Corbyn har startet en blodig borgerkrig i Labour
Kampen om, hvor venstrefløjen er på vej hen i Europa, har nu bredt sig til Storbritanniens Labour, hvor valget af en ny leder kan blive optakten til en blodig borgerkrig i arbejderpartiet.
Socialdemokraterne i Danmark og socialister i Spanien, Frankrig, Tyskland og Grækenland kæmper internt med at finde et nyt fodfæste for venstrefløjen i et klima præget af global konkurrence og efterdønningerne af finanskrisen.
I Frankrig har præsident Francois Hollande truet med en superskat på de rige, men samtidig gjort det lettere for arbejdsgiverne at fyre folk. Hans popularitet er rekordlav. I Spanien truer Podemos-bevægelsen de etablerede partier med en dagsorden, der siger nej til flere besparelser og fokuserer på mennesker fremfor økonomi.
I Danmark har selvransagelsen efter valget også sat gang i en ny debat om, hvordan man kommer med et politisk svar på finanskrisen og de mange nedskæringer i det offentlige budget og samtidig bevarer de traditionelle arbejderpartiværdier; om man skal det.
”Han er den bedste gave til det konservative parti.”
Og nu er identitetskrisen i arbejderpartierne nået til Storbritannien, hvor der er lagt op til en lang og sej kamp om at definere, hvad Labour egentlig står for, når partiet den 12. september vælger sin nye leder.
Den 66-årige Jeremy Corbyn står lige nu som favorit til at blive ny leder i Labour, der tabte valget med Ed Miliband i spidsen i maj. Og han har mildest talt planer om at trække det gamle arbejderparti i en helt anden retning, der ikke er set, siden Tony Blair blev partileder. Tilbage til rødderne og fagforeningerne. Med en strategi, der blandt andet sætter spørgsmålstegn ved, om besparelser er det eneste svar på, om der absolut skal være overskud på de offentlige budgetter. Kort sagt har Corbyn planer om at føre Labour væk fra midten af britisk politik og ud på venstrefløjen.
Protestfolk vender tilbage
Det er en holdning, der har fået titusinder til spontant at melde sig ind i Labour. Mange af dem folk, der meldte sig ud i protest mod Tony Blair; andre nye medlemmer, der er kommet til, fordi de endelig ser en anden form for politik, der sætter mennesker over økonomi.
”Folk, der siger, at deres hjerte fortæller dem, at de skal stemme på Corbyn, har brug for en transplantation.”
Emma Andrews, der arbejder i Londonbydelen Hampstead, er et typisk eksempel.
- Jeg har meldt mig ind i Labour igen. For nu er der håb om, at almindelige mennesker bliver hørt. Der er ingen, jeg taler med, der ønsker de her voldsomme offentlige besparelser. Det må stoppe nu, og derfor er det vigtigt, at Corbyn vinder, siger den 48-årige sygeplejerske.
Men én ting er at vinde valget som Labour-leder. En anden at fremstå som et troværdigt alternativt for de britiske vælgere. Og her halter det gevaldigt for Corbyn, hvis man spørger professor i politisk historie ved universitetet i Nottingham Steven Fielding.
- Problemet er, at Jeremy Corbyn nærmest er ligeglad med, hvorfor Labour tabte valget, siger Steven Fielding, der har undersøgt den sag nøje, og peger på, at mange briter ikke stemte på Labour, fordi de i sidste ende ikke stolede på partiet, når det gjaldt økonomien.
- Nu kommer Corbyn så og taler for en politik, der i bund og grund siger, at man kan løse problemerne ved at opkræve mere skat. Hvor der er brug for større troværdighed med hensyn til økonomien, går han i den stik modsatte retning, vurderer Steven Fielding.
Corbyn er dødsstødet
Værre står det til med tidligere Labour-ledere, der stort set alle har fordømt Jeremy Corbyn og hans holdninger som et dødsstød til Labour.
Tidligere premierminister Gordon Brown har sagt, at Labour under Jeremy Corbyn ”vil forvandle sig fra et seriøst politisk parti til en lobbygruppe, der ikke er valgbar”.
Tony Blair har advaret om, at hvis Corbyn slår de tre øvrige kandidater, hvad alle meningsmålinger tyder på han gør, vil Labour ”blive udslettet”.
- Folk, der siger, at deres hjerte fortæller dem, at de skal stemme på Corbyn, har brug for en transplantation, siger Tony Blair.
[caption id="attachment_31360" align="aligncenter" width="830"]
Den 66-årige Jeremy Corbyn, der er favorit til at vinde posten som Labour-leder, er parat til helt at forkaste David Camerons konservative politik om kraftige offentlige besparelser. Lige siden han kom i parlamentet i 1983, har han været i opposition til det mere midtsøgende New Labour, som blandt andet Tony Blair stod for. Han har været aktiv i Stop the War-koalitionen og har bebudet, at han som leder vil stå for tættere samarbejde med fagforeningerne. Hans modstandere advarer om, at det kan blive enden på Labour som et valgbart parti i Storbritannien.
Kunst af Cat Phillips og Peter Kennard / Foto: Kristian Buus[/caption]
I kulissen står adskillige konservative politikere og fryder sig over Corbyns fremgang, fordi det ifølge dem vil sætte Labour ud af spillet politisk set.
- Han er den bedste gave til det konservative parti, lyder det blandt andet fra Londons borgmester og mulig kandidat til formandsposten i det konservative parti, Boris Johnson.
Uanset om Jeremy Corbyn har vundet eller ej, når resultatet offentliggøres den 12. september, har han allerede skadet partiet alvorligt, vurderer Steven Fielding.
- Der kommer en borgerkrig i Labour. Den bliver blodig og meget grim. De fleste parlamentsmedlemmer vil gøre alt for at slippe af med Corbyn, mens de nye medlemmer vil gøre alt for at slippe af med parlamentsmedlemmerne. I mellemtiden taber partiet virkelig troværdighed, og det vil tage mange år, inden den bliver genvundet, siger han.
