Efter ti år med stofindtagelsesrum i Danmark er den politiske opbakning vokset. Fra at have været tydeligt opdelt mellem fløjene, er der i dag en bred støtte til initiativet. 

For ti år siden var argumenterne mod indsatsen ofte en frygt for, at man med rummene kom til at legitimere stofbrug og øge antallet af stofmisbrugere. I dag er synspunktet et andet, og erfaringerne peger på, at rummene er en livreddende og brobyggende indsats. 

Regeringsgrundlaget rettede fokus mod værdighed for de mennesker, som kæmper for at holde balancen på den stejle kant af samfundet, og statsministeren satte ved indgangen til året endnu engang spotlight på målgruppen. 

- Jeg vil hellere have, at de mest udsatte mennesker med stofmisbrug kan finde ro og omsorg i et fixerum, end at de skal sidde på gaden med os andre som tilskuere, sagde Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. 

Siden det første stofindtagelsesrum, “Fixelancen”, blev introduceret i København, er der kommet permanente rum til i København, Odense, Vejle og Aarhus. 

Fra oprettelsen af stofindtagelserne og frem til slutningen af 2022, er der fundet 2.667.154 stofindtagelser sted i rummene. Flere millioner indtag, som ellers ville være foregået på gaden, i trappeopgange eller baggårde. 

I samme periode har der været foretaget 2.048 akutte behandlinger for overdoser og svære forgiftninger, hvilket skal forstås som, at brugeren ikke selv kunne trække vejret. Det fremgår af en opsamling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra midten af maj måned. 

Brobygning

Heinz Wolf er chefkonsulent og leder i Kirkens Korshær og medlem af Rådet for Socialt Udsatte, og han ser indsatsen som en central del af arbejdet med sårbare borgere. 

- Ingen af de her personer ønsker det liv, men de formår ikke selv at skabe en ændring. Brobygning fylder en stor del af vores arbejde for at kunne hjælpe dem i retning af et andet liv, siger han. 

Brugerne har behov for hjælp til det meste. Pga. af deres livsstil kæmper de ofte med hjemløshed, dårligt helbred og psykiske udfordringer udover selve misbruget.

Ifølge Heinz Wolf skal man i højere grad tænke i, hvad målgruppen selv mener, at den har brug for. 

- Vi skal skabe et samfund, som de socialt udsatte nemmere kan deltage i. Noget de føler, giver mening for dem, og det gør vi ved at inddrage dem, det handler om, siger han og fortsætter: 

- For hvis du lige nu ikke kan passe ind i de faste strukturer, så er det svært at få tilbud om noget andet. Her burde vi kunne tænke mere individuelt. Og det behøver ikke nødvendigvis at være et spørgsmål om ressourcer, det handler snarere om vores tilgang, siger han. 

Ved alle Kirkens Korshærs stofindtagelsesrum er der tilknyttet et sundhedsrum, hvor der er ansat personale såsom sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere til at tale med brugerne, give dem vejledning, henvise til kommunale tilbud eller sundhedsvæsenet og lave behandlinger som fx sårrensninger. 

- Vi prøver at yde forebyggende behandlinger. Den her målgruppe bruger ikke systemerne, som vi har tiltænkt dem. Udfordringen ligger i, at mange rettigheder har systembarrierer, og de mangler et sted med nemmere adgang til sundhed, siger Heinz Wolf. 

Skal udbredes

I dag har fire af landets kommuner stofindtagelsesrum, men hvis det skal udbredes til flere,  bør man se på, om kommunerne kan etablere dem uden store omkostninger. 

Det mener Esben Houborg, lektor ved Center for Rusmiddelforskning. Han har fulgt udviklingen af stofindtagelsesrum, siden det første blev etableret for ti år siden. 

- Det vil være gavnligt, hvis der kommer stofindtagelsesrum i flere kommuner, og her kunne man kigge på, hvad kravene til dem skal være, siger han. 

- Vi har brug for flere og mindre stofindtagelsesrum, ikke nødvendigvis store, forkromede løsninger. Det skal være steder, hvor man kan komme ind og få hjælp, bygge en bro ind til sundhedsvæsenet, sygehuset og evt. blive henvist til behandling, siger han. 

Esben Houborg understreger, at skadesreduktionen er et af hovedelementerne i indsatsen. Det har to dimensioner: Den første at rummene mindsker de direkte stofrelaterede skader, fx sygdomsoverførsel, overdoser og bylder, som er sundhedsmæssige belastninger ved at tage stoffer i uhygiejniske omstændigheder. 

Den anden dimension er en bredere skadesreduktion, hvor personerne kommer væk fra gaden, hvilket beskytter mod fx tyveri af stoffer, vold eller overfald. Det fjerner samtidig en belastning fra det omkringliggende område, fx at der ikke ligger kanyler på gaden. 

- Der er også den mere bløde omsorgsdimension, hvor misbrugerne kommer ind til en socialarbejder, som viser dem omsorg. Det er ikke sikkert, at de har mødt mange af dem i deres liv, forklarer Esben Houborg 

Han uddyber, at potentialet for at give substitutionsbehandling ved rummene kan hjælpe brugerne. For når de skal møde op på et behandlingscenter dagligt, kan det være en udfordring at passe behandlingen. 

- Vi kan med stofindtagelsesrummene sænke nogle af barriererne for at komme i behandling, hvilket kan være en god forbindelseslinje til det ordinære sundhedsvæsen, siger han. 

Samspillet centralt

Som reglerne er på området i dag, er det udelukkende kommuner, som kan søge om tilladelse til at etablere stofindtagelsesrum. 

Ifølge Heinz Wolf fungerer det samspil godt, når Kirkens Korshærs folk fungerer som frontpersonale, der kan henvise til kommunernes ressourcer og tilbud. 

- Civilsamfundet kan noget særligt i forhold til at få målgruppen til at benytte sig af tilbuddet, men det tætte samarbejde med kommunerne er enormt vigtigt. Med samarbejdet kan vi mere, og det er vigtigt med en myndighed ind over, for det skal ikke blive et civilsamfundsansvar at tage sig af den opgave, siger han. 

Esben Houborg understreger, at netop det ansvar hænger sammen med, hvordan vi opfatter personer med misbrug. 

- Vi skal tænke på dem som borgere i vores samfund, hvis liv og sundhed vi kerer os om, og som laver noget meget risikabelt. Vi skal ikke bilde os ind, at de ville stoppe med at tage stoffer, hvis vi ikke havde rummene. Vi har opgivet idealet om et stoffrit samfund, så vi skal arbejde med, hvordan vi laver samfundet sådan at så få som muligt oplever skader og ikke er en omkostning for samfundet, siger han.