Selvom rekrutteringsudfordringerne i ældreplejen, blandt sosu’er og i sundhedsvæsenet er åbenbare for de fleste, kommer det ikke til at gå ud over velfærden. Det forventer de fleste danskere i hvert fald ikke. 

Tværtimod forventer 40 pct. af danskerne, at velfærden bliver bedre i deres kommune i de kommende ti år. 37 pct. forventer, at velfærdsniveauet forbliver det samme, mens 22 pct. forventer, at velfærden bliver dårligere. Og det er en uheldig prognose for landets kommunalpolitikere. 

- Kommunalpolitikerne står med håret i postkassen, hvis befolkningen danner deres forventninger ud fra diskussionerne på Christiansborg. Det er ude lokalt, vi skal levere velfærden, men vi kommer aldrig til at kunne levere det, Christiansborg giver indtryk af, siger KL-formand Martin Damm (V). 

Samfundet mangler  90.000 personer i den samlede offentlige og private arbejdsstyrke allerede i 2030. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) var næsten hvert andet forsøg på at rekruttere social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter fra april til september 2021 forgæves. Flere unge ansatte i kommunerne bliver syge med stress. Udgifterne til vikarer i kommuner og regioner stiger og stiger, mens flere social- og sundhedsansatte, pædagoger og folkeskolelærere er ufaglærte.  

- Der kommer til at være et stort gab mellem befolkningens forventninger og det, vi kan levere, siger Martin Damm.  

Kampen om regnestykket

I en måling, som Megafon har lavet for TV2, peger 33 pct. på hospitaler og sundhed som det vigtigste emne ved et kommende folketingsvalg efterfulgt af miljø og klima (24 pct), økonomi (22 pct.) og psykiatri (16 pct.). 

De fire emner var fundamentet for den første TV-debat mellem de tre statsministerkandidater. Her tegnede sig også et billede af, at en af de vigtigste kamppladser mellem rød og blå blok bliver det offentlige.

Mette Frederiksen blev beskyldt for at finde valgflæsket frem ved at åbne en politisk diskussion om højere lønninger, mens Mette Frederiksen anklagede Søren Pape Poulsen og de konservatives 2030-plan for at ville resultere i fyringer af 40.000 offentligt ansatte.

- Det er tydeligt for enhver, at vi ikke har hænderne til at udføre opgaven. Det kræver derfor enten reformer, der kan give hænder og penge, eller en diskussion om, hvad vi kan få for de penge og hænder, vi har til rådighed, siger Martin Damm. 

En brat opvågning

Martin Damm mener, at politikerne har vænnet sig til flere år med store rådighedsbeløb, hvor der har været penge til at forhandle og dele gaver ud fra. Den situation er markant anderledes i dag. Det kan derfor blive en brat opvågning for både politikerne og borgerne. 

- Vi har fået for få børn, og både det private og offentlige arbejdsmarked har brug for arbejdskraft. Jeg så gerne, at vi taler om, hvilke hænder som skal løse opgaverne. Den diskussion er relevant, men kedelig. Den kan også ende med, at man skal træffe nogle svære beslutninger, som ikke plejer at lyse igennem til et folketingsvalg, siger Martin Damm. 

Han tilføjer, at ingen politiker har lyst til at diskutere, hvad det offentlige kommer til at vælge fra. Det er lettere at tale om afbureaukratisering, lønløft og at få ansatte fra deltid til fuldtid. 

- Nu går der valgkuller i den, men jeg håber, man kan få skabt noget stabilt bagefter, hvor de store ting kan blive diskuteret. Dér er der brug for det, siger Martin Damm.