Da Grejs Sogn kom på landkortet
Selv om man er lille, kan man godt være besværlig. Det blev slået fast med syvtommersøm, da Grejs Sogn gik enegang under kommunalreformen, og det er man stolt af i dag.
Da regeringen havde præsenteret kommunalreformen, var der sværdslag i mange kommuner. Således også i Tørring-Uldum, hvor borgmesteren lagde op til at gå sammen med Hedensted og Juelsminde. Men det skulle blive løgn, mente man i et hjørne af kommunen. I Grejs Sogn ville man absolut ikke den vej. Man ville til Vejle, der ligger få kilometer væk, og man ville kæmpe for at komme det.
Sur borgmester
I Tørring-Uldum byråd sad John Refsgaard (S). Som lokal repræsentant for Grejs gik han i gang med at kæmpe byens sag, og det faldt bestemt ikke i god jord. En del af forklaringen var, at borgerne i Grejs var blandt de bedste skatteydere, og dem havde man bestemt ikke lyst til at vinke farvel til. Faktisk blev daværende borgmester Kirsten Terkelsen (V) så sur, at både hun og andre byrådsmedlemmer mente, at John Refsgaard var uværdig til at sidde i byrådet og burde udtræde, når han modarbejdede den fælles beslutning.
”Jeg var virkelig i bad standing, som man siger i rockerkredse. Selv om jeg argumenterede efter bedste evne, var hun uden for pædagogisk rækkevidde og afviste blankt vores ønske. Jeg kom til at føle mig rigtig dårligt tilpas i byrådet,” fortæller John Refsgaard.
Men i Grejs ville man kæmpe for sin sag. ”Vi hører jo sammen med Vejle. Det er der, de fleste af os arbejder, og hvor man handler. Vi var aldrig i tvivl om, at det ville vi kæmpe for,” fortæller Grejs-borger Grethe Frydensberg. Hun var derfor med til at stifte en borgergruppe, som blandede sig mest muligt i debatten, og som også var villige til at aktionere, hvis det skulle blive aktuelt – og det blev det.
Byrådsmøde med bannere
Efter lang tids politisk uenighed blev der indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde. Borgmesteren agtede at præsentere kommunens høringssvar til ministeren om sammenlægning med Juelsminde og Hedensted. John Refsgaard agtede at indsende et andet svar på vegne af Grejs. Men han havde også en anden overraskelse. ”Vi får nok brug for flere stole,” sagde han forud for mødet. ”Nå, kommer dine sædvanlige rygklappere?” lød svaret.
Et kvarter efter stod et dybt chokeret byråd ansigt til ansigt med omkring 100 Grejs-borgere, der væltede ud af busser med bannere og slagsange. Både John Refsgaard og Grethe Frydensberg husker tilbage på episoden med et grin. Det sidste ord var ikke sagt i dén sag.
Folkeafstemning og fest
For protesterne blev hørt, også på Christiansborg. Det daværende kommunaludvalg valgte at anbefale vejledende folkeafstemninger nogle få steder i landet, så borgerne selv fik lov til at bestemme, og Ole Stavad (S), der dengang sad i udvalget, kan den dag i dag sagtens udpege Grejs på et kort. ”Det havde været et overgreb ikke at lytte til dem. Grejs satte streg under betydningen af tilhørsforhold. Det handler jo om identitet for den enkelte,” siger han.
Og sådan gik det. Dagen for folkeafstemningen oprandt, og over 90 procent af borgerne i Grejs stemte. Af dem satte 75 procent kryds ved Vejle. Kampen var slut, og John Refsgaard (S), som nu er medlem af Vejles byråd, betragter det som sin uden sammenligning største politiske sejr. ”Det er både det største, det sjoveste og det hårdeste, jeg har prøvet som politiker. Jeg har aldrig været under stærkere personligt pres, end jeg var i den periode, men det var det hele værd,” siger han.
Også for Grethe Frydensberg står valgdagen stadigt lysende klart i hukommelsen. ”Det her er et lille sted med et meget stort sammenhold. Da resultatet stod klart, brød jublen løs i forsamlingshuset, og vi skålede i champagne og festede. Det var en kæmpe tilfredsstillelse efter flere års kamp faktisk at blive hørt som helt almindelig borger!” slutter Grethe Frydensberg.
Så Vejle Kommune endte altså med at blive sammenlagt af fem kommuner – og Grejs Sogn.
