Digitale valg er endnu ikke sikre

Det kan skade demokratiet at kaste sig ud i digitale valg i dag, mener forsker. Han har fået penge til at udvikle en sikker teknologi og forventer de første danske forsøg i 2013-2014.

valghandling

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

Slå koldt vand i blodet. Sådan lyder budskabet til kommunerne fra forsker i digitale valg på IT-Universitetet Carsten Schürmann. Han har netop fået 17 millioner kroner til et projekt, der skal udvikle en sikker elektronisk afstemning. Fordi det netop er problemet nu. Systemerne er ikke sikre nok.

”Digitale valg er en god idé på lang sigt. Det farlige er, at folk mister tilliden til valgsystemet med den nuværende teknologi. Hvis man kigger på erfaringerne i dag, har der været menneskelige fejl i programmeringen og mulighed for hacking, der gør, at folk vil miste engagementet i demokratiet,” siger Carsten Schürmann.

Han peger på præsidentvalget i USA i 2000, hvor Al Gore fik minus 16.022 stemmer i Florida. Der har også været mindre vellykkede forsøg i Holland, Irland og Tyskland.

Sparepotentiale

Både Frederiksberg, Aarhus og KL har ellers været ivrige for at få lov til at komme i gang med digitale valg i Danmark. Men de har alle blevet afvist af indenrigsministeriet. Århus ansøgte første gang i 2007: 

”Der er formenlig moderniserings- og effektiviseringspotentialer, som vi meget gerne vil prøve af. Alene til fintælling dagen efter et valg arbejder 300 mennesker – og det er med naturlig risiko for menneskelige fejl. Og så er der i hvert fald en politisk interesse i at få resultaterne hurtigere,” siger Lene Hartig Danielsen, der er chef for borgerservice i Aarhus.

Her har man allerede lavet forsøg med ungevalg via elektroniske stemmebokse, og hun mener trods Carsten Schürmanns advarsler ikke, man har været for tidligt ude.

”Vi mener også, det handler om tillid, og vi ville heller ­ikke rulle det ud til alle 45 valgsteder i Aarhus. Vi ville bare gøre os nogle erfaringer og være i god tid med et eventuelt udbud,” siger Lene Hartig Danielsen.

Sociologisk aspekt

Hun sidder med i en styregruppe, der følger Carsten Schürmanns projekt, DemTech. Carsten Schürmann forklarer, at projektet handler om at sikre tilliden til den elektroniske stemmeboks – og det har også et sociologisk aspekt, hvor man skal tage hensyn til Danmarks demokratiske tradition.

”I Estland har de haft et parlamentsvalg over internettet, som de mente var meget succesfuldt. Spørgsmålet er, hvordan man definerer succes. Den demokratiske tradition i Estland er ikke lige så lang som i Danmark. Derfor har de nok også nogle andre kriterier,” fortæller Carsten Schürmann. 

Han peger på, at noget af det, der gør danskere trygge ved valghandlingen, er den folkelige kontrol, hvor der sidder en masse i en gymnastiksal og kigger hinanden over skuldrene. Ideen er så at bygge det ind i maskinerne. 

”Det handler om, at hver eneste elektroniske proces skal kontrolleres, og der samtidig skal være et fysisk bevis i form af f.eks. en kvittering, som sikrer, at man kan lave en tælling, hvis noget går galt,” siger Carsten Schürmann, der håber på de første små forsøg ved kommunalvalget i 2013 eller europa-­parlamentsvalget i 2014.

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet