Opgaven for de politiske ledere forandrer sig. Måske ikke år for år, men helt sikkert valgperiode for valgperiode.

Hvis man vil vide hvordan, kan de politiske ledere med fordel følge med i ledelsesdebatten. Ikke fordi de professionelle ledere altid er foran, men fordi de samme forandringstendenser slår igennem på virksomhedsledelse og politisk ledelse.

Nogle endda med endnu større styrke. Jeg spår især tre tendenser vil få betydning i næste valgperiode.

Unknown unknowns 

Ved indgangen til denne valgperiode havde de færreste nok forventet, at sikkerhedspolitik og kunstig intelligens ville være en del af kommunale debat, og sidste valgperiodes håndtering af en global epidemi havde vi heller ikke forudset. Vi ved heller ikke, hvad der vil rydde dagsordenen i den næste valgperiode, men vi ved, at vi ikke ved det. Og alene den viden gør, at kravene til den politisk ledelse ændrer sig.

Ingen politisk leder kan selv have overblik, viden og ideer i alle uforudsete situationer. I stedet skal borgmester og udvalgsformand være dygtig til at bringe mennesker sammen med bedre kompetencer end dem selv.

Opgaven er sætte arbejdsprocesser i gang og sætte retningen gennem gode spørgsmål. Derfor er et godt samarbejde med forvaltningen afgørende, men involvering af andre ressourcepersoner fra civilsamfund, erhvervsliv, forskningsverdenen med mere er lige så vigtig. Bredden og dybden i det politiske netværk vil derfor få en større betydning for evnen til at lede og politikudvikle.

Fra resultater og relationer til stemninger

De mange ubekendte ændrer også vælgernes forventninger til de politiske ledere. Engang blev politiske ledere primært målt på om de holdt, hvad de lovede. Det gør de stadig, men det er svært i en så omskiftelig virkelighed.

Det er heller ikke nok at skabe politiske resultater efter #MeToo, de politiske ledere skal også være gode i relationer. Det er ikke kun et spørgsmål om seksuelle krænkelser, som dem, der væltede borgmesteren i Ringsted.

I næste valgperiode vil vi forvente mere, politikere skal lede stemningen, og de er i gang.

Hvem skal vi bebrejde Nordic Waste skandalen? Hvordan skal vi reagere på de forbrydelser, vi møder i TV2 dokumentaren Den sorte svane? Hvordan skal vi forholde os til verdens konflikter? Hvordan skal vi reagere på kunstig intelligens? Med frygt, nysgerrighed eller noget tredje?

Værdibaseret handling

Det er ikke altid sort-hvidt - og det er ikke nogen let ledelsesopgave. Det kræver, at den politiske leder både kan fornemme og forme stemningen, og at den gensidige tillid er så høj, at borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere ønsker at følge dem.

Når det ikke lykkes at fange stemningen, er legitimiteten af de politiske beslutninger udfordret og de politiske handlemuligheder begrænset. Derfor er ledelse af stemningen fuldstændig afgørende for politiske ledere i næste valgperiode.

Det betyder ikke, at den politiske leder skal være et orakel, vi følger ledere af kød og blod. I en omskiftelig tid hvor kunstig intelligens kan finde flere og flere af svarerne, er det lederens værdier, vælgerne forholder sig til.

Opgaven er at vise vælgerne, hvilke værdier, du navigerer efter ikke i ord, men i personlig handling. Brænder dit hjerte for de svageste i din brochure, mens du ignorerer en hjemløs på gaden, er du færdig.