Strukturreform og finanskrise har skabt store omvæltninger i kommunerne og kan føre til egentlige identitetskriser. 

Selv om det altid har været relevant at tale om, hvad man står for, og hvad man gerne vil stå for, så har de sidste 10-20 års samfundsudvikling gjort det mere presserende for virksomheder og kommuner at finde frem til deres autentiske identitet, påpeger Nikolaj Stagis, strategikon-sulent og forfatter til den netop udkomne bog ’Den autentiske virksomhed’.

En stigende konkurrence og et tiltagende antal kriser, skift og øget tempo stiller kommunerne over for mange prioriteringer.

”Så når der er tomt i kommunekassen eller man har politiske debatter om store forandringer, så bliver det super vigtigt, hvad det er kommunen vil stå for, hvad er det, som man vil satse på i fremtiden, og hvor kan man omvendt spare,” siger Nikolaj Stagis.

Når en kommune skal finde frem til sin autentiske identitet, kan man med fordel lede efter inspiration i sin fortid. Hvad var det fiskerne stod for og gjorde for os som kommune? Eller H. C. Andersen? Man kan samtidigt analysere sin kommune i dag og finde frem til de kvaliteter og særenheder, der præger kommunen. Uanset metoder og valg er det helt afgørende, at autenticiteten udfoldes i hele kommunen. Udråber man sig selv til kreativitetens højborg, skal det meget gerne gå igen i både folkeskolen, hjemmeplejen, byplanlægningen og i byrådets måde at arbejde på.

Ambitioner savnes

Nikolaj Stagis mener, at en stærk autentisk identitet kan gøre en kommune langt stærkere i konkurrencen mod andre. Den autentiske kommune bliver bedre til at tiltrække investeringer, medarbejdere, virksomheder og borgere.

Nikolaj Stagis ser dog ikke mange eksempler på stor autenticitet i kommunerne.

”Der synes jeg simpelthen, at der er for mange steder, hvor det er for holdningsløst, og hvor det er for uambitiøst. Man laver nogle tiltag, men det bliver sådan lige at skrue på knapperne og lave to procent mere af det og fem procent mindre af det, men egentlig business as usual.”

Han savner mere modige beslutninger fra politikernes side. For det kræver reelle forandringer og større drastiske tiltag, hvis en stærk identitet skal opbygges. Det nødvendiggør også økonomiske satsninger med borgernes penge. På spørgsmålet om det ikke kan være en farlig vej for politikerne med den slags satsninger, lyder der et klart svar:

”Kommunerne laver jo enorme satsninger, men de gør det bare i asfalt og anlæg. Så det kan godt være, at de føler, at de har pressede budgetter, men de har jo rigtig mange millioner og nogle steder milliarder mellem hænderne. Og der er rigtig mange traditioner og rigtig meget vanetænkning, hvor man gør meget af det samme for mange millioner.”

Det ukulørte kompromis 

Nikolaj Stagis mener, at politikerne i sidste ende vil blive belønnet for at være mere ambitiøse, modige og klare i deres valg. Når det er sagt, så anerkender han, at det er væsentligt mere kompliceret at skabe en stærk autentisk identitet i en politisk organisation som kommunerne. I et byråd sidder helt naturligt en ledelse med mange mennesker, der har forskellige dagsordener. Derfor dyrkes den autentiske identitet også mindre i eksempelvis kommuner end virksomheder. I et byråd er det ikke ualmindeligt, at et parti støtter forslag om lidt flere penge til skolerne, hvis de til gengæld får lidt mere til handelslivet.

”Og det betyder bare, at det meget nemt bliver gennemsnitligt. Det fjerner initiativ, og det fjerner mod. Det fjerner det, som stikker ud, og som netop gør en kommune autentisk. Så det bliver næsten per definition de her middelmådige løsninger, hvor alle går på kompromis.”

Miljø er mainstream

Og eksempelvis satsning på miljø er ikke opskriften på en stærk autenticitet. Det autentiske er det modsatte af mainstream. Man skal skille sig ud, og man skal gøre det med stor gennemslagskraft. Horsens er det velkendte eksempel herhjemme, hvor kommunen med store, markante koncerter har fået vendt billedet fra en fængselsby til en koncert- og kulturby.

Et andet drømmescenarie for kommuner må være den nordspanske kommune Bilbao. For cirka 15 år siden tog de en drastisk beslutning. I 80’erne var kommunen røget ned i en dyb økonomisk depression, da skibsværfter og stålværker måtte bukke under for konkurrencen. Arbejdsløsheden var tårnhøj. Bilbao besluttede på denne baggrund at bygge det i dag verdenskendte Guggenheim Museet, der skulle gøre byen til et kulturelt kraftcenter.

I dag er Bilbao nærmest synonym med bygningsværket, og Guggenheim har skabt masser af arbejdspladser og flokke af turister i området.

Nikolaj Stagis mener, at monumenter og nye bygningsværker kan give bagslag, hvis ideen ikke er udtryk for kommunens holdninger og styrker i øvrigt. Alligevel kan de danske kommuner meget vel lade sig inspirere af beslutnings- og gennemslagskraften i Bilbaos tiltag og dernæst gå på opdagelsesrejse i egen kommune.

”Man kan jo tage en tur til Stockholm, Hamborg eller Bilbao for at finde inspiration, men ofte kan man faktisk finde mere værdi i at gå på opdagelsesrejse i sin egen kommune. Der er en rigdom af styrker og erfaringer i enhver kommune, og det er måske den allerbedste inspiration til at blive mere innovativ og udvikle både identiteten, men også hele byen og området.”