr. til at genrejse muren, og man regnede med en placering nær rådhuset. Sagen blev diskuteret mellem to politiske udvalg, og så stod der vist også et par skulpturer dernede i forvejen, som måske skulle fjernes, hvis det var. Så var der kommunalvalg, og der kom nyvalgte politikere til, og sagen skulle kigges på igen, igen.

Kyl den i havnen

Efter valget blev Lars Kristensen (V) formand for kultur- og fritidsudvalget, og han og resten af udvalget blev enige om, at nu var det nu.

- Mange folk har gået rundt om den varme grød gennem årene. Men Telemuren er hjerteblod for de kunstinteresserede i kommunen, siger han.

I 2019 fandt man en placering ved Arena Aabenraa, og den var nær kommet op. Men jorden viste sig at være blød, så fundamentet skulle være ekstra stærkt, for at den 100 ton tunge mur kunne stå ordentligt. Prisen ville løbe op i nærheden af 1,6 mio. kr.

Nu smed kultur- og fritidsudvalget alle planer ud for at involvere borgerne. “Hvor skal Telemuren placeres?” skrev de på kommunens facebookside i 2019 og inviterede samtidig til borgermøde. Kommentarerne væltede ind.

“På havets bund”, “Knus den og brug resterne til at fylde huller i vejene”, “Sælg skidtet”.

Mange var irriteret over, at kommunen fortsat brugte tid og penge på muren. Men tde fleste af kommenaterne var faktisk positive, og mange kom med nye forslag til placeringer, som forvaltningen efterfølgende vurderede. Det resulterede i tre mulige placeringer.

Ventetid

I juni sidste år valgte udvalget en placering på Gasværksvej. Stedet minder om murens gamle placering, blandt røde murstenshuse og ved siden af en trafikeret vej. Men muren er stadig ikke kommet op. Området er i gang med en større ombygning, der vil gøre vejen til byens hovedfærdselsåre.

- Det er et større anlægsarbejde, der er i gang derude, så noget tyder på, at det nok først bliver engang næste år, fortæller Mads Stendorf, kulturchef i Aabenraa.

- Jeg har kun været her i fem måneder, og Telemuren fylder godt nok overraskende meget i politik og i pressen, siger han med et lille grin.

Glemmebogen

Kirsten Bengtson var en af de frivillige, der stod med banneret ved Telemuren i 2007. Hun er formand for Aabenraa Kunst- og Musikforening og en smule bekymret over, at kommunen mangler en dato for genrejsningen.

- Vi er helt tilfredse med den nye placering til muren, og det bliver så fedt. Men da de besluttede det sidste år, tænkte jeg, at de da ville gå i gang med det samme, så den ville være oppe nu, siger Kirsten Bengtson.

Siden protesten i 2007 har JydskeVestkysten udgivet 131 artikler og læserbreve om kunstværket. Før da var den stort set aldrig i avisspalterne.

Så selvom få i dag husker muren fra dens oprindelige placering, er den lokale kunst-skandale blevet et spørgsmål om principper for flere af Aabenraas indbyggere.

Nu har kultur- og fritidsudvalget sat Telemuren som et slags fast punkt på den øvrige dagsorden ved hvert møde, så udvalget lige tager en status på muren. For selvom der ikke burde kunne gå mere galt, viser erfaringen noget andet.

- Den mur må ikke blive glemt, siger udvalgsformand Lars Kristensen (V).

Telemuren blev sat op i 1993 og nåede at stå 14 år på sin placering i Aabenraas bymidte. Til efteråret har den stået lige så lang tid på lossepladsen.