Kommunen.dk
MENU

Det er en grundlovsdag i Schlüters tegn

Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) bisættes grundlovsdag fra Holmens Kirke i København, og det får indflydelse på den demokratiske festdag.

Det er en grundlovsdag i Schlüters tegn

Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) bisættes grundlovsdag fra Holmens Kirke i København, og det får indflydelse på den demokratiske festdag.
Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) bisættes lørdag. Den begivenhed vil præge grundlovsdag, hvor en række politikere holder grundlovstaler i hele landet.
Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) bisættes lørdag. Den begivenhed vil præge grundlovsdag, hvor en række politikere holder grundlovstaler i hele landet.
Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, havde planen klar til en travl dag på farten grundlovsdag 2021.

Den skulle være begyndt tidligt hjemme i Viborg med dagens første grundlovstale. Den sidste af i alt fem taler landet over skulle leveres i København om aftenen.

Pape havde glædet sig enormt. Sidste år druknede grundlovsdag i coronarestriktioner, og de fleste politiske taler fandt sted virtuelt. For to år siden var der ingen taler på grund af folketingsvalget samme dag.

Så Pape havde set frem til at komme landet rundt, holde taler, levere politiske budskaber og møde vælgerne - fysisk - igen.

Pape aflyser tale

Men planerne ændrede sig for Pape efter tidligere statsmister Poul Schlüters (K) død forrige torsdag.

Den tidligere konservative formand og statsminister fra 1982 til 1993 bisættes nemlig grundlovsdag fra Holmens Kirke i København. Efter bisættelsen er De Konservative vært ved en mindehøjtidelighed til ære for partiikonet.

- Jeg kommer til at holde en tale, ikke en grundlovstale, men en om Schlüter og hans betydning.

- Jeg synes ikke, at den dag, hvor vi bisætter en tidligere statsminister, en tidligere formand for partiet og en helt særlig person for mange konservative, at jeg skulle begynde dagen med at holde en politisk tale og så bagefter holde tale til mindehøjtideligheden, siger Pape.

Ingen bomber fra statsministeren

Schlüters bisættelse får også betydning for statsminister Mette Frederiksen (S). Hun kommer heller ikke til at holde grundlovstaler, da hun også er med til Schlüters bisættelse samt den efterfølgende mindehøjtidelighed hos De Konservative.

For tre år siden benyttede Mette Frederiksen ellers netop grundlovsdag til at smide en politisk bombe. Det var med meldingen om, at Socialdemokratiet gik efter at danne regering alene ved det næste valg. Altså et brud med sit partis årtier lange tradition for regeringssamarbejde med De Radikale.

Andre nulevende eksstatsministre, tidligere ministre og tidligere Schlüter-kolleger deltager også ved bisættelsen og mindehøjtideligheden.

- Jeg tror ikke, at Schlüter havde været fornærmet, hvis jeg også havde holdt en politisk tale på dagen, siger Pape.

Mens en lille del af den politiske elite er samlet omkring Schlüters bisættelse, så forløber grundlovsdag helt normalt for mange andre politikere.

  Vi fejrer Grundloven, og vi mindes ham. Det bliver en meget speciel dag, og det bliver en af de dage, jeg altid vil kunne kigge tilbage på og huske, for det er et ikon, vi siger farvel til.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, SF-formand Pia Olsen Dyhr, DF-formand Kristian Thulesen Dahl, politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen og mange andre holder grundlovstaler forskellige steder i landet.

- Jeg kommer selvfølgelig ikke ud at hilse på de mange mennesker, jeg havde håbet på at skulle. Men omvendt kan vi sige, at hvilken smukkere dag end grundlovsdag til at bisætte en tidligere statsminister, siger Pape.

- Vi fejrer Grundloven, og vi mindes ham. Det bliver en meget speciel dag, og det bliver en af de dage, jeg altid vil kunne kigge tilbage på og huske, for det er et ikon, vi siger farvel til. Det er naturligt, at bisættelsen vil påvirke dagen, siger Pape.

Udvalgte taler på grundlovsdag

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen:

  • Klokken 09.00: Sabro Kro, Sabro.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen:

  • Klokken 10.15: Ollerup Friskole, Vester Skerninge.

SF-formand Pia Olsen Dyhr:

  • Klokken 11.15: Sø-scenen på Ryslinge Højskole.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund:

  • Klokken 11.30: Ved Landsoldaten 1, Fredericia.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh:

  • Klokken 14: Byparken i Skanderborg.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl:

  • Klokken 14.10: Lykkesholm Slot, Fyn.

De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen:

  • Klokken 14.15: Nyborg Gymnasium.

Kilder: Partierne.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR