Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Budgetter skåret med skalpel

Budgetrammerne er fyldt helt ud i de nye budgetaftaler, men kommunerne frygter, at de ikke kan gentage den kirurgiske præcision næste år.

forhandling

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

99,915 procent. Så stor en del af den samlede budgetramme bruger landets kommuner i de nye budgetaftaler, som der var deadline for at indrapportere onsdag den 15. oktober. Det viser den foreløbige opgørelse fra KL. Kommunerne har næste år lov til at bruge 234,7 milliarder kroner på service. Og kommunerne har budgetteret med at bruge cirka 234,5 milliarder kroner, så de holder sig altså nøjagtigt indenfor rammerne.

- Kommunerne er i fællesskab nået frem til et budgetresultat, vi kan være stolte af. Økonomiaftalen er overholdt med kirurgisk præcision, siger KL's formand Martin Damm.

Men præcisionen kræver besparelser, stramninger og flere steder skattestigninger.

Allerede før budgetterne var faldet på plads, viste en undersøgelse fra FOA, at 26 ud af 70 kommuner vil bruge færre penge på service til næste år. Og mere end halvdelen af kommunerne vil få færre penge per ældre. Og den melding var FOA’s formand ikke begejstret for.

- Hvis kommunerne ikke bruger lige så meget mere, som den demografiske udvikling lægger op til, så falder den mængde penge, der bliver brugt per ældre, jo. Og så bliver oplevelsen for den enkelte ældre en nedgang i servicen, siger Dennis Kristensen til Ritzau.

”Spørgsmålet er, om vi kan efterleve en så stor præcision, når vi de næste år laver aftaler med regeringen. Vi vil forsøge, men det er svært.”

Kommunernes Landsforening forklarer ældrebesparelserne med, at Danmarks ældre er blevet sundere og derfor har brug for mindre hjælp. Samtidig sparer kommunerne penge på effektiviseringer og kan derfor byde samme service trods færre penge.

Samlet skattenedsættelse

Knap en tredjedel af landets kommuner har valgt at sænke deres udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgift for erhvervsejendomme for et samlet beløb svarende til cirka 300 millioner kroner. Til sammenligning har blot fem kommuner valgt at hæve skatten med i alt 113 millioner, og samlet set er der altså givet skattegaver for 186 millioner kroner. Det glæder KL’s formand.

- Jeg tror, der især er to grunde til, at skatten så mange steder i landet får et nøk nedad. For det første har kommunerne gennem flere år effektiviseret deres drift og dermed sparet penge. For det andet indgik det i økonomiaftalen for 2015, at staten giver tilskud til kommunale skattenedsættelser, så kommunerne de første fire år kun mister en del af deres provenu, siger Martin Damm.

Også økonomi- og indenrigsminister Morten Øster-gaard er positiv, fordi det bidrager til vækst og arbejdspladser, når kommunerne sætter fokus på gode vilkår for virksomhederne. Det fortæller han i en pressemeddelelse.

Selv om det i år er lykkedes kommunerne at holde sig inden for budgetgrænsen, er fremtiden svær og usikker. Og hos KL føler man sig ikke overbevist om, at det kan lade sig gøre igen næste år.

- Spørgsmålet er, om vi kan leve op til en så stor præcision, når vi de næste år laver aftaler med regeringen. Vi vil forsøge, men det er svært, siger KL's næstformand, Rødovres socialdemokratiske borgmester Erik Nielsen, til Ritzau.

De fem kommuner, der ikke har kunnet holde sig inden for budgetgrænsen uden at sætte skatten op, er Syddjurs, Ringkøbing-Skjern, Hjørring, Ikast-Brande og Faaborg-Midtfyn. Det er dog Odsherred, der med 27,51 får det højeste beskatningsniveau i 2015.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet