Kommunen.dk
MENU

De første coronanåle stikkes i danske skuldre søndag

Lørdag modtager Statens Serum Institut de første knap 10.000 vaccinedoser. I første omgang går de til sårbare ældre på fem udvalgte plejehjem rundt i landet.

De første coronanåle stikkes i danske skuldre søndag

Lørdag modtager Statens Serum Institut de første knap 10.000 vaccinedoser. I første omgang går de til sårbare ældre på fem udvalgte plejehjem rundt i landet.
Endelig er den her! De første danskere på en stribe udvalgte plejehjem bliver den 27. december de første modtagere af en ny corranavaccine fra Pfizer og BioNTech.
Endelig er den her! De første danskere på en stribe udvalgte plejehjem bliver den 27. december de første modtagere af en ny corranavaccine fra Pfizer og BioNTech.
Foto: Dado Ruvic, Reuters

De første doser af den i hele Danmark med stor længsel ventede coronavaccine rammer landet den 26. december.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag på et pressemøde om Danmarks kommende plan for vaccination.

Statens Serum Institut modtager anden juledag de første 9750 doser af coronavacciner fra Pfizer og BioNTech mellem klokken 8 og 12. Derefter fordeles de mellem regionerne. Her bliver de første vacciner så stukket i rynkede skuldre på ældre på fem udvalgte plejehjem rundt i landet fra søndag morgen.

De fem plejehjem er Kærbo i Ishøj, Blomstergården i Slagelse, Birkebo i Aalborg, Ankersgade i Aarhus og Ældrecenter Øst i Odense.

- Der er ikke tale om det første stik, men de første stik. Det handler ikke om at være først, siger Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

48.000 doser om ugen

De første danskere, der kan få vaccinen, er netop beboere på plejehjem, ældre i særlig risiko og udvalgt personale i sundhedsvæsnet og ældreplejen.

  At vi nu, kun ti måneder efter at epidemien ramte Danmark, står med en effektiv vaccine, overgår mine vildeste fantasier. Man får lyst til at knibe sig selv i armen.

I ugen efter forventes der at blive leveret tæt på 40.000 doser, mens der i ugerne efter vil komme knap 48.000 doser om ugen.

- At vi nu, kun ti måneder efter at epidemien ramte Danmark, står med en effektiv vaccine, overgår mine vildeste fantasier. Man får lyst til at knibe sig selv i armen, siger Brostrøm.

Coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech er den første, der er godkendt til brug i EU. Der er i regi af EU indgået forhåndsaftale med flere selskaber, der arbejder på at udvikle vacciner mod covid-19.

I alt er der indgået seks aftaler. En af dem er med selskabet Moderna, hvis vaccine skal vurderes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den 6. januar. Herefter skal EU-Kommissionen sige enten ja eller nej til vaccinen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller desuden, at Danmark har lagt billet ind på at købe yderligere 2,6 millioner doser af Pfizer og BioNTechs coronavaccine.

Det vides dog ikke, hvornår den leverance kan komme til Danmark, siger Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen.

- Vi får ikke vaccinerne nu og her. Sagen er, at doserne først skal produceres. Håbet er, at vi i begyndelsen af første kvartal eller starten af andet kvartal kan få dem - ud over dem vi allerede får, siger han.

Bekymring for bivirkninger

Danmark har allerede en aftale om at modtage vacciner fra Pfizer og BioNTech, så 1,5 millioner danskere kan vaccineres. Der er også mulighed for at tilkøbe vaccinedoser til yderligere en halv million.

Hver dansker skal have to doser af vaccinen med tre ugers mellemrum.

En ny rundspørge fra Voxmeter foretaget for Ritzau viser, at bekymringer omkring bivirkninger er den største grund til, at nogle danskere enten er tvivl eller ikke ønsker en coronavaccine.

  Med det grundlag vi har nu, er der ikke grund til at være bekymret. Der er de her umiddelbare gener omkring stikstedet, og der har også været enkelte personer, der har meldt om feber og utilpashed, men alt sammen er forbigående og kortvarigt.

24 procent af danskerne er ifølge rundspørgen i tvivl om eller siger nej til en coronavaccine. Ud af dem svarer to ud af tre, at de er bekymrede for bivirkninger eller vaccinens sikkerhed.

Men ifølge Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, er der ikke grund til stor bekymring over voldsomme bivirkninger.

Han peger på, at de bivirkninger, der har været fra vaccinens fase 3-studie og fra de første vaccinationer i USA og Storbritannien, er små.

- Med det grundlag vi har nu, er der ikke grund til at være bekymret. Der er de her umiddelbare gener omkring stikstedet, og der har også været enkelte personer, der har meldt om feber og utilpashed, men alt sammen er forbigående og kortvarigt, siger han.

De står først til at få vaccinenålen

  • Ældre og kronisk syge, som har andre sygdomme, der øger risikoen for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med coronavirus.
  • Blandt de ældre, der får tilbud om vaccinen først, er knap 40.000 beboere på landets 933 plejehjem. Plejehjem i kommuner med størst udbredelse af covid-19 per 10. december bliver prioriteret først.
  • Sundheds- og plejepersonale samt udvalgt personale på det sociale område, som har tæt kontakt med syge og personer i risikogrupperne.
  • Personer i samfundskritiske funktioner, som ikke lige kan erstattes.
  • Senere vil alle danskere på et tidspunkt blive tilbudt en vaccination mod coronavirus.
  • Borgere får en henvendelse fra myndighederne om, hvor og hvornår de kan blive vaccineret.
  • Borgere på plejehjem vil blive vaccineret på selve plejehjemmet.
  • Personale i sundheds- og ældreplejen vil blive vaccineret på arbejdspladsen.
  • For øvrige borgere vil vaccination ske på dertil indrettede vaccinationscentre i hele Danmark.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Berlingske, TV2

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR