Corona-lukning skal bane nye veje for folkesundheden

Corona-lukningen ændrede grundlæggende rammerne og mulighederne for at dyrke idræt og være fysisk aktiv. Det kan vi lære af, og denne indsigt kan kommuner, organisationer, foreninger og fitnesscentre bruge i deres bestræbelser på at fremme et fysisk aktivt liv.

Da Danmark ’lukkede’ i midten af marts, ændredes både mulighederne for - og nødvendigheden af fysisk aktivitet og bevægelse for en stor del af befolkningen. Hjemsendte ’slap’ for arbejdets fysiske strabadser, andre måtte finde cyklen frem, fordi offentlig transport blev indstillet. I fritiden kunne mange ikke dyrke fitness, svømning og fodbold, fordi idrætsfaciliter, fitnesscentre og idrætsforeninger måtte lukke. Mens hjemmearbejde og -studier gav andre bedre tid til at gå eller cykle en tur. Man skulle tro, at det førte til store ændringer i idræts- og bevægelsesvanerne. 

En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut konkluderer ganske vist, at de idrætsaktives andel af den voksne befolkning faldt, og de standhaftige i gennemsnit var mindre fysisk aktive, end før landet lukkede. Men undersøgelsen viser også, at tilslutningen til mange idrætsformer var forholdsvis stabil. En noget større undersøgelse i Flandern i Belgien viser det modsatte. Der var flere, som havde øget deres bevægelsesaktivitet end det modsatte, og det var de mindst aktive før ’lukningen’, som var blevet mere fysisk aktive.

Svært at ændre vaner

Et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet, 'Danmark i Bevægelse', som er støttet af Nordea-fonden, kan bidrage til at forklare såvel stabiliteten i bevægelsesvanerne som de ændringer, der trods alt skete under corona-lukningen. Den nyeste internationale forskning viser, at idræt og fysisk aktivitet skal forstås som vaner, der især er bestemt af tre forhold: Den enkeltes opvækst og sociale baggrund, mulighederne for at dyrke forskellige bevægelsesaktiviteter og motivationen for at være fysisk aktiv på forskellige måder.

Idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet er bevægelsesvaner, som er vanskelige at ændre. Under undtagelsestilstanden kunne mange ikke gå til den idrætsaktivitet, de har dyrket i mange år, men det fik dem ikke til uden videre at skifte til en anden form for idræt eller motion. Nogle stoppede helt med at dyrke idræt, mens andre forsøgte at forsætte deres bevægelsesvaner. Step i fitnesscentre blev ændret til step i kælderen og cykling til og fra arbejde blev ændret til en cykeltur i lokalområdet. Men nogle ændrede – måske midlertidigt – deres vaner. Idrættens Analyseinstituts undersøgelse viser blandt andet, at hver femte, der cyklede før corona-nedlukningen, holdt op med det, mens et tilsvarende antal begyndte at cykle. Ganske naturligt i Danmark, hvor de fleste har en cykel og også jævnligt benytter den. 

Højtuddannede motionerer mere

Både den danske og den belgiske undersøgelse viser, at især idrætsaktive, der før lukningen dyrkede idræt og motion i fitnesscentre og i idrætsforeninger, var påvirket af lukningen af disse aktivitetsmuligheder. Det er selvsagt ikke overraskende, at andelen som dyrker fitness, boldspil, svømning og gymnastik, faldt stærkt, mens det samme ikke skete for løb, cykling og yoga, der ikke afhænger af særlige faciliteter.
Boldspillerne og fitnessdyrkerne kunne jo bare have skiftet til løb, cykling, vandretur eller yoga. Men de færreste gjorde det, for vaner er ikke sådan at ændre.

’Muligheder’ handler imidlertid ikke kun om adgangen til faciliteter og organiserede aktiviteter. For nogle skabte corona-lukningen bedre muligheder for at være fysisk aktive. Idrættens Analyseinstituts undersøgelse tyder på, at mange fik en mere fleksibel hverdag, da de blev hjemsendt eller måtte arbejde hjemmefra. Det gjorde det lettere at dyrke selvorganiserede idrætsaktiviteter. Den belgiske undersøgelse viser tilsvarende, at det øgede aktivitetsniveau blandt mange belgiere blandt andet skyldtes, at corona-lukningen gav mere tid til at motionere. 

Forskningen viser også, at de personlige og sociale karakteristika har stor indflydelse på vores bevægelsesvaner. Længere uddannede er mere aktive end kortere uddannede. Og er man vokset op med idræt som barn og ung, er chancen for, at man er aktiv senere i livet meget større, end hvis idræt ikke betød så meget i barndommen. I overensstemmelse med dette viser den belgiske undersøgelse, at det især var de kortere uddannede, som var mindre fysisk aktive under corona-nedlukningen end normalt.  

400.000 danskere skal udspørges

Men hvorfor begynder folk ikke bare at løbe eller cykle, når de i en periode ikke kan gå til spinning eller spille fodbold? For det første er fysisk aktivitet for mange ikke et nødvendigt behov, så vi bare automatisk kompenserer for eksempelvis mindre fysisk aktivitet på arbejde ved at bevæge os mere i vores fritid. Snarere tværtimod. Den belgiske undersøgelse viser, at folk, som under lukningen var mindre stillesiddende end normalt, også var tilbøjelige til at være mere fysisk aktive end normalt. For det andet hænger det sammen med vores opvækst og de værdier, som vi har lært at sætte pris på ved fysisk aktivitet i forskellige sammenhænge.

Det er imidlertid forskelligt, hvad der motiverer os for bestemte former for fysisk aktivitet. At gå til idræt i en forening – især boldspil – er i højere grad socialt motiveret end at løbe en tur. Forskningen skelner mellem ’indre motiver’ (vores umiddelbare lyst og glæde ved at dyrke forskellige aktiviteter) og ’ydre motiver’ (for eksempel for at holde os raske og rørige). Den belgiske undersøgelse forklarer den øgede fysiske aktivitet hos en stor del af borgerne med, at myndighederne opfordrede folk til at holde sig fysisk aktive af sundhedsmæssige grunde. Men forskerne mener, at det kan betyde, at den øgede fysiske aktivitet ikke varer ved, fordi vedvarende ændringer forudsætter, at vanerne er indre motiverede og socialt forankrede. 

Bevægelsesvaner hænger altså sammen med vores baggrund og opvækst, vores muligheder for at være fysisk aktive og vores motivation for at bruge kroppen i forskellige sammenhænge. Hvis flere skal opleve glæden af at bruge kroppen og opnå gevinsterne ved at være fysisk aktive, skal vi forstå samspillet mellem disse faktorer. I efteråret 2020 inviteres 400.000 danskere til at besvare en række spørgsmål om deres fysiske bevægelsesvaner: på arbejde, når de er hjemme, under transport og især i fritiden.

I 2021 vil der til hver kommune blive udarbejdet et notat med en analyse af bevægelsesvanerne i pågældende kommune, forskelle i forhold til andre kommuner samt forklaringer på disse forskelle. Det er vores håb, at kommuner, foreninger, organisationer og fitnesscentre kan bruge denne viden til at skabe endnu bedre muligheder for at være fysisk aktiv og til bedre at kunne motivere borgerne til være aktive på forskellige måder.