Et team i Vejen får et stigende antal henvendelser fra psykisk sårbare unge, og det lykkes at ‘vende de fleste af de unge i døren’. Det viser kommunens evaluering af projektet.

Siden 2014 har Vejen Kommune haft indsatsen ‘Straks Team’, der har til formål at støtte psykisk sårbare unge i alderen 17-35 år i at mestre udfordringer, de måtte møde i livet. Det kan være alt fra overgangen fra at flytte hjemmefra og økonomiske udfordringer til isolation og uddannelse eller arbejde.

I 2014 fik Straks Teamet 80 henvendelser, og det tal steg til 132 i 2017. I en periode fra starten af 2017 til sommeren 2018 fik teamet 89 pct. af de unge videre til andre forløb, som ikke er forløb med socialpædagogisk bistand. Det betyder, at de unge blandt andet endte med at kunne klare sig selv i hjemmet, vende tilbage på uddannelse og job eller begynde i et andet kommunalt tilbud uden at få yderligere støtte.

Ifølge Charline Bossen, leder af Straks Teamet i Vejen, stiger antallet af henvendelser stadig.

- Det skyldes først og fremmest, at vi er blevet mere synlige i kommunen. En anden grund er, at der desværre stadig er et boom af unge mennesker, der har brug for ekstra støtte til uoverskuelige situationer såsom økonomi eller boligsituation, siger hun.

Hensyn til de unges behov
Straks Teamet består af tre medarbejdere, der sammen med de unge planlægger forløbet efter den unges behov. Teamet arbejder med principperne ‘motivation & recovery’. Det betyder, at medarbejderne har fokus på, hvad den unge har af håb, drømme og mål, og hvordan de i samarbejde kan nå dertil. Det sker gennem konkrete tiltag, fx hjælp til boligsøgning, budgetplanlægning eller såkaldt eksponering ved angst - alt efter, hvad der er udfordringen.

- Det er vigtigt for de unge at få bekræftet over for dem selv, at der faktisk er en positiv udvikling i deres forløb. Selv de små sejre skal de kunne se trods alt er en sejr, siger Charline Bossen.

Dog formår straks-medarbejderne noget, som ifølge Charline Bossen er svaret på succesen med at få vendt de unge i døren og få dem ud af deres svære situation. Nemlig at de unge føler, at de bliver hørt.

- De unge er vant til at bevæge sig i arenaer, hvor de ofte føler sig overhørt eller overset. De kan hurtigt føle sig overladt til sig selv, hvis de skal igennem flere instanser og led, hvilket kan føles uoverskueligt. Her er der direkte kontakt til en straks-medarbejder, og der bliver handlet hurtigt. Der bliver skabt en dialog om, hvordan de i fællesskab når fra A til B. Der sidder ikke bare en medarbejder og fortæller, at sådan og sådan skal tingene være. De er selv med til at planlægge og strukturere forløbet, forklarer Charline Bossen.

- Det lyder banalt, men det betyder utroligt meget for dem, at de faktisk bliver hørt af den straks-medarbejder, der sidder overfor dem, og at de føler sig ligeværdige, tilføjer hun.

Mere motiveret, desto bedre
Det er ikke kun det, at de unge føler sig hørt, der er svaret på, at indsatsen lykkes. De unges motivation for at få det bedre er også en utroligt vigtig faktor, hvis man spørger Charline Bossen.

- Størstedelen af de unge, der opsøger os, har selv motivationen til at få hjælp og få nogle ændringer ind i hverdagen. Vi kan godt se, at de unge, der bliver henvist af andre, ikke er lige så motiverede, og der er også et større frafald i denne gruppe, forklarer hun.

Ifølge evalueringen af indsatsen er der trods alt også et stigende antal henvendelser fra de unge selv eller pårørende, hvilket teamet ser som en stor fordel.

Det, at den unge selv er motiveret for at få hjælp, gør også overgangen nemmere, hvis den unge efter forløbet får bevilget §85 støtte - socialpædagogisk bistand. Det tætte samarbejde mellem den unge og straks-medarbejderen gør nemlig overdragelsen lettere, lyder det fra Charline Bossen.

- Vi oplever, at den unge får en hurtigere relation til deres nye vejleder, fordi der er et kendt ansigt med i form af en straks-medarbejder til stede midt i hele overdragelsen, som for nogle med psykisk sårbarhed godt kan virke uoverskuelig, forklarer hun.

Ifølge evalueringen vurderes det også, at de unge, der har været gennem et straks-forløb, er under socialpædagogisk bistand i kortere tid, da mange af de akutte problemstillinger allerede er blevet taget hånd om i straks-forløbet.

Fleksibilitet er et must
Dette tætte og stærke samarbejde med den unge betyder, at medarbejderne skal være fleksible i forhold til tid, timetal og antal hjemmebesøg per uge.

Det er den enkelte unges behov, der er afgørende for, hvor mange unge hver straks-medarbejder kan have ad gangen. Ifølge Charline Bossen bruger medarbejderne 1-10 timer om ugen per borger, men hun påpeger, at der derudover også skal ordnes øvrigt arbejde i form af journalføring, kørsel osv.

- Det er ressourcekrævende, men vi får det til at fungere, og vores medarbejdere er gode til at vægte tiden og få tingene til at gå op i en højere enhed sammen med de unge, der er i forløbet, siger hun.

En ny paragraf i serviceloven, §82, har nu også gjort det muligt at tilbyde indsatsen for borgere op til 65 år.

- Det er ikke kun unge mennesker, der kan have brug for noget hjælp til at overskue svære situationer eller opleve at være psykisk sårbare. Vi synes, det er på sin plads, at andre borgere i kommunen kan få hjælp fra teamet, siger Charline Bossen.