Direktionen samles på rådhuset til sit ugentlige møde, og borgmesteren følger med for at deltage. På et andet rådhus holdes der også direktionsmøde, men her går borgmesteren mod sit eget kontor. For han er slet ikke medlem af direktionen.

Sådan kunne det se ud, når direktionerne mødes i Ishøj og Solrød. Der er ikke langt mellem rådhusene og kun nogle hundrede indbyggere til forskel på de to kommuner, men der er stor forskel på organiseringen af den øverste ledelse. Over hele landet ses lokale forskelle.

Siden kommunalreformen i 2007 er kommunerne blevet overtaget af direktionsmodellen, der har centreret forvaltningerne om direktioner, der står for den administrative ledelse. Uklar lovgivning giver kommunerne frihed til selv at organisere ledelsen, og borgmestre har stor indflydelse på indretning af direktion, arbejdsgange og koordinering af politik og administration.

Indenrigsministeriet har samlet besvarelser fra størstedelen af kommunerne om direktionerne med og uden borgmestre til møderne. Ud af 87 kommuner har 14 oplyst, at borgmesteren altid deltager på direktionsmøder, mens det i 29 kommuner aldrig er tilfældet. I de resterende 44 kommuner varierer graden af borgmestrenes deltagelse.

Svarene bekræfter en tidligere undersøgelse, der viste, at graden af deltagelse og kontaktform til direktionen er forskellig alt efter kommune og borgmester. Der har ikke været noget entydigt mønster og er det stadig ikke.

Samlet enhed

I Ishøj deltager borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) altid på direktionsmøderne. Ugentligt mødes han med kommunaldirektøren og de to fagdirektører for at vende administrationen og kommunens daglige drift. Han er med under hele mødet og deltager aktivt.

Ishøj er en lille kommune, og ifølge borgmesteren har det betydning for den tætte kontakt til direktørgruppen. Udover direktionsmøderne er der løbende orienteringer og andre møder med direktørerne.

- Vi er jo en lille firemandsgruppe, og vi var hurtigt enige om, at vi skulle udgøre en samlet gruppe, hvor vi deler alle informationer med hinanden. Sådan kan vi arbejde tæt sammen og ordne vores arbejde, siger Ole Bjørstorp.

Om den høje grad af deltagelse udelukkende er positiv, eller om direktionen risikerer at blive påvirket af borgmesteren, bekymrer ikke Bjørstorp. Selvom der koordineres, går det ikke ud over direktørernes faglighed, og på møderne er alle lige. Han tror dog ikke, det altid er lige nemt at finde sig til rette i så frie rammer.

- Hvis man kommer som helt grøn, kunne jeg godt forestille mig, at det ville give problemer. Men hvis strukturen skal laves helt om, skal byrådet jo også ind over, siger Bjørstorp.

Balancegang

Tilbage i 2015 undersøgte Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab, SDU, borgmestrenes rolle, men uden at finde nogen systematik. Forskningen viste, at borgmestre, der sidder med, gør det for at få information om administrationen, koordinere arbejdet og skabe stabilitet. Men balancen kan tippe alt efter, hvordan man deltager, lyder det fra Ulrik Kjær.

- Nogle sidder med helt stille for at få information, mens andre sidder med for at være inde over alle sager. Hvis borgmesteren er med i den første udgave, indeholder det færre problemer. I den anden udgave kan balancen tippe fra at koordinere til at sætte en politisk retning. Direktionen kan måske kassere nogle af deres gode ideer og erstatte dem med nogle opportune, så kommunalbestyrelsen ikke kan vælge ud fra samme faglighed, siger Ulrik Kjær.

Især faglighed nævnes som et argument for, at borgmesteren ikke skal sidde med, men Ulrik Kjær frygter ikke, at det står så slemt til, at administrationer lader sig styre.

- Kommunaldirektører og fagdirektører er personer, der er påpasselige med deres faglighed. Men der kan opstå tvivl om, hvorvidt indstillinger er baseret på faglige og saglige forhold, eller om de også er påvirket af borgmesterens politiske tæft. Tvivlen kan være mere eller mindre begrundet, men den kan i sig selv være et problem for borgmesteren og samarbejdet.

Klar opdeling

Solrød-borgmester Niels Hörup (V) deltager aldrig i direktionens møder. Han overtog posten med flere års erfaring fra det private erhvervsliv, som har formet hans ledelsesstil. I erhvervslivet er det ikke tilladt med arbejdende bestyrelsesformænd - altså en bestyrelsesformand, der indgår i direktionen. Det har han taget med ind på borgmesterkontoret, for som borgmester ser han sig som kommunens bestyrelsesformand, der ikke skal indgå i direktionen.

Direktionen står for den daglige drift, og Hörup ser borgmestre og byråds roller som at skulle sætte “mål, rammer og retning”. Beslutninger skal udføres decentralt af udvalg og administration.

- Jeg skal sørge for, at der er den fornødne faglighed, og når det er inden for kommunalbestyrelsens beslutninger, fastlagte rammer og budgetter, så ligger afgørelsen ved direktionen. Jeg er jo relativt tæt på og taler hver dag med direktørerne, så det er jo ikke sådan, at jeg svæver ude i universet og er helt væk fra det hele, siger Niels Hörup.

Mens Ole Bjørstorp er med til direktionsmøderne for at være informeret, holder Niels Hörup kontakten på anden vis. Kontorerne ligger dør om dør, og borgmesteren holder månedlige koordineringsmøder og ugentlige orienteringsmøder med direktion og med kommunaldirektøren.

Det giver ham frihed til ikke at deltage i direktionsmøderne. Hörup læser direktionens dagsordener og referater og spørger ind til udvalgte punkter. Han kan følge med i deres beslutninger og indstillinger uden at blive bundet til beslutningerne.

- Det gør, at jeg er mere fri som folkevalgt politiker som fx ved de årlige budgetforslag til økonomiudvalget. Jeg undgår på forhånd at blive låst i politiske forhandlinger, siger Niels Hörup.

Fleksibel lovgivning

Det er kommunestyrelsesloven, der sætter rammerne for kommunernes ledelse, men hverken direktioner eller direktører nævnes, og det giver god mulighed for at indrette sig lokalt.

Loven lyder, at borgmesteren har “den øverste daglige ledelse af kommunens administration”, “påser sagernes ekspedition” og “sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling”, og det er åbent for fortolkning.

- Formuleringen om, at borgmesteren er den øverste daglige leder, hvad betyder det? Skal borgmesteren være til stede, når der bliver taget beslutninger på øverste administrative niveau, eller ligger ansvaret ved kommunaldirektøren, der jo er den øverste i kommunens administration, spørger Ulrik Kjær.

Af Indenrigsministeriets hjemmeside fremgår det, at “i praksis leder borgmesteren ikke kommunen alene, men i samarbejde med kommunaldirektøren og kommunens andre chefer”. Men loven efterlader stadig nogle spørgsmål, og der er hverken noget rigtigt eller forkert.

- Når den enkelte borgmester vurderer, om han skal gå med, så er det, fordi der ikke er klarhed i loven. Styrelsesloven har mange uklarheder, og der vil være nogle situationer, hvor det, at borgmesteren har det øverste daglige ansvar, kan skabe uklarhed og tvivl, siger Ulrik Kjær.