Lolland-Falster er man kendt for ‘det hvide guld’. Oprindeligt var det faktisk egnens hvedemel, som fik tilnavnet, mens de fleste i dag nok tænker på sukkerproduktionen. Men i fremtiden skal det ikke kun være sukkeret, man vil være kendt for, og derfor satser man stort på bioøkonomi i Guldborgsund Kommune. 

Bioøkonomi handler groft sagt om alle de produkter og processer, der er baseret på biomasse fra jordbrugets marker, forklarer Mette Jørgensen, programkoordinator for Bioøkonomisk Vækstcenter i Guldborgsund Kommune. 

- Vi skal blive bedre til at forstå og arbejde med jorden, så den både producerer sunde planter og lagrer CO2. Vi skal anerkende, at landbrugets planteproduktion er den vigtigste vej til at gøre byggeri og nødvendige materielle goder bæredygtiger, siger hun. 

Mette Jørgensen vil gerne fremhæve en række eksempler. Det kan fx være at udnytte de korte fibre i industrihampen, som ellers er set på som et biprodukt. Men ved at blande det med kalk og vand, kan man bruge det til at lave fx vægelementer. 

Et andet eksempel er de famøse sukkerroer, hvor man indtil nu ikke har kunne bruge sukkerroetoppene til noget nyttigt, men  kan skaffe nyttig planteprotein ved at raffinere toppene. 

Som det er i dag, ender bladene bare på marken, men der er stadig lang vej til, at man kan udnytte potentialet, som lige nu ender som et restproduktet. 

- Selvom man allerede har bevist potentialet i lille test, er det stadig omfattet af en vis økonomisk risiko at bygge en fuldskalafabrik. Derfor sker det ikke, siger Mette Jørgensen. 

I Guldborgsund forsøger man dog at styrke udviklingen af bioøkonomi blandt andet ved at facilitere netværk, formidle viden og ved at arrangere en årligt konference om bioøkonomi. Og ikke mindst ved at få politikernes opmærksomhed ledt hen på området: 

- Vi kan godt mærke, at der er mange nationale beslutningstagere, som ikke ser på marker hver dag, og derfor er rammerne for at udvikle bioøkonomi i dag ikke særligt velsmurte. Man bliver inspireret af det, man ser til dagligt, og derfor er det nok også naturligt, at det er ude i landdistrikterne, at bioøkonomien vokser frem, og hvor man dyrker fremtidens ressourcer, siger Mette Jørgensen. 

Win-win løsning

Hvis man scanner lidt for, hvad, det er, vi taler om i den grønne omstilling, handler det primært om energi og en smule om fødevarer, mener Mette Jørgensen. Men det er en skam, for Danmark har en mulighed for at udvikle nye vækstmuligheder inden for bioøkonomien, samtidig med, at man gør noget godt for klimaet. 

- Vi er mange, der håber, at den nye regering vil inddrage bioøkonomi som en vigtig del af den grønne omstilling, siger hun. 

- For at få bioøkonomi til at blomstre, skal der etableres samarbejder på tværs af traditionelle faggrænser, hele værdikæden skal udvikles, og vi skal som forbrugere nok også bruge lidt tid på at forstå, hvad det hele lige drejer sig om.

Det kan ikke forceres, påpeger Mette Jørgensen selv. Selvom det kan være en glimrende idé at indtage protein fra insekter, eller bruge de korte fibre fra hamp i byggeriet, kræver det tid, før de nye produkter bliver en del af hverdagen. 

Når det sker, vil det for alvor også give grobund for nye erhvervs-, uddannelse- og -udviklingsmuligheder for kommunen, lyder ræsonnementet bag satsningen: 

- Vi har mulighed for både at gøre noget konstruktivt for hele samfundet samtidig med, at vi kan skabe nye grønne arbejdspladser i kommunen, ligesom vi måske kan tiltrække unge mennesker, der gerne vil være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling, siger Mette Jørgensen.

Udvikling fremfor afvikling

Med Guldborgsunds strategi for bioøkonomi ser man blandt andet på, hvordan man kan blive bedre til at udnytte og genbruge ressourcerne i landbruget. Samtidig giver man landbruget mulighed for at byde ind med nye produkter, som tager udgangspunkt i tidligere restprodukter. 

Det glæder Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent hos Concito, som særligt er glad for den måde, man har skabt en mulighed for at udvikle landbruget. 

- Det er vigtigt, at vi her taler om, hvordan man kan skabe en udvikling i landdistriktsområderne og ikke i gåsetegn bare taler om reduktion af drivhusgasser, siger Tue Damsø. 

- Der ligger utrolig meget i den måde, vi forvalter udviklingen i landbrugserhvervet, hvis  vi udvikler og ikke afvikler det. Der er her nogle muligheder for at skabe en fornyet stolthed og udvikling i landdistrikterne ved at arbejde med det her.