Den store kamp om EU-milliarderne

348 milliarder euro skal fordeles fra EU-Kommissionens store regionalbudget. Og der er lagt op til et større sværdslag mellem mere og mindre velstillede regioner i EU.

bruxelles

Af Redaktionen | [email protected]

Der er længe til 2014, men ikke hvis man er en lokal myndighed, der vil have indflydelse på EU’s fremtidige regionalbudget. I flere år er der blevet rustet op blandt regioner og kommuner på EU-plan forud for sværdslaget om det kommende megabudget for unionen, der skal gælde fra 2014 til 2020.

Og blandt de danske kommuner er det særligt frygten for, at man ikke i fremtiden vil få en bid af EU’s regionale fonde, der presser sig på.

 Fondene, der i den nuværende periode fordeler svimlende 348 milliarder euro mellem landene i unionen, er primært skabt for at løfte EU’s fattigste områder op i niveau. Men en mindre andel bruges også på at skabe vækst og konkurrencedygtighed for de mere velstående dele og spæder til i alt fra vindmølleparker til uddannelsescentre.

”Det er vigtigt, at Danmark fortsat er omfattet af strukturfondene. Der er nogle lande, der taler for renationalisering af midlerne. Og det kan vi ikke støtte,” siger Lone Johannsen, der er seniorkonsulent hos KL. 

De rige gik i parade

Én af dem, der følger diskussionen på tætteste hold i Bruxelles, er Esther Davidsen, der er leder af Region Sjællands EU-kontor, der repræsenterer regionens 17 kommuner. 

I begyndelsen af oktober deltog regionrådsformanden i et optog, hvor repræsentanter fra 143 forskellige rigere områder gik en paradetur gennem EU-hovedkvarteret med hævede faner for at sende et signal om, at man også skulle støtte ”de stærkeste heste” i EU-spandet.

”Vi er alvorligt bekymrede for de regionale udviklingsmidler,” siger Esther Davidsen og påpeger, at det ikke er, fordi man vil have dem på bekostning af EU’s fattigste. Men at de 16 procent af strukturfondene, der går til de mere velstående områder, betyder, at der kommer projekter i gang på lokalplan, som ellers ikke ville have set dagens lys. Hun mener, at beskeden er gået ind hos de ledende bureaukrater i Bruxelles.

”EU-Kommissionen har hørt, hvad vi har sagt. Men nu må vi gå tilbage i vores lande og forklare, hvorfor vi skal have del i pengene,” siger hun.

Sparekniven lurer

I sidste uge fremlagde EU’s budgetkommissær da også en skitse til et nyt budget, hvor det understreges, at regionalpolitikken er vigtig for hele unionen – ikke bare de fattigste. 

Men lederen af tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, Hans Martens, advarer om, at der sidder nogle finansministre i de 27 EU-lande, der er meget interesserede i at holde EU-budgettet så langt nede som muligt i disse krisetider. Og han mener, støtten til de mere velstående medlemmer kan komme i knibe, når EU’s ministre skal til at deles om regningen.

”Alle regeringerne har sagt, at de skal spare derhjemme, og så er det politisk set umuligt, at de skal komme herned og bruge en masse flere penge,” siger han.

Men tænketankschefen advarer politikerne mod at fjerne midlerne til EU’s stærkere egne, fordi det primært er dem, der har ressourcerne til at omsætte pengene til innovation og smart vækst, så EU dermed kan forblive en konkurrencedygtig spiller på verdensplan. ”Jeg anbefaler ikke, at man ukritisk skærer der, ligesom man skærer alle andre steder. Man er nødt til at kigge på, hvor man får mest effekt ud af sine midler,” siger Hans Martens.

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet