Billede
Christian Friis Bach har ingen drejebog med sig til FN. Til gengæld er de fire ledelsesprincipper ansvarlighed, deltagelse, åbenhed og ligebehandling med i bagagen. Foto: Polfoto

Den idealistiske pragmatiker

Med titler som udviklingsminister, landmand, journalist og adjungeret professor har Christian Friis Bach (R) et cv, som kan tage pusten fra de fleste. Det er en handlingens mand, der nu har sat sig i stolen som undergeneralsekretær i FN.

karrierespring

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Christian Friis Bach er en herre, der ikke sidder stille længe ad gangen, medmindre det er på sit traktorsæde. Og de kommende år bliver han kun mere flyvsk. Ugens fem hverdage tilbringer han nu i Genève i Schweiz i sit nye job som undergeneralsekretær og leder af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). 48-årige Christian Friis Bach lægger da heller ikke skjul på, at han er et engageret menneske med kun få huller i kalenderen.

- Jeg er ikke på nogen måde et forbillede for nogen, der ønsker at lære, hvordan man skal prioritere sin tid, eller hvordan man skaber balance mellem arbejde og familie. I de 27 år, jeg har været sammen med min kone, har jeg stort set hver uge sagt, at det bliver bedre i næste uge, men det er vist aldrig helt sket, siger den tidligere minister.

Mens der altid har stået samme navn på vielsesattesten, har cv’et konstant fået tilføjet nye titler og bedrifter. fritidslandmand, trillebør-sælger, adjungeret professor, journalist, tidligere chef i Folkekirkens Nødhjælp, forhenværende byrådsmedlem i Egedal og initiativtager til Dansk Initiativ for Etisk Handel. Det er blot et lille udpluk af en alsidig karriere. Den seneste tilføjelse, topposten i FN, har givet genlyd i Danmark, og det er tydeligt, at jobskiftet også for Christian Friis Bach står som det største og mest bemærkelsesværdige spring i karrieren.

- Jeg kan normalt godt sove, men jeg vil godt erkende, at jeg ikke sov ret meget, dagen før jeg skulle ind og møde den nye ledelsesgruppe og alle medarbejderne, hvor jeg havde haft under en uge til at forberede mig, husker han.

Fældet af principper

Sidst Christian Friis Bach for alvor skabte overskrifter var, da han efter to år stoppede på posten som udviklingsminister sidste år. Embedsmændene fejlinformerede ministeren, så han både til Folketinget og offentligheden fortalte, at han ikke havde godkendt de luksuriøse rejseregler, som Lars Løkke Rasmussen (V) havde benyttet sig af som formand for GGGI’s bestyrelse.

”Jeg er ikke på nogen måde et forbillede for nogen, der ønsker at lære, hvordan man skal prioritere sin tid eller hvordan, man skaber balance mellem arbejde og familie.”

De fleste spåede, at Christian Friis Bach godt kunne have reddet stormen af og fortsat som minister. Alligevel var han ikke i tvivl om, at han skulle trække sig. Og det hænger i høj grad sammen med fire principper, som Christian Friis Bach navigerer sin ledelse efter: Det drejer sig om ansvarlighed, deltagelse, åbenhed og ligebehandling.

- Jeg ved med sikkerhed, at der ikke var et flertal i Folketinget, der ville vælte mig. Men jeg tror på det, man kan kalde værdibaseret ledelse. Jeg tror på, at den måde man kan være en god leder på er ved at have nogle stærke værdier og principper og så stå fast på dem. Som minister fik jeg ansvaret, også når det går galt.

Fra tak til ret

Hans første tale til de nye medarbejdere i den imponerende bygning Palais des Nations handlede netop om disse fire principper. Ellers taler Christian Friis Bach mest om det store internationale netværk og den faglige viden, som han bringer med til jobbet.

Det er tydeligt, at han ikke på samme måde, som da han blev minister, har en klar drejebog liggende i skuffen. Her foregik tingene også i en rasende fart. Meget sigende havde han allerede inden afslutningen af det første folketingsår fået lavet en ny lov og en ny strategi for hele udviklingsområdet – angivelig de største ændringer i 40 år i dansk udviklingspolitik.

Blandt politiske kolleger og fagfolk blev han hurtigt respekteret for sin facon, faglighed og resultater. Christian Friis Bach nåede dog ikke kun at blive vellidt, men også omstridt. For eksempel insisterede han på at give støtte til de allermest skrøbelige – og dybt korrupte – lande. Fra start gjorde han det også klart, at ministeriets arbejde skulle fokusere på rettigheder, ikke almisser. Ikke alle blev dog helt overbevist. Nogle stillede det lidt sarkastiske spørgsmål, om det er bedre at have ret til en brønd end at få brønden.

Det med småt

Selvom han gjorde en dyd ud af at åbne ministeriet op ud mod omverdenen, så skulle tingene samtidig gå så stærkt, at netop åbenheden blev kompromitteret. Jann Sjursen, generalsekretær i hjælpeorganisatione Caritas, var inde på det, da han sidste år omtalte ministerens høje arbejdstempo overfor Kristeligt Dagblad. ”Af og til går det også for hurtigt både i forhold til at få embedsværket med og til at få inddraget organisationer i høringsfaser,” som han udtrykte det.

”Jeg tror på, at den måde man kan være en god leder på er ved at have nogle stærke værdier og principper og så stå fast på dem. Som minister fik jeg ansvaret, også når det går galt.”

Christian Friis Bach medgiver, at tingene helst skal klares i en fart.

- Jeg vil godt erkende, at jeg nok er lidt utålmodigt anlagt. Og så har jeg aldrig været det store procesmenneske. Måske var arbejdsiveren hos Christian Friis Bach netop med til at udløse den fatale fejl fra embedsmændene.

- Vi var et ministerium, der var præget af nedskæringer i den periode, og jeg sad samtidig internationalt rigtig godt placeret med mange poster, så det var på alle måder et presset ministerium. Og så er det rigtigt, at jeg måske også var lidt sværere at holde styr på med mine mange detaljer, så det kan godt være en del af forklaringen på, at der skete en fejl.

Idealist med måde

Christian Friis Bach synes ikke at være en mand, der ser sig længe tilbage. I stedet kaster han sig over nye emner, der kan optage hans kalender fuldt ud. På spørgsmålet, om han aldrig er bange for at brænde ud, kan man alligevel høre, at risikoen gennem tiden har strejfet ham.

- Jo, nogle gange. Jeg kan godt mærke, at jeg med alderen er begyndt at blive mere slidt. Og i de folkelige foreninger, hvor jeg har arbejdet, har jeg set flere mennesker omkring mig, der er brudt sammen, fordi de var så intenst optaget af at gøre verden til et bedre sted, at det er endt med at blive helt uoverskueligt, siger Christian Friis Bach.

Efter hans fire år i spidsen for Mellemfolkeligt Samvirke frem til 2001 var batterierne faktisk ved at løbe tør. Blandt andet på grund af en ekstrem idealisme knyttet til arbejdet. Siden er pragmatikeren blevet bedre til at gå hånd i hånd med idealisten. Og når han skal stresse af, muger han ud ved hestene, går på jagt med hunden eller sætter traktoren i første gear.

- Der er mange, der siger, at det er mit landbrug ved siden af, der redder mig – for eksempel, da jeg gik af som minister. Jeg tror, det var weekenden efter, jeg skulle harve, og så sad jeg der i fem timer på en traktor og kørte frem og tilbage, hvor jeg så samtidig fik bearbejdet det hele lidt, siger han.

Bøvlet og bureaukratisk

Intet tyder på, at Christian Friis Bach kommer til at drosle ned på arbejdstempoet i sin nye stilling i FN. Her skal han være med til at fremme økonomisk samarbejde mellem 56 medlemslande. Et samarbejde, der i dag spænder lige fra reglerne om barnesæder i biler til grænseoverskridende forurening, kvalitetsstandarder for frugter og bæredygtig energi i Østeuropa.

Han virker ikke bekymret for, at hans utålmodige væsen møder for mange stopklodser i et system, der ellers er berygtet for at være tungt at danse med.

- Det er fuldstændig rigtigt, at FN kan være meget bøvlet og bureaukratisk, og tingene kan helt sikkert tage lang tid, men der er jeg jo heldigvis også blevet ældre og har både fået lidt større tålmodighed og lidt større respekt for, at ting kan tage tid.

Han er ikke i tvivl om, at noget af det største for ham vil være, hvis han kan bidrage til, at FN næste år får vedtaget en række nye bæredygtighedsmål, hvor afskaffelsen af ekstrem fattigdom i 2030 er øverst på listen. Selvom jobbet får det til at snurre rundt i maven på Christian Friis Bach, falder det på mange måder alligevel naturligt ind i karrieren.

- Jeg ved snart ikke, hvor mange steder jeg har engageret mig, men på en eller anden måde synes jeg alligevel altid, at jeg har lavet det samme, og det handler jo om den internationale indsats for, at alle mennesker skal have et liv i værdighed, tryghed og frihed. Og det er i den grad også i tråd med mit nye job i FN, siger han.

blå bog

Christian Friis Bach

Født d. 29. april 1966 på Frederiksberg. Gift med Karin Friis Bach og har tre børn.

Ph.d. i international økonomi fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1992-1996.

Tillægseksamen i journalistik, Danmarks Journalisthøjskole, 1991.

Særlig udsending til Verdensbanken (International Trade Division) 1995.

Formand for Mellemfolkeligt Samvirke 1997-2001.

International chef, Folkekirkens Nødhjælp, 2005-2010.

Adjungeret professor i international økonomi og udvikling, Københavns Universitet, 2009-2014.

Særlig rådgiver for EU-kommissær Connie Hedegaard, UN Global Sustainability Panel, 2010-2011.

Medlem af Egedal Kommunalbestyrelse 2010-2011.

Udviklingsminister, 2011-2013.

Har blandt andet siddet i bestyrelsen for International Institute for Sustainable Development, været medlem af WWF Verdensnaturfondens præsidium, medlem af Afrika-kommissionen og initiativtager til og bestyrelsesmedlem for Dansk Initiativ for Etisk Handel.

Organisation & ledelse

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet