“Vejen frem,” “fantastisk signalværdi,” “kæmpe gennembrud.”

72-timers behandlingsansvar får mange roser med på vejen. Men ordningen er ikke uden udfordringer, og politikerne skal nok ikke regne med, at den kommer til at forebygge genindlæggelser, viser de foreløbige erfaringer. 

Inden udgangen af året skal alle regioner implementere det såkaldte 72-timers behandlingsansvar, der indebærer, at den hospitalsafdeling, som en patient udskrives fra, har det lægefaglige ansvar for borgeren de første 72 timer efter udskrivelsen. 

Det blev besluttet som led i den akutplan for sygehusvæsenet, som regeringen og Danske Regioner indgik aftale om i februar. 

Ordningen omfatter borgere med behov for kommunal sygepleje, der udskrives fra hospital til en midlertidig kommunal døgnplads, et plejecenter eller til kommunal sygepleje i eget hjem eller på bosted. Med den får kommunernes sundheds- og plejepersonale en livline ind til hospitalerne. 

Implementeringen skal bygge på erfaringer fra en ordning i Region Hovedstaden, der siden februar sidste år er blevet udrullet i etaper efter aftale mellem regionen, 29 kommuner og PLO Hovedstaden - en aftale, der har vakt stor interesse, fortæller Birgitte Rav Degenkolv, der er hospitalsdirektør for Amager og Hvidovre Hospital, og som har stået i spidsen for arbejdsgruppen.

- Vi har været i Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen og fortælle om aftalen, og alle steder har alle udtrykt intuitiv begejstring for den, siger hun.

KL er ombord

Begejstringen er ikke mindre i KL.

- Det er et kæmpe gennembrud, siger kontorchef for Center for Sundhed og Ældre ved KL Nanna Skovgaard.

Modellen kan være et af de konkrete greb, der skal til for at styrke samarbejdet mellem sektorerne i det samlede patientforløb, mener hun. 

- Det handler om at gøre det, der foregår i dag, bedre. Det lykkes kun, hvis organisationerne arbejder sammen, siger hun.

Udskrivning sat i system

Med udsigt til at det nære sundhedsvæsen ifølge regeringen skal spille en større rolle fremover, stiger behovet for kommunikation og samarbejde mellem sektorerne. I Region Hovedstaden har ordningen netop bidraget til, at hospitalerne og primærsektoren har åbnet sig op for hinanden på en ny måde. 

Det oplever speciallæge i geriatri Finn Rønholt, der efter en årrække som ledende overlæge på Herlev og Gentofte Hospital i 2021 skiftede den regionale hospitalsverden ud med en kommunal som læge på Kildegården Midlertidige Pladser i Gladsaxe.

- Der er en fantastisk signalværdi i, at man som hospital erkender, at man har et ansvar, når en patient er udskrevet, siger han. 

Men ordningen har også en mere konkret værdi. For det går stærkt i det danske sundhedsvæsen, og 72-timers behandlingsansvar kan være med til at kompensere for tempoet, mener han.

- I gamle dage var patienter på hospitalet, til de var færdigbehandlede. I dag - når der er lagt en behandlingsplan - bliver de udskrevet til afsluttende behandling i kommunen, siger han med henvisning til, at de gennemsnitlige liggetider på hospitalerne er faldende. 

Han fortæller, at en af de store udfordringer ved accelererede patientforløb er, at borgere er langt mere skrøbelige, når de bliver udskrevet.

Godt nok omfatter ordningen færdigbehandlede patienter, men hans oplevelse er, at de borgere, der bliver udskrevet til rehabiliterings- eller midlertidige pladser, reelt først skal stabiliseres, inden de kan komme i gang med genoptræning.

- Færdigbehandling eksisterer ikke længere, siger han. 

Selv oplever han, at udskrivelserne er blevet bedre, efter Region Hovedstaden indførte 72-timers behandlingsansvar. Det indebærer for eksempel, at patienten sendes videre med medicin til tre døgn og en utvetydig behandlingsplan. 

- Når man er blevet ringet op tre gange om det samme, bliver man træt af det, siger han og henviser til, at aftalen på den måde har en indbygget motiverende kvalitet. 

Foreløbigt peger indsamlede data fra Region Hovedstaden på, at størstedelen (55 pct.) af henvendelserne fra kommunerne drejer sig om medicin og knap en tredjedel (31 pct.) om præcisering af behandlingsplaner, mens 15 pct. omhandler forværring.  

Kræver indsats i begge ender

For kommunens medarbejdere er det selvsagt en fordel at kunne søge hjælp og vejledning hos den læge eller afdeling, der har udskrevet borgeren.

Men det er samtidig vigtigt, at kommunerne har den nødvendige faglighed til at tage en kvalificeret samtale med hospitalet, hvis der opstår komplikationer, påpeger Birgitte Rav Degenkolv.

- Vi kan ikke sige, at det kun er sygeplejersken, der må ringe, men det kræver noget af kommunerne, siger hun.

Som speciallæge har man brug for at få alle nuancer med, påpeger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke, og her er det vigtigt, at man har tillid til, at personalet i den anden ende kan tage urinprøver, måle temperatur og blodtryk og ringer tilbage som aftalt.

- Man favner mere på sine skuldre, når man lægger en plan og eksekverer på afstand, siger hun.

Fra hospitalets perspektiv kan det være en bekymring, om patienten bliver behandlet på det rigtige faglige niveau.

- Når vi arbejder sammen på stuegang, kender vi hinandens kompetencer. Vi kender de nye sygeplejersker og de gamle garvede, som har helt styr på det, og som man kan give et større ansvar, siger hun.

Det kan være en udfordring, når man måske hverken kender personalet eller patienten, men alligevel står med ansvaret. Derfor er Lægeforeningen opmærksomme  på, at det ikke må være yngstemand, der skal stå med henvendelser fra kommunerne. 

- Det kræver mere erfaring og specialviden at kunne håndtere over telefonen, siger Camilla Rathcke.

Behov for ensretning

Det er en udfordring, at der er store forskelle i, hvad kommunerne kan, og hvordan de er organiseret, mener Finn Rønholt. For de midlertidige pladsers vedkommende bør der efter hans mening opstilles kvalitetsstandarder.

- Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved kommunernes ret til selvbestemmelse, men man må nok se på, at der kommer en ensretning i, hvad de kommunale tilbud skal dække, når de skrøbelige patienter kommer hjem, siger han. 

Fraværet af kvalitetsstandarder må ikke stå i vejen for, at man kaster sig ud i arbejdet med 72-timers behandlingsansvar. Det er to forskellige ting, mener KL, som dog ikke afviser, at der på sigt sættes rammer for, hvordan opgaveløsningen i kommunerne skal se ud. 

- Næste skridt efter 72 timer kan godt være at se på, hvad der er i kommunernes ende, siger Nanna Skovgaard.

- For eksempel i form af kvalitetsstandarder eller bedre rammer for samarbejde og fokus på hvad der udløser indlæggelser fra kommunal pleje.

KL arbejder på at understøtte kommunerne i implementeringen gennem vidensdeling i form af blandt andet webinarer lavet i samarbejde med Danske Regioner.

Fokus på implementering   

Skal ordningen have effekt, må der lægges tid og ressourcer i, at medarbejdere i både kommuner og på hospitaler får et kvalificeret kendskab til den, og det kræver et fortsat implementeringfokus, lyder det fra Birgitte Rav Degenkolv. 

- Alle hospitaler arbejder med det, og systemerne er sat op. Vi tager langt hen ad vejen de henvendelser, vi får, men der er stadig et implementerings- og udviklingspotentiale, siger hun om udrulningen i Region Hovedstaden. 

Kommunale medarbejdere har for eksempel oplevet, at det kan være tidskrævende at få fat på den rigtige, eller at personale på hospitalet ikke kender til aftalen. Tilsvarende viser oplysninger fra Region Hovedstadens evalueringscenter, at en del kommunale sygeplejersker godt ved, at aftalen er der, men at de ikke bruger den.

- De ved ikke helt, hvad den kan bruges til, så de gør, som de plejer, siger Birgitte Rav Degenkolv. 

Aftale er ikke svaret på alt

Aftalen løser en del af de medicinproblemer, der var i kommunerne, men den er ikke svaret på alt, fortæller Birgitte Rav Degenkolv. 

- Vi får øje på nogle nye grupper. Patienter, der fejler flere ting, eller som ryger ind og ud af akutmodtagelser flere gange, inden de modtager sygepleje, siger hun.

Ordningen “forventes at kunne bidrage til at nedbringe antallet af genindlæggelser og sikre bedre sammenhæng og mere kvalitet for patienterne,” lyder det i aftaleteksten med regeringen. Men færre genindlæggelser er måske ikke det rigtige mål, mener Birgitte Rav Degenkolv. 

- Det er svært at lave en 1:1, der viser, at tiltag har gjort, at man ikke bliver genindlagt. 

Til gengæld bliver man klogere på det tværsektorielle samarbejde. 

- Det er en stor samarbejdsøvelse i at lære hinanden at kende og få indblik i hinandens systemer, siger hun.

Ser ud til at virke

Det overrasker ikke Birgitte Rav Degenkolv, at ordningen vækker glæde. Til gengæld kom det bag på hende, at den skal udbredes nationalt allerede inden den planlagte evaluering foreligger, men det ser hun ikke nogen problemer i. 

- Jeg synes egentlig, det er ok, siger hun. 

Heller ikke KL mener, at det er nødvendigt at vente på slutevalueringen. Man skal snarere se det som noget positivt, at der er nogle, der er startet og så forsøge at få resten med, mener Nanna Skovgaard. 

- Det ville da være synd, hvis man ikke rykker på det, når der er noget, der virker, siger hun. 

- Det, slutresultatet af evalueringen kan bruges til, er, at man får set på hvordan vi kan bygge oven på en i forvejen god løsning – altså de næste skridt.

Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke er grundlæggende enig i, at ordningen er vejen frem. Hospitalerne er nødt til at understøtte kommunerne, fordi patienter i stigende omfang skal have behandling, hvor de er. Det handler både om personalemangel på hospitalerne, men også om, at det ikke nødvendigvis er den bedste løsning for en 80-årig, der bor på plejehjem, at blive indlagt, mener hun. 

Men det ville have været klogt, at man havde samlet erfaringerne, inden man bredte det ud i hele landet. 

 - Der er ingen tvivl om, at det havde været hensigtsmæssigt, at vi havde en smule mere viden om, hvad der er sket i Region Hovedstaden, siger hun.

Samtidig kunne det formentlig have bragt andre vigtige perspektiver med ind, hvis man allerede fra starten havde inddraget overlæger eller klinikere fra hospitaler i aftalen, påpeger hun. 

Omfang ukendt

Til at begynde med var lægerne i Region Hovedstaden bekymrede for, om de ville blive lagt ned af henvendelser fra kommunerne, men indtil videre har bekymringen været ubegrundet. 

Danske Regioner har ikke overblik over, hvor mange borgere, der på landsplan vil være omfattet af 72-timers behandlingsansvar, men Region Hovedstaden vurderede i forbindelse med den regionale aftale, at op mod 55.000-60.000 af regionens borgere årligt vil være i målgruppen for kommunale tilbud efter udskrivelse og dermed i målgruppen for udvidet behandlingsansvar.

Tallene indeholder imidlertid også borgere, der udelukkende modtager praktisk hjælp og personlig pleje fra hjemmeplejen, hvorfor regionen skønnede, at det reelt ville dreje sig om færre.

Foreløbige tal viser, at ca. 2.000 om måneden udskrives med 72 timers behandlingsansvar i Region Hovedstaden, men opgørelsen skal tages med et vist forbehold. 

- Vi ved ikke, om det er rigtigt. Nu følger vi med og ser, hvordan udviklingen er, og  om vi har nået det rigtige niveau, siger Birgitte Rav Degenkolv.